En gruppe mennesker der holder sig til en bestemt trosopfattelse eller en leder og følger deres egne læresætninger. Udtrykket bruges om de to førende grene inden for jødedommen, farisæerne og saddukæerne. Ikkekristne kaldte også kristendommen en “sekt” eller “nazaræernes sekt”, muligvis fordi de betragtede de kristne som en gruppe der havde skilt sig ud fra jødedommen. Med tiden opstod der sekter i den kristne menighed; Nikolaossekten nævnes specifikt i Åbenbaringens Bog. – ApG 5:17; 15:5; 24:5; 28:22; 2Pe 2:1; Åb 2:6.