Emily på 12 år bor i Australien. En dag talte hendes skolelærer med klassen om hvor vigtigt det er at vælge gode venner. Det gav Emily lyst til at vise sin lærer whiteboard-animationen Hvad er en god ven? Da læreren senere viste filmen for klassen, var eleverne helt opslugt af den. Bagefter brugte de en hel time på at snakke om den. Læreren viste også filmen til flere andre  klasser. Emily introducerede så sin lærer og sine klassekammerater for jw.org. “Jehova gav mig mod til at fortælle flere hundrede elever på skolen om vores hjemmeside,” siger Emily. “Han har virkelig velsignet mig.”

Fem forkyndere kørte ni timer ad ujævne bjergveje for at sætte en mobil stand op på en handelsmesse i Suai, Østtimor. Besøgende ved standen var overraskede over at se bibelsk læsestof på 12 lokale sprog, for på de fleste af disse sprog findes der ikke noget læsestof eller kun ganske lidt. En kvinde fik øje på titlen på en brochure og udbrød: “Det er jo mit sprog!” Det var første gang hun så noget trykt læsestof på sit modersmål, bunak. På bare fire dage uddelte forkynderne 4.571 stykker litteratur og fik adskillige aftaler om at besøge folk i deres hjem. De fleste af de interesserede havde aldrig før mødt Jehovas Vidner. Børn sad i timevis og så film fra serien Bliv Jehovas ven på sproget tetun Dili. Nogle af børnene lærte endda sangene udenad og sang dem med stor fornøjelse.

Missionærerne Brian og Roxanne bad om lov til at stå med en mobil stand ved et college på  øen Palau. De mødtes med bestyrelsesformanden og viste ham en film fra jw.org om vores offentlige forkyndelse. De efterlod også nogle af de bøger og blade som de havde tænkt sig at udstille på standen. Bestyrelsesformanden sagde til Brian og Roxanne at de skulle tale med studievejlederen om sagen. Efter dette møde blev de bedt om at komme til endnu et møde, denne gang med skolens rektor.

 “Vi havde en god samtale med rektoren,” fortæller Brian, “men han sendte os tilbage til bestyrelsesformandens kontor, hvor vi fik besked på at skrive et brev for at bede om lov til at stå med den mobile stand. Det føltes som om vi bare blev sendt fra det ene kontor til det andet, og det var lidt nedslående, men vi skrev alligevel brevet.”

For at følge op på brevet opsøgte Brian og Roxanne rektoren endnu en gang, helt overbeviste om at han ville sige nej til deres forespørgsel. “Vi blev meget overraskede,” fortæller Brian, “da rektoren sagde at han havde læst de bøger vi havde efterladt, og syntes  de var fantastiske. Han sagde at det var lige hvad de studerende havde brug for.” Og ja, tilladelsen blev givet!

Brian fortsætter: “Studievejlederen informerede os om at studerende på kollegier hver søndag kan blive kørt hen til en hvilken som helst kirke de kunne tænke sig. ‘Hvis de gerne vil hen i jeres kirke,’ sagde han, ‘kan vi køre dem derhen.’ Roxanne og jeg var helt paf. I stedet for at nægte at give os tilladelsen tilbød skolen ligefrem at køre de studerende hen til rigssalen!”

Første dag Brian og Roxanne stod med den mobile stand ved skolen, kom de af med 65 bøger, 8 blade og 11 brochurer. De havde også mange gode samtaler med de studerende. Både rektoren og studievejlederen opfordrede dem til at komme igen.

Lipson, der tjener på Betel, var efter en formiddag i forkyndelsen på vej tilbage til Afdelingskontoret på Salomonøerne. Pludselig hørte han en af Rigets sange blive spillet i en butik han kom forbi. Nysgerrigt gik han ind i butikken. Til sin store overraskelse så han en gruppe børn og voksne stå og kigge på et fjernsyn der afspillede filmen med sang nummer 55, “Se den dag Gud giver evigt liv!”, fra serien Bliv Jehovas ven. Da sangen var færdig, sagde butiksindehaveren til gruppen: “Jeg har også en anden film I skal se.” Så viste han animationsfilmen Det er forkert at stjæle. Da filmen var slut, advarede han alle mod at stjæle noget i hans butik.

Mens filmen kørte, var der kommet mange nye kunder ind i butikken, og til dem sagde indehaveren:  “I skal alle sammen høre min yndlingssang.” Så spillede han sang nummer 55 igen. Dernæst valgte indehaveren at vise filmene Hvorfor studere Bibelen? og Hvordan foregår et bibelkursus? på sproget salomonø-pidgin.

Der er ikke ret mange på Salomonøerne der har internet, for det er dyrt, og dækningen er meget begrænset. Men denne butiksindehaver, der ikke selv er et af Jehovas Vidner, er med til at så sandhedens sædekorn ved at vise film til dem der kommer ind i hans butik.

Hver mandag nyder et ungt par at stå ved en mobil stand i et område i Nouméa, hovedstaden i Ny Kaledonien. En dag nærmede en kvinde sig genert standen,  og uden et ord tog hun bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? En halv time senere kom hun tilbage med bogen i hånden. Hun sagde til parret: “Har I set det her?” Hun slog op i bogen og pegede på Jehovas navn. “Det er Guds navn!” sagde hun. “I flere uger har jeg foretaget research på biblioteket for at finde sandheden om Gud. Men så gik jeg hen og tog jeres bog og satte mig ind i bilen. Da jeg åbnede bogen, var det første jeg så, Guds navn, Jehova. Jeg var simpelt hen nødt til at komme tilbage og takke jer.” Parret fik en god snak med kvinden og pegede på tillægget “Brugen og betydningen af Guds navn” i Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Kvinden forklarede at hun gerne ville færdiggøre sin research på biblioteket, men nu ved hun hvor hun kan finde den mobile stand hver mandag!