Gå direkte til indholdet

UNGE SPØRGER

Hvad nu hvis jeg har et helbredsproblem? (1. del)

Hvad nu hvis jeg har et helbredsproblem? (1. del)

 Kender du en ung der har et alvorligt helbredsproblem? Har du en sygdom eller et handicap der forhindrer dig i at være med i de samme aktiviteter som dine jævnaldrende?

 Hvis det er tilfældet, er det kun naturligt hvis du en gang imellem bliver ked af det. Men Bibelen indeholder to meget trøstende tanker.

 Mange unge der må kæmpe med helbredsproblemer, har erfaret at troen på Gud og hans løfter holder dem oppe. Tænk over følgende fire eksempler.

 YEIMY

 Allerede da jeg var 11, havde jeg brug for en kørestol for at komme omkring. Jeg er ude af stand til at klare enkle opgaver, som for eksempel at løfte selv lette ting.

 Da jeg var fem, fik jeg stillet diagnosen muskelsvind, en svækkende sygdom der begrænser mig meget. Nogle gange bliver jeg modløs fordi jeg ikke kan det samme som andre på min alder. Men mine forældre og vennerne i menigheden støtter mig fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. Jeg er heltidstjener, og mine trosfæller ledsager mig ofte når jeg leder bibelstudier med interesserede.

 Jesus sagde at hver dag har sine egne bekymringer. (Mattæus 6:34) Så jeg prøver at tage én dag ad gangen og sætte mig realistiske mål som jeg kan nå. Jeg ser frem til den dag i Guds nye verden hvor jeg vil opnå “det virkelige liv” og være fri for denne invaliderende sygdom. – 1 Timoteus 6:19.

 Noget at tænke over: Yeimy synes det hjælper at ‘sætte sig realistiske mål’. Hvordan kan du gøre det samme? – 1 Korinther 9:26.

  MATTEO

 Da jeg var seks år gammel, begyndte jeg at få smerter i ryggen, og først sagde lægerne at det bare var vokseværk. Men et år senere opdagede de at jeg havde en svulst ved rygsøjlen.

 Jeg blev opereret, men kirurgen kunne kun fjerne cirka 40 procent af svulsten. Og efter bare to måneder havde den samme størrelse igen. Siden da har jeg været igennem mange undersøgelser, mange behandlinger og fået mange skuffelser.

 Nogle gange giver svulsten smerter der føles som knivstik overalt, men mest i ryggen og brystet. Jeg prøver dog ikke at blive alt for optaget af min situation. Jeg minder mig selv om at andre også har udholdt frygtelige ting, men holdt modet oppe. Det der hjælper mig mest til at bevare en positiv indstilling, er at jeg har tillid til at Jehova Gud en dag vil opfylde sit løfte om at fjerne alle lidelser. – Åbenbaringen 21:4.

 Noget at tænke over: Hvordan kan det at tænke over Guds løfte om at han vil gøre ende på alle lidelser, hjælpe dig til at holde ud ligesom det hjalp Matteo? – Esajas 65:17.

BRUNA

 Da der ikke er nogen synlige tegn på min sygdom, kan nogle få det indtryk at jeg er doven. Men i virkeligheden kan alt være en udfordring for mig, for eksempel at udføre mine pligter, at studere, ja, selv det at stige ud af sengen.

 Da jeg var 16, fik jeg stillet diagnosen dissemineret sklerose, en invaliderende og fremadskridende sygdom der har påvirket min arbejdsevne og gjort at jeg ikke har kunnet deltage i kristne aktiviteter så meget som jeg gerne ville. Jeg har gang på gang læst Første Petersbrev 5:7, hvor der står: “Kast samtidig al jeres bekymring på [Gud], for han tager sig af jer.” Jeg henter styrke ved tanken om at Jehova tager sig af os som enkeltpersoner. Det er stadig til styrke for mig.

 Noget at tænke over: Hvordan kan du få gavn af at kaste dine bekymringer på Jehova, ligesom Bruna gør? – Salme 55:22.

 ANDRÉ

 Nogle behandler mig som et barn på 10 år. Og det er ikke så mærkeligt, for det ligner jeg.

 Da jeg var to år gammel, fik jeg konstateret en sjælden type kræft der begyndte i rygsøjlen og derefter forplantede sig til hjernen. Lægerne kunne holde sygdommen under kontrol, men behandlingerne påvirkede min vækst. I dag er jeg kun 1,37 meter høj. Mange tror at jeg lyver når jeg siger at jeg er 18 år!

 I den kristne menighed behandler andre mig med respekt. De gør ikke nar af mig, sådan som de børn jeg gik i skole med. Jeg prøver at bevare en positiv holdning til min situation. Det bedste der kan ske for et menneske, er sket for mig – jeg har lært Jehova at kende! Uanset hvad jeg må udholde, har jeg tillid til at Jehova fortsat vil tage sig af mig. Det at tænke på den fantastiske nye verden som Jehova Gud har lovet, hjælper mig til at bevare en positiv indstilling. – Esajas 33:24.

 Noget at tænke over: Hvorfor er det at lære Jehova at kende, som André siger, “det bedste der kan ske for et menneske“? – Johannes 17:3.