En pris der betales for at købe nogen fri af fangenskab eller købe nogen fri i forbindelse med en straf, en synd eller en forpligtelse. Prisen var ikke altid et pengebeløb. (Esa 43:3) Der blev krævet en løsesum i mange forskellige situationer. For eksempel tilhørte alle førstefødte drenge og førstefødte handyr i Israel Jehova, og egentlig måtte de udelukkende bruges i tjeneste for ham. Der måtte derfor betales en løsesum for at købe dem fri fra dette. (4Mo 3:45, 46; 18:15, 16) Hvis ejeren af en farlig tyr ikke passede på tyren og den slog en person ihjel, måtte ejeren betale en løsesum for at undgå dødsstraf. (2Mo 21:29, 30) Man tog ikke imod en løsesum for en person der dræbte en anden med vilje. (4Mo 35:31) Den vigtigste løsesum der nævnes i Bibelen, er den Kristus betalte ved sin offerdød for at købe lydige mennesker fri fra synd og død. – Sl 49:7, 8; Mt 20:28; Ef 1:7.