Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

5. DEL

Vandfloden – Hvem lyttede til Gud? Hvem gjorde ikke?

Vandfloden – Hvem lyttede til Gud? Hvem gjorde ikke?

De fleste på Noas tid gjorde det der var ondt. 1. Mosebog 6:5

Adam og Eva fik børn, og efterhånden var der mange mennesker på jorden. På et tidspunkt sluttede nogle engle sig til Satan i hans oprør.

De kom ned til jorden og forvandlede sig til mænd så de kunne gifte sig med kvinderne. De sønner kvinderne fødte, blev til nogle stærke og meget voldelige kæmper.

Jorden blev fyldt med mennesker der gjorde det der var ondt. Bibelen siger at ondskaben var stor på jorden, og at mennesker kun tænkte på det der var ondt.

Noa lyttede til Gud og byggede en ark. 1. Mosebog 6:13, 14, 18, 19, 22

Noa var en god mand. Jehova fortalte Noa at han ville udslette alle de onde i en vandflod.

Gud sagde også til Noa at han skulle bygge en stor båd, kaldet en ark, og tage sin familie og alle slags dyr med ind i den.

Noa advarede folk om den kommende vandflod, men de hørte ikke efter. Nogle grinede ad Noa; andre hadede ham.

Da arken var færdig, førte Noa dyrene ind i den.