Mange af de brødre og søstre vi lige har omtalt, er unge der ‘huskede deres store Skaber i deres ungdoms dage’. (Præd. 12:1, fdn.) Faktisk er en tredjedel af de 3.197 pionerer i Georgien 25 år eller derunder. Hvordan kan det være at der er så mange unge der klarer sig godt i sandheden?

Det er der tilsyneladende flere grunde til. For det første har familier i Georgien et stærkt bånd til hinanden. Konstantine, der har opdraget fem børn i sandheden, siger: “Det der tiltalte mig ved sandheden, var tanken om at Jehova er en kærlig Far. Da jeg selv blev far, ønskede jeg også at mine børn kunne være trygge og slappe af i mit selskab.”

Malkhazi og hans kone har tre børn og gør en stor indsats for at få et godt sammenhold i familien. Han siger: “Engang imellem beder vi vores børn om at tænke over hvad de godt kan lide ved os og deres søskende.  Og så får de mulighed for at dele deres tanker med os ved familiestudiet. På den måde har de lært at sætte pris på andre og lægge mærke til deres gode sider.”

For at støtte forældrene i deres oplæring prøver ældstebrødre at engagere børn og unge i menigheden så tidligt som muligt. Nestori, der blev døbt som 11-årig, siger: “De ældste gav mig forskellige små opgaver helt fra jeg var lille. Det har hjulpet mig til at føle at jeg virkelig er en del af menigheden.”

Det har også stor betydning at de unge kan se hen til gode eksempler i menigheden, og at de får åndelig hjælp og støtte fra de ældste. Koba, en af Nestoris brødre, siger: “I modsætning til mine søskende havde jeg nogle turbulente teenageår. En ung ældstebror var et godt eksempel for mig. Og han prøvede altid at forstå mig og var aldrig  kritisk. Den støtte jeg fik af ham, hjalp mig til at vende tilbage til Jehova.”

I dag tjener Nestori og Koba sammen med deres søster Mari i et fjerntliggende område. Koba siger: “Nu har jeg virkelig et tilfredsstillende liv.”

Afdelingskontoret inddrager unge i teokratiske projekter, hvilket er med til at støtte forældrene i at oplære deres børn. Et medlem af Afdelingskontorets Udvalg siger: “Vi holder meget af vores unge, og derfor prøver vi at hjælpe dem med at nå deres åndelige mål.”

Det virker meget motiverende på unge at arbejde tæt sammen med åndeligt modne brødre og søstre. Mamuka, der arbejdede sammen med internationale tjenere da stævnehallen i Tbilisi blev bygget, fortæller: “Ved sådan nogle internationale projekter har man god mulighed for at lære af andre. Det har ikke kun givet mig praktiske færdigheder, det har også hjulpet mig til at vokse åndeligt.”

Stærke familiebånd, opmuntring fra de ældste og gode rollemodeller har haft en god indvirkning på mange unge i Georgien. Deres forældre har det ligesom apostlen Johannes, der skrev: “Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.” – 3 Joh. 4.

I 2013 gav Det Styrende Råd alle afdelingskontorer til opgave at undersøge om der var behov for publikationer på flere af de sprog der tales inden for afdelingskontorets  område. Formålet var at få den gode nyhed ud til endnu flere.

Afdelingskontoret i Georgien besluttede derfor at oversætte nogle publikationer til svan og mingrelsk, to sprog der er så nært beslægtet med georgisk at nogle betragter dem som dialekter.

Nogle flittige pionerer fra Svanetien skrev: “De svantalende interesserer sig for åndelige emner og har stor respekt for Bibelen. Selv de der til at begynde med var tilbageholdende med at tage imod vores litteratur, fik lyst til at tage imod publikationer der var oversat til deres modersmål.”

Det at kunne holde møder på deres eget sprog virkede meget stærkt på alle de mingrelsk-talende  forkyndere. Giga, en ung pionerbror, siger: “Nu kan jeg svare med mine egne ord til møderne. Jeg behøver ikke at oversætte mine tanker inden jeg giver en kommentar.”

Zuri, der er ældste i en mingrelsk menighed i Tkaia, siger: “Der har været mange både glædelige og sørgelige øjeblikke i mit liv. Jeg er dog aldrig blevet rørt til tårer før. Men da Rigets sange for første gang blev sunget på mingrelsk til vores møde, kunne ingen holde tårerne tilbage, heller ikke jeg.”

Lørdag den 6. april 2013 nåede man en ny milepæl. David Splane fra Det Styrende Råd holdt  indvielsestalen i forbindelse med det renoverede og udvidede afdelingskontor, en stævnehal og en ny bygning til bibelskoler. Mange lokale brødre og søstre åbnede villigt deres hjem for de 338 delegerede, der kom fra 24 forskellige lande.

Dagen efter holdt bror Splane et foredrag der blev transmitteret til menigheder rundt omkring i landet. Der var i alt 15.200 der lyttede til foredraget, hvilket gør det til den største internationale teokratiske begivenhed nogensinde i Georgien. Brødrene og søstrene blev dybt rørt over det opmuntrende samvær. En ung bror sagde: “Nu ved jeg hvordan det bliver i den nye verden.”

Bibelskolen for Kristne Ægtepar, nu Skolen for Kristne Forkyndere, har været en stor velsignelse for Jehovas folk i Georgien. Siden 2013 har over 200 elever gennemgået skolen. De er virkelig taknemmelige for den undervisning de har fået, og er villige til at tjene hvor som helst der er behov.

De første sande kristne i Georgien har modigt og energisk forkyndt den gode nyhed i alle dele af landet. Jehova har velsignet den uselviske kærlighed de har vist ham og deres medmennesker, samt deres tro, mod og flid.

Nu er der mere end 18.000 brødre og søstre i Georgien. De er glade for at kunne efterligne deres forløbere ved at fortsætte arbejdet med at hjælpe andre til at lade kraften fra Guds ord virke i deres liv. – Fil. 3:13; 4:13.