1-3. (a) Hvorfra kommer den ødelæggende påvirkning der i dag truer familien? (b) Hvilken balance må forældre finde for at beskytte deres familie?

FORESTIL dig at du skal til at sende din lille dreng i skole og det øser ned. Hvad gør du? Lader du ham tage af sted uden regntøj? Eller giver du ham så meget tøj på at han næsten ikke kan gå? Nej, ingen af delene. Du giver ham tilstrækkeligt med tøj på til at han kan holde sig tør.

² Forældre må også finde balancen når de skal beskytte deres familie mod den regn af nedbrydende påvirkning den er udsat for, hvad enten den kommer fra underholdningsverdenen, medierne, kammeraterne eller måske fra skolen. Nogle forældre gør kun lidt eller slet intet for at beskytte deres familie. Andre betragter næsten al påvirkning udefra som skadelig, og er derfor så restriktive at børnene føler det som om de er ved at blive kvalt. Er det muligt at finde den rette balance?

³ Ja, det er det. Det er ikke hensigtsmæssigt at gå til yderligheder. Det kan tværtimod få katastrofale følger. (Prædikeren 7:16, 17) Men hvordan kan kristne forældre finde den rette balance når de skal beskytte deres familie? Lad os betragte tre områder, nemlig skole, omgangskreds og adspredelser.

4. Hvordan bør kristne forældre betragte skoleundervisning?

⁴ Kristne forældre lægger stor vægt på at deres børn  modtager undervisning så de lærer at læse og skrive, at udtrykke sig mundtligt, samt at løse forskellige opgaver. De bør også lære at tilegne sig viden. De færdigheder børnene opnår i skolen, kan hjælpe dem til at klare livets udfordringer i vore dages verden. En god skoleuddannelse kan desuden hjælpe dem til at udføre godt arbejde. — Ordsprogene 22:29.

5, 6. Hvordan kan børn modtage fordrejede oplysninger om kønslivet i skolen?

⁵ I skolen er børnene imidlertid også sammen med andre børn, som i nogle tilfælde har fordrejede opfattelser, for eksempel hvad angår sex og moralnormer. I en skole i Nigeria gav en promiskuøs pige sine skolekammerater vejledning i sex. De lyttede ivrigt til hende, selv om hendes idéer var fyldt med nonsens som hun havde fra pornografiske hæfter. Nogle af pigerne fulgte hendes „vejledning“. Som følge heraf blev en af pigerne gravid uden at være gift og døde af den abort hun påførte sig selv.

 ⁶ Sørgeligt nok stammer en stor del af den misinformation om kønslivet som børn får i skolen, ikke fra skolekammeraterne, men fra lærerne. Mange forældre er fortvivlede over at skolerne giver børn seksualundervisning uden at fortælle dem noget om moralnormer og ansvarlighed. En mor til en 12-årig pige har sagt: „Vi bor i et meget religiøst, konservativt område, men alligevel uddeler de kondomer til de unge i den lokale highschool!“ Hun og hendes mand blev bekymrede da de fandt ud af at deres datter fik seksuelle tilbud fra drenge på hendes egen alder. Hvordan kan forældrene beskytte deres børn mod en sådan dårlig påvirkning?

7. Hvordan modvirker man bedst at ens børn får fejlagtige oplysninger om kønslivet?

⁷ Er det bedst at beskytte børnene ved ikke at tale med dem om seksuelle spørgsmål? Nej. Det er tværtimod vigtigt at forældrene selv giver deres børn seksualundervisning. (Ordsprogene 5:1) Ganske vist er mange forældre i Europa og Nordamerika forlegne ved at tale om emnet. Også i visse afrikanske lande taler forældrene sjældent med deres børn om sex. „Det er ikke en del af den afrikanske kultur,“ siger en far fra Sierra Leone. Nogle forældre mener at hvis de underviser deres børn i sex, vil det give dem idéer der vil føre til at de begår umoralitet. Men hvad er Guds syn på sagen?

8, 9. Hvilke gode oplysninger indeholder Bibelen om kønslivet?

⁸ Bibelen gør det klart at der ikke er noget usømmeligt ved at tale om kønslivet i den rette sammenhæng. I Israel fik Guds folk besked på at samles for at høre Moseloven oplæst, og det gjaldt også „småbørnene“. (5 Mosebog 31:10-12; Josua 8:35) Loven omtalte flere  spørgsmål af seksuel karakter, deriblandt menstruation, sædudtømmelse, utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet, blodskam og omgang med dyr. (3 Mosebog 15:16, 19; 18:6, 22, 23; 5 Mosebog 22:22) Efter at dette var blevet læst op havde forældrene uden tvivl meget at forklare deres spørgelystne børn.

⁹ I det femte, sjette og syvende kapitel i Ordsprogenes Bog findes der passager med en faders kærlige vejledning til sin søn angående farerne ved kønslig umoralitet. Disse skriftsteder viser at det til tider kan være fristende at begå umoralitet. (Ordsprogene 5:3; 6:24, 25; 7:14-21) Men det bliver understreget at det er forkert og har katastrofale konsekvenser, og der gives vejledning for at hjælpe unge til at undgå umoralsk adfærd. (Ordsprogene 5:1-14, 21-23; 6:27-35; 7:22-27) Desuden bliver umoralitet stillet op som en kontrast til den glæde der er forbundet med kønslivet når det foregår inden for de rigtige rammer, nemlig i ægteskabet. (Ordsprogene 5:15-20) Et godt eksempel på hvordan forældre kan undervise deres børn.

10. Hvorfor får seksualundervisning ikke børn til at begå umoralitet?

¹⁰ Får en sådan undervisning børnene til at begå umoralitet? Nej, Bibelen siger tværtimod: „Ved kundskab reddes de retfærdige.“ (Ordsprogene 11:9) Ønsker du at skærme dine børn mod denne verdens påvirkning? En far har sagt: „Lige fra vore børn var helt små, har vi forsøgt at tale åbent om det seksuelle. Det gør at de ikke er nysgerrige når de hører andre børn snakke om sex. Det er ikke noget stort mysterium.“

11. Hvordan kan børn gradvis lære om kønslivet?

¹¹ Som nævnt i tidligere kapitler bør seksualundervisningen begynde tidligt. Når man lærer sine små børn navnene på legemsdelene, skal man ikke springe kønsdelene over som om det er noget man bør  skamme sig over. Lær dem hvad det hedder. Med tiden er det vigtigt at tale med dem om hvad der er anstændigt og hvilke grænser de må holde sig inden for. Det anbefales at begge forældre er med i undervisningen af børnene, og at børnene forstår at disse legemsdele er noget særligt som andre ikke må røre eller se, og som heller ikke må omtales på en forkert måde. Når børnene bliver ældre bør de have at vide hvordan en mand og en kvinde er sammen når et barn skal undfanges. Allerede før de kommer i puberteten bør de være helt klar over hvilke forandringer der vil indtræffe med deres krop. Som omtalt i kapitel fem kan en sådan undervisning også beskytte børn mod seksuelt misbrug. — Ordsprogene 2:10-14.

12. Hvilke fordrejede synspunkter præsenteres børnene ofte for i skolen?

¹² Forældrene må være indstillede på at imødegå de forkerte opfattelser som deres børn måske lærer i skolen — ideologier som evolutionisme, nationalisme eller den tanke at der ikke findes en absolut sandhed. (1 Korinther 3:19; jævnfør Første Mosebog 1:27; Tredje Mosebog 26:1; Johannes 4:24; 17:17.) Mange velmenende skolefolk lægger alt for stor vægt på en videregående uddannelse. Det er naturligvis et personligt valg hvor meget yderligere uddannelse man vil have, men nogle lærere hævder at det er den eneste vej til at opnå succes i tilværelsen. * — Salme 146:3-6.

13. Hvordan kan børn der går i skole beskyttes mod fejlagtige anskuelser?

¹³ Hvis forældrene skal kunne hjælpe deres børn til  at forstå hvorfor noget af det de lærer er forkert eller fordrejet, må de være klar over hvad børnene undervises i. Forældrene har altså også lektier for! Vær oprigtigt interesseret i dine børns skolegang. Tal med dem når de kommer fra skole. Spørg dem om hvad de har lært, hvad de synes bedst om, og hvad de har sværest ved. Følg med i hvilke lektier de har for, hvilke stile de skriver, og hvilke karakterer de får. Lær om muligt deres lærere at kende. Fortæl lærerne at du værdsætter deres arbejde og at du ønsker at støtte dem så godt du kan. En lejlighed til at gøre dette er ved forældremøderne i skolen.

14. Hvorfor er det vigtigt at gudfrygtige børn vælger gode venner?

¹⁴ „Hvor i alverden har du lært dét?“ Hvor mange forældre har ikke stillet netop det spørgsmål, rystede over noget deres barn har sagt eller gjort og som slet ikke ligner det? Og hvor ofte viser det sig ikke at det er gennem en eller anden ny kammerat i skolen eller i nabolaget? Ja, vore venner påvirker os meget, hvad enten vi er unge eller gamle. Apostelen Paulus sagde advarende: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33; Ordsprogene 13:20) Især unge bliver let påvirket af gruppepres. De er som regel usikre på sig selv og kan nogle gange have et stærkt ønske om at behage eller imponere deres kammerater. Det er derfor vigtigt at de vælger deres venner med omhu.

15. Hvordan kan forældrene hjælpe deres børn i valget af venner?

¹⁵ Som alle forældre véd, træffer børn ikke altid kloge beslutninger; de har brug for vejledning. Det vil dog ikke sige at man behøver at vælge deres venner for  dem. Det er bedre at man efterhånden som de vokser op, lærer dem at bruge deres dømmekraft og hjælper dem til at forstå hvilke egenskaber de bør se efter hos deres venner. Det vigtigste er at de elsker Jehova og gør det der er ret i hans øjne. (Markus 12:28-30) Lær dem at respektere og holde af mennesker der er ærlige, venlige, gavmilde og flittige. Hjælp dem under familiestudiet til at genkende sådanne egenskaber hos personer i Bibelen, og dernæst finde de samme træk hos nogle i menigheden. Sæt eksemplet for dem ved at bruge de samme kriterier i dit eget valg af venner.

16. Hvordan kan forældrene finde ud af hvem deres børn omgås?

¹⁶ Kender du dine børns omgangskreds? Hvorfor ikke lade dem tage deres venner med hjem så du kan lære dem at kende? Du kan også spørge dine børn om hvad andre børn mener om disse kammerater. Er de kendt for at være ærlige eller for at føre et dobbeltliv? Hvis det sidste er tilfældet, bør du hjælpe dine børn til at forstå hvorfor det kan skade dem at komme sammen med sådanne unge. (Salme 26:4, 5, 9-12) Hvis du opdager at dit barn begynder at opføre og klæde sig anderledes eller tillægger sig en indstilling og måde at tale på som du ikke bryder dig om, kan det være nødvendigt at I sammen får en snak om hans eller hendes venner. Dit barn kommer måske sammen med nogle der øver en negativ indflydelse. — Jævnfør Første Mosebog 34:1, 2.

17, 18. Hvad kan forældrene rent praktisk gøre ud over at advare mod dårlige venner?

¹⁷ Det er dog ikke nok blot at lære sine børn at de skal undgå dårligt selskab. Måske skal de have hjælp til at finde gode venner. En far fortæller: „Vi har altid forsøgt at sætte noget i stedet. Da skolen for eksempel ville have vores søn med på fodboldholdet, talte  min kone og jeg med ham om at det ikke ville være så god en idé på grund af omgangskredsen. Vi foreslog at vi i stedet kunne samle nogle af de andre børn i menigheden og tage dem med hen i en park for at spille fodbold. Det fungerede fint.“

¹⁸ Kloge forældre er opmærksomme på at deres børn finder gode venner som de kan dyrke sunde adspredelser med. For mange forældre er det dog noget af en udfordring at finde på adspredelser.

19. Hvilke bibelske eksempler viser at det ikke er syndigt at more sig?

¹⁹ Taler Bibelen imod at man morer sig? Nej, langtfra! Bibelen siger at der er „en tid til at le . . . og en tid til at danse omkring“. * (Prædikeren 3:4) I fortidens Israel glædede Guds folk sig over musik og dans, spil og gåder. Jesus Kristus overværede en stor bryllupsfest og „et stort selskab“ som Mattæus Levi holdt for ham. (Lukas 5:29; Johannes 2:1, 2) Det er tydeligt at Jesus ikke var en der ødelagde den gode stemning. Betragt aldrig glæde og fornøjelser som noget syndigt i din familie!

20. Hvad bør forældrene huske på når de tilrettelægger adspredelser for familien?

²⁰ Jehova er ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Tjenesten for ham bør derfor være en glæde, ikke noget der kaster en trist skygge over livet. (Jævnfør Femte Mosebog 16:15.) Det er naturligt at børn er sprudlende og fyldt med energi der slippes løs i leg og adspredelser. Velvalgte adspredelser er mere end sjov og ballade. De hjælper barnet til at lære og til at modnes. Et overhoved har ansvar for at dække alle sin families behov, også behovet for adspredelser. Det er dog vigtigt at finde den rette balance.

21. Hvilke faldgruber findes der i dag i forbindelse med underholdning?

²¹ I disse problemfyldte „sidste dage“ er samfundet fyldt med mennesker der er „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“, netop som Bibelen har forudsagt. (2 Timoteus 3:1-5) For mange drejer livet sig udelukkende om fornøjelser. Der findes så  mange former for underholdning at det let kan fortrænge de mere vigtige ting. Desuden skildrer en stor del af vore dages underholdning kønslig umoralitet, vold, stofmisbrug og meget andet skadeligt. (Ordsprogene 3:31) Hvad kan man gøre for at beskytte de unge mod en sådan nedbrydende underholdning?

22. Hvordan kan forældrene oplære deres børn til at vælge god underholdning?

²² Forældrene må sætte grænser for deres børn. Men ikke nok med det. De må lære dem at bedømme hvilke former for underholdning der er skadelige og hvornår underholdningen tager overhånd. En sådan oplæring kræver tid og en bevidst indsats. Lad os tage et eksempel. En far til to drenge lagde mærke til at  hans ældste søn ret ofte lyttede til en ny radiostation. En dag mens faderen kørte på arbejde i sin lastbil lyttede han derfor til den samme station. Fra tid til anden standsede han og skrev nogle af sangteksterne ned. Senere satte han sig sammen med sine sønner og fortalte dem hvad han havde hørt. Han stillede spørgsmål for at finde ud af hvad de mente, og lyttede tålmodigt til hvad de havde at sige. Efter at have ræsonneret med dem ud fra Bibelen gik drengene med til ikke mere at lytte til den pågældende radiostation.

23. Hvordan kan forældrene beskytte deres børn mod dårlig underholdning?

²³ Kristne forældre gør klogt i at undersøge hvilken musik, hvilke fjernsynsprogrammer, videobånd, tegneserier, videospil og biograffilm der interesserer deres børn og at se nøjere på omslag og tekster, læse anmeldelser og se filmklip. Mange bliver chokerede over den „underholdning“ man i dag tilbyder unge mennesker. De der gerne vil beskytte deres børn mod en smudsig påvirkning, drøfter som familie farerne ved en sådan underholdning, blandt andet ved at benytte Bibelen og bibelske publikationer som Unge spørger — Svar der duer og artikler i bladene Vagttårnet og Vågn op! * Når forældrene sætter faste grænser og er konsekvente og rimelige, vil det normalt medføre gode resultater. — Mattæus 5:37; Filipperne 4:5.

24, 25. Hvad kan familier foretage sig sammen i fritiden?

²⁴ Det er naturligvis ikke nok at forbyde nedbrydende adspredelser. Hvis man skal undgå at børnene vælger en forkert kurs, må man sætte noget godt i stedet. Mange kristne familier har utallige skønne minder om dejligt samvær i forbindelse med skovture, vandreture, campingture eller stunder hvor de har spillet nogle spil, dyrket sport eller besøgt slægtninge  og venner. Nogle har haft stor fornøjelse af at læse højt for hinanden. Andre har glædet sig over at fortælle morsomme eller spændende historier. Andre igen har dyrket en hobby sammen, for eksempel det at arbejde i træ eller udføre andet håndværk, eller de har spillet på musikinstrumenter, tegnet og malet, eller udforsket Guds skaberværk. Børn der lærer at glæde sig over sådanne adspredelser, er beskyttet mod megen uren underholdning, og de lærer at man kan foretage sig andet end at sidde passivt og lade sig underholde. Det er som regel sjovere at deltage end blot at være tilskuer.

²⁵ Selskabeligt samvær kan også være en dejlig form for adspredelse. Når der føres passende tilsyn og sammenkomsterne ikke bliver for store eller tidsrøvende, er de ikke blot underholdende for børnene, men kan også medvirke til at styrke kærlighedens bånd i menigheden. — Jævnfør Lukas 14:13, 14; Judas 12.

26. Hvilken egenskab er vigtigst når familien skal beskyttes mod skadelig påvirkning?

²⁶ Der er ingen tvivl om at det kræver meget at beskytte sin familie mod verdens dårlige påvirkning. Men det der mere end noget andet vil hjælpe jer til at klare udfordringen, er at vise kærlighed. Et nært og kærligt familiebånd vil gøre jeres hjem til en tryg oase, og det vil fremme kommunikationen, hvilket er en stor beskyttelse mod en dårlig påvirkning. En form for kærlighed der er endnu vigtigere at opdyrke, er kærlighed til Jehova. Når en sådan kærlighed præger familien, er der stor sandsynlighed for at børnene vil lære at hade selv tanken om at mishage Gud ved at give efter for verdslig påvirkning. Forældre der elsker  Jehova af hjertet, vil forsøge at efterligne hans kærlige, rimelige og ligevægtige personlighed. (Efeserne 5:1; Jakob 3:17) Gør de det vil deres børn ikke have grund til at betragte tilbedelsen af Jehova som noget trist og glædesløst, som en ’forbudsreligion’ de vil forlade så snart det er muligt. De vil derimod indse at det at tilbede Gud er den lykkeligste og mest berigende måde at leve på.

27. Hvordan kan en familie ’besejre verden’?

²⁷ Familier der forbliver forenede i en lykkelig og afbalanceret tjeneste for Gud, og som helhjertet bestræber sig for at forblive „uplettede og dadelfri“ hvad angår denne verdens fordærvede påvirkning, vil glæde Jehova. (2 Peter 3:14; Ordsprogene 27:11) Sådanne familier efterligner Jesus Kristus, der modstod ethvert forsøg fra Satans verden på at besmitte ham. Ved afslutningen af sit jordiske liv kunne Jesus sige: „Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Måtte din familie også besejre verden og glæde sig over at kunne leve for evigt!