EFTER sin omvendelse forkyndte Paulus ivrigt den gode nyhed om Guds rige — og nu blev den tidligere modstander selv udsat for voldsom forfølgelse. Denne utrættelige apostel foretog flere omfattende rejser for at udbrede den gode nyhed om det rige der ville opfylde Guds oprindelige hensigt med menneskeheden.

I Lystra, under sin første forkynderrejse, helbredte Paulus en mand der havde været vanfør lige fra fødselen. Folkeskarerne begyndte at hylde Paulus og hans rejsefælle Barnabas som guder, og det lykkedes kun med nød og næppe de to mænd at afholde folket fra at bringe dem slagtofre. Under indflydelse af Paulus’ fjender gav de samme folkeskarer sig imidlertid senere til at stene Paulus, og de efterlod ham i den tro at han var død. Han overlevede angrebet og vendte på et tidspunkt tilbage til byen for at styrke og opmuntre disciplene.

Nogle jødekristne argumenterede for at ikkejødiske troende var forpligtede til at overholde visse dele af Moseloven. Paulus forelagde spørgsmålet for apostlene og de ældste i Jerusalem. Efter omhyggeligt at have gransket Skrifterne og søgt Guds hellige ånds ledelse skrev disse mænd til menighederne og formanede dem til at afholde sig fra afgudsdyrkelse, fra blod og fra kød hvor blodet ikke var løbet af, samt fra utugt. Sådanne bud var „nødvendige“, men at følge dem krævede ikke at man overholdt Moseloven. — Apostelgerninger 15:28, 29.

På sin anden forkynderrejse besøgte Paulus Berøa, som ligger i vore dages Grækenland. Jøderne dér i byen tog imod ordet med iver og undersøgte daglig Skrifterne for at få bekræftet Paulus’ lære. Endnu en gang tvang modstand ham til at tage videre, denne gang til Athen. Foran en gruppe lærde athenere holdt Paulus en magtfuld tale, som er et mønsterværdigt eksempel i takt, dømmekraft og veltalenhed.

Efter sin tredje forkynderrejse tog Paulus til Jerusalem. Da han gik ind i templet dér, opstod der tumulter blandt nogle af jøderne, som ønskede at slå ham ihjel. Romerske soldater greb ind og tog Paulus med for at forhøre ham. Som romersk borger fremførte han senere sit forsvar over for den romerske landshøvding Felix. Jøderne kunne ikke fremlægge nogen beviser for de anklager de havde fremsat mod Paulus. Festus, en anden romersk landshøvding, ville overgive ham til jøderne, men for at forhindre det sagde Paulus: „Jeg appellerer til kejseren!“ Og Festus svarede: „Til kejseren skal du komme.“ — Apostelgerninger 25:11, 12.

Paulus blev så ført om bord på et skib for at komme til Italien, hvor han skulle stilles for retten. På grund af et skibbrud måtte han overvintre på øen Malta. Da han endelig var kommet til Rom, opholdt han sig to år i et lejet hus. Selvom den nidkære apostel nu var under bevogtning af soldater, fortsatte han med at forkynde om Guds rige for alle der besøgte ham.

— Baseret på Apostelgerninger 11:22–28:31.