HVAD kommer du til at tænke på når du hører udtrykkene „sjæl“ og „ånd“? Mange mener at disse ord står for noget usynligt og udødeligt inden i os. De mener at denne usynlige del af et menneske forlader legemet når døden indtræffer, og lever videre på en eller anden måde. Eftersom det er en udbredt opfattelse, bliver mange overraskede når de opdager at det slet ikke er det Bibelen lærer. Men hvad er sjælen og ånden så ifølge Guds ord?

Lad os først se på hvad sjælen er. Som tidligere nævnt er størsteparten af Bibelen oprindelig skrevet på hebraisk og græsk. Når bibelskribenterne skrev om sjælen, brugte de det hebraiske ord næʹfæsj eller det græske ord psychēʹ. Disse to ord forekommer over 800 gange i Bibelen, og Ny Verden-Oversættelsen gengiver dem konsekvent med „sjæl“. Når man undersøger hvordan ordet „sjæl“ bruges i Bibelen, bliver det  klart for én at grundordenes betydning er (1) mennesker, (2) dyr, (3) det liv som et menneske eller et dyr har. Lad os se på nogle skriftsteder hvor ordet bliver brugt i disse tre forskellige betydninger.

Mennesker. „I Noas dage . . . blev nogle få, det vil sige otte sjæle, bragt sikkert igennem vandet.“ (1 Peter 3:20) Her står ordet „sjæle“ tydeligvis for mennesker — Noa, hans kone, hans tre sønner og deres koner. Anden Mosebog 16:16 indeholder anvisninger som blev givet til israelitterne i forbindelse med indsamlingen af manna. Der blev sagt til dem: „Saml noget af det op . . . efter antallet af de sjæle som hver af jer har i sit telt.“ Det var altså antallet af personer i de enkelte familier der var afgørende for hvor meget manna der skulle indsamles. Nogle andre eksempler på at Bibelen bruger ordene „sjæl“ eller „sjæle“ om mennesker, findes i Første Mosebog 46:18, Josua 11:11, Apostelgerninger 27:37 og Romerbrevet 13:1.

Dyr. I Bibelens skabelsesberetning læser vi: „Gud sagde videre: ’Lad vandene vrimle med en vrimmel af levende sjæle og lad flyvende skabninger flyve over jorden, hen over den udstrakte himmel.’ Og Gud sagde videre: ’Lad jorden få levende sjæle til at fremkomme efter deres arter, husdyr og myldrende smådyr og jordens vilde dyr efter deres arter.’ Og således blev det.“ (1 Mosebog 1:20, 24) I denne passage bliver fisk, husdyr og vilde dyr alle omtalt som „sjæle“. Fugle og andre dyr kaldes også sjæle i Første Mosebog 9:10, Tredje Mosebog 11:46 og Fjerde Mosebog 31:28.

Liv som menneske. Nogle gange betyder ordet „sjæl“ ens liv som menneske. Jehova sagde til Moses: „Alle de mænd som efterstræbte din sjæl, er døde.“ (2 Mosebog 4:19) Hvad var det Moses’ fjender havde efterstræbt? Hans liv. Og da Rakel tidligere i historien fødte sin søn Benjamin, siges der at „hendes sjæl var ved at gå ud — for hun døde“. (1 Mosebog 35:16-19) Rakel mistede altså livet. Tænk også over Jesu ord: „Jeg er den rigtige hyrde; den rigtige hyrde sætter sin sjæl til for fårene.“ (Johannes 10:11) Jesus gav sin sjæl, eller sit liv,  til gavn for menneskeheden. I disse skriftsteder sigter ordet „sjæl“ tydeligvis til ens liv som menneske. Du kan finde flere eksempler på denne brug af ordet „sjæl“ i Første Kongebog 17:17-23, Mattæus 10:39, Johannes 15:13 og Apostelgerninger 20:10.

Et yderligere studium af Guds ord vil vise dig at udtrykkene „udødelig“ og „evig“ intet sted i Bibelen forbindes med ordet „sjæl“. Skriften siger derimod at sjælen er dødelig, at den kan dø. (Ezekiel 18:4, 20) Derfor kalder Bibelen ganske enkelt en der er død, for en „død sjæl“. — 3 Mosebog 21:11.

Lad os nu se på Bibelens brug af udtrykket „ånd“. Nogle tror at „ånd“ blot er et andet ord for „sjæl“. Men det er ikke tilfældet. Bibelen gør det klart at „ånd“ og „sjæl“ betyder to forskellige ting. Hvordan adskiller de sig fra hinanden?

Bibelskribenterne brugte det hebraiske ord ruʹach eller det græske ord pneuʹma når de skrev om begrebet „ånd“. Skriften viser selv hvad disse ord betyder. For eksempel siger Salme 104:29: „Du [Jehova] tager deres ånd [ruʹach] bort — de udånder, og til det støv de kommer fra, vender de tilbage.“ Og Jakob 2:26 siger at „legemet er dødt uden ånd [pneuʹma]“. I disse vers henviser „ånd“ altså til det der gør legemet levende. Uden ånd er legemet dødt. I Bibelen oversættes ordet ruʹach derfor ikke kun med „ånd“, men også med „kraft“, eller livskraft. Om vandfloden i Noas dage sagde Gud for eksempel: „Jeg bringer vandfloden med dens vande over jorden for at ødelægge alt kød under himmelen, alt hvad der har livets kraft [ruʹach] i sig.“ (1 Mosebog 6:17; 7:15, 22) „Ånd“ henviser altså til en usynlig kraft, livskraften, som giver liv til alle levende skabninger.

Sjælen og ånden er ikke det samme. Kroppen er afhængig af ånden for at kunne fungere — nogenlunde på samme måde som en radio er afhængig af elektricitet. Det kan illustreres yderligere med en bærbar radio. Når man sætter batterier i radioen og tænder for den, vil den energi der er oplagret i batterierne,  gøre radioen ’levende’. Men uden batterier er radioen død. Det samme er tilfældet når man trækker stikket til en radio der er tilsluttet lysnettet, ud af stikkontakten. Tilsvarende er ånden den kraft som giver liv til vores krop. Og ligesom elektricitet ikke har nogen følelser, har ånden det heller ikke, og den kan ikke tænke. Det er en upersonlig kraft. Men uden denne ånd, eller livskraft, vil vi ’udånde og vende tilbage til det støv vi kommer fra,’ som salmisten sagde.

Prædikeren 12:7 siger følgende om hvad der sker når et menneske dør: „Støvet [som legemet består af] vender tilbage til jorden, hvor det var før, og ånden vender tilbage til den sande Gud, som gav den.“ Når ånden, eller livskraften, forlader legemet, dør legemet og vender tilbage til det sted det kom fra — til jorden. Tilsvarende vender livskraften tilbage til det sted den kom fra — til Gud. (Job 34:14, 15; Salme 36:9) Det vil ikke sige at livskraften bogstavelig talt bevæger sig til himmelen. Nej, det betyder at den afdødes fremtidige liv helt afhænger af Jehova Gud. Vedkommendes liv er i Guds hænder, så at sige. Kun ved hjælp af Guds kraft kan ånden, eller livskraften, gives tilbage så en person kan få livet igen.

Det er en trøstende tanke at Gud vil give alle dem der hviler i „mindegravene“, livskraften tilbage. (Johannes 5:28, 29) I opstandelsen vil Jehova skabe nye legemer til dem der sover i døden, og bringe dem til live ved at indgive dem ånd, eller livskraft. Hvor vil det blive en lykkelig tid!

Hvis du kunne tænke dig at lære mere om hvordan Bibelen bruger ordene „sjæl“ og „ånd“, kan du finde værdifulde oplysninger i brochuren Hvad sker der med os når vi dør? og i bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne, side 340-44 og 429-33. Begge udgivet af Jehovas Vidner.