KAPITEL FEMTEN
Hun forsvarede Guds folk
1-3. (a) Hvad kan være grunden til at Ester var skræmt ved tanken om at træde frem for sin mand? (b) Hvilke spørgsmål angående Ester vil vi behandle?
ESTER prøvede at berolige sit bankende hjerte mens hun nærmede sig forgården til paladset i Susan. Det var ikke let. Alt ved paladset var beregnet på at indgyde ærefrygt — de flerfarvede relieffer med vingede tyre, bueskytter og løver i glaserede teglsten, de riflede stensøjler og imponerende statuer, foruden selve paladsets placering på vældige terrasser med de sneklædte Zagrosbjerge som baggrund og med udsigt over Choaspesflodens klare vand. Det hele skulle minde enhver besøgende om den umådelige magt som den mand Ester var på vej hen til, besad, den mand som kaldte sig selv „den store konge“. Han var tillige hendes ægtemand.
2 Ægtemand! Hvor helt forskellig var Ahasverus ikke fra den ægtemand som enhver trofast jødisk pige så frem til at blive gift med! a Han fulgte ikke gode eksempler, såsom Abraham, en mand der ydmygt rettede sig efter Guds råd om at høre på det hans kone, Sara, sagde. (1 Mos. 21:12) Kongen kendte kun lidt eller slet intet til Esters Gud, Jehova, eller til hans lov. Ahasverus kendte derimod udmærket til den persiske lov, som indeholdt et forbud mod at gøre det som Ester netop stod i begreb med. Hvad var det? Ifølge den lov risikerede enhver der trådte frem for den persiske monark uden at være indbudt af ham, at blive straffet med døden. Ester var ikke blevet indbudt, men hun gik alligevel til kongen. Mens hun nærmede sig den indre forgård, hvorfra hun kunne ses af kongen, som sad på sin trone, følte hun måske at hun gik sin død i møde. — Læs Ester 4:11; 5:1.
3 Hvorfor løb hun en sådan risiko? Og hvad kan vi lære af denne bemærkelsesværdige kvindes tro? Lad os først se på hvordan Ester var kommet i den usædvanlige situation at være dronning af Persien.
Esters baggrund
4. Hvad var Esters baggrund, og hvordan kom hun til at bo hos sin fætter Mordokaj?
4 Ester var forældreløs. Vi ved meget lidt om hendes forældre, der gav hende navnet Hadassa, det hebraiske ord for „myrte“, en busk med smukke, hvide blomster. Da Esters forældre døde, fik en af hendes slægtninge, en venlig mand ved navn Mordokaj, medfølelse med pigen og tog hende til sig som sin datter. Han var hendes fætter, men meget ældre end hende. — Est. 2:5-7, 15.
5, 6. (a) Hvilken opdragelse gav Mordokaj Ester? (b) Hvordan var Esters og Mordokajs tilværelse i Susan?
5 Mordokaj og Ester var landflygtige jøder der boede i den persiske hovedstad, hvor de sikkert mødte en del foragt på grund af deres gudsdyrkelse og Moseloven som de søgte at overholde. Ester blev uden tvivl knyttet nærmere til sin fætter efterhånden som han fortalte hende om Jehova, den barmhjertige Gud der havde reddet sit folk ved så mange lejligheder i fortiden — og som ville gøre det igen. (3 Mos. 26:44, 45) Dette førte til at Ester og Mordokaj blev knyttet sammen i kærlighed og troskab.
6 Det ser ud til at Mordokaj beklædte et embede i borgen Susan, for han sad i porten sammen med andre af kongens tjenere. (Est. 2:19, 21; 3:3) Hvordan Ester tilbragte tiden som ung, kan vi kun gisne om, men vi kan nok med nogenlunde sikkerhed sige at hun tog sig af sin ældre fætter og hans hus, der efter al sandsynlighed lå i det mere jævne kvarter på den anden side af floden, over for paladset. Måske har hun godt kunnet lide at besøge basaren i Susan, hvor guld- og sølvsmedene og andre handlende udstillede deres varer. Hun har næppe forestillet sig at sådanne luksusting en dag ville være noget ganske almindeligt for hende. Hun havde overhovedet ingen idé om den fremtid der ventede hende.
„Et smukt udseende“
7. Hvorfor blev Vasjti forstødt som dronning, og hvad skete der derefter?
7 En dag var der stor opstandelse i Susan fordi det svirrede med rygter om at der var problemer i kongens husstand. Ved en overdådig fest, hvor Ahasverus havde beværtet sine højtstående embedsmænd med fin mad og vin, havde kongen besluttet at tilkalde sin smukke dronning, Vasjti, der holdt en særskilt fest for kvinderne. Men Vasjti nægtede at komme! Ydmyget og rasende spurgte kongen sine rådgivere hvordan Vasjti skulle straffes. Resultatet var at hun blev forstødt som dronning. Senere begyndte kongens tjenere at søge efter smukke unge jomfruer i hele landet, og blandt dem ville kongen så vælge sig en ny dronning. — Est. 1:1–2:4.
8. (a) Hvad kan have voldt Mordokaj nogen bekymring mens Ester voksede op? (b) Hvordan synes du man kan anvende Bibelens ligevægtige syn på skønhed? (Se også Ordsprogene 31:30).
8 Vi kan forestille os at Mordokaj fra tid til anden kærligt har betragtet Ester og med en blanding af stolthed og bekymring lagt mærke til at hans lille kusine var blevet voksen og havde udviklet sig til en bemærkelsesværdig skønhed. „Den unge pige havde en dejlig skikkelse og et smukt udseende,“ læser vi. (Est. 2:7) Bibelen har et ligevægtigt syn på legemlig skønhed — skønhed er tiltalende, men det er vigtigt at den er forbundet med visdom og ydmyghed. Ellers kan den føre til forfængelighed, stolthed og andre lidet flatterende egenskaber. Måske har du selv set eksempler på dette? (Læs Ordsprogene 11:22). Hvad ville Esters skønhed føre til? Ville den være en fordel eller en ulempe? Det ville tiden vise.
9. (a) Hvad skete der da kongens tjenere lagde mærke til Ester, og hvorfor må det have været svært for hende at blive skilt fra Mordokaj? (b) Hvorfor tillod Mordokaj at Ester blev gift med en ikkejøde? (Se også rammen).
9 Kongens tjenere lagde mærke til Ester i deres søgen efter smukke jomfruer. De hentede hende hos Mordokaj og førte hende til det store palads på den anden side af floden. (Est. 2:8) Det må have været svært for dem at skilles, for de to var som far og datter. Mordokaj ville ikke have ønsket at hans adoptivdatter giftede sig med en ikkejøde, om han så var konge, men han havde ingen indflydelse på begivenhedernes gang. b Vi kan forestille os at Ester har lyttet opmærksomt til Mordokajs formanende ord før hun blev hentet. På vejen til borgen Susan har hendes sind sikkert været fyldt med spørgsmål. Hvilket liv ventede der hende?
Ester ’vandt yndest hos alle som så hende’
10, 11. (a) Hvordan kunne de nye omgivelser Ester befandt sig i, let have påvirket hende? (b) Hvordan viste Mordokaj at han havde omsorg for Ester?
10 Ester befandt sig pludselig i en verden der var fuldstændig ny og fremmed for hende. Hun var omgivet af „mange unge piger“ som var indsamlet fra hele Perserriget, så de var meget forskellige med hensyn til sprog, skikke og personlighed. En hofmand ved navn Hegaj havde opsyn med dem, og under hans ledelse gennemgik de i et helt år en omfattende skønhedspleje, der blandt andet bestod i massagebehandlinger med velduftende olier. (Est. 2:8, 12) Sådanne omgivelser og en sådan livsstil kunne let have ført til kappestrid blandt de unge kvinder og til at de i forfængelighed gik for højt op i deres udseende. Hvordan berørte det Ester?
11 Ingen på jorden kunne have bekymret sig mere om Ester end Mordokaj. Vi læser at han dag efter dag kom så nær kvindernes hus som muligt for at forhøre sig om hvordan Ester havde det. (Est. 2:11) Efterhånden som der tilflød ham småbidder af oplysninger — måske gennem samarbejdsvillige tjenere — må han være blevet fyldt af faderlig stolthed. Hvorfor?
12, 13. (a) Hvilket indtryk gjorde Ester på dem hun var omgivet af? (b) Hvorfor må det have glædet Mordokaj at Ester ikke havde fortalt nogen at hun var jøde?
12 Ester gjorde et så godt indtryk på Hegaj at han behandlede hende med stor venlighed. For eksempel overførte han hende til den bedste del af kvindernes hus og gav hende syv unge kvinder til at varte sig op. Beretningen siger desuden at ’Ester til stadighed vandt yndest hos alle som så hende’. (Est. 2:9, 15) Ville skønhed alene have gjort et så stærkt indtryk? Nej, Ester besad flere fortrin end blot skønhed.
13 I Ester 2:10 står der for eksempel: „Ester havde ikke fortalt noget om sit folk og om sine slægtninge, for Mordokaj havde påbudt hende at hun ikke måtte fortælle noget.“ Mordokaj havde givet hende besked på ikke at fortælle nogen at hun var jøde. Han var uden tvivl klar over at der ved det persiske hof var en del fordom mod hans folk. Det har sikkert glædet ham meget at finde ud af at Ester, til trods for at hun var uden for hans rækkevidde, stadig havde den samme kloge og lydige indstilling.
14. Hvordan kan unge i dag følge Esters eksempel?
14 Unge mennesker i dag kan på samme måde glæde deres forældre og andre som tager sig af deres oplæring. De kan vise at de, selvom de er uden for forældrenes rækkevidde og måske er omgivet af mennesker der er overfladiske, umoralske og ondsindede, kan modstå en dårlig påvirkning og følge de normer som de véd er rigtige. Når de gør det, vil de ligesom Ester glæde deres himmelske Fars hjerte. — Læs Ordsprogene 27:11.
15, 16. (a) Hvordan vandt Ester kongens kærlighed? (b) Hvorfor må det have været svært for Ester at vænne sig til sit nye liv?
15 Da tiden kom til at Ester skulle føres ind til kongen, fik hun lov til at tage dét med sig som hun mente hun ville få brug for, måske noget som ville fremhæve hendes skønhed yderligere. Beskedent bad hun dog ikke om andet end det Hegaj foreslog. (Est. 2:15) Hun forstod åbenbart at skønhed alene ikke ville vinde kongens hjerte. En beskeden og ydmyg indstilling ville være en langt sjældnere egenskab ved dette hof. Havde hun ret i det?
16 Beretningen svarer: „Kongen kom til at elske Ester højere end alle de andre kvinder, og hun vandt hans yndest og loyale hengivenhed frem for alle de andre jomfruer; han satte derfor det kongelige diadem på hendes hoved og gjorde hende til dronning i stedet for Vasjti.“ (Est. 2:17) Det må have været svært for denne ydmyge jødiske pige at vænne sig til sit nye liv. Hun var nu dronning og gift med den mægtigste monark på jorden dengang! Steg det hende til hovedet? Gjorde det hende stolt? Absolut ikke!
17. (a) På hvilke måder forblev Ester lydig mod sin adoptivfar? (b) Hvorfor er Esters eksempel vigtigt for os i dag?
17 Ester forblev lydig mod sin adoptivfar, Mordokaj, og hun holdt det hemmeligt at hun tilhørte det jødiske folk. Og da Mordokaj afslørede en plan om at snigmyrde Ahasverus, lod Ester lydigt hans advarsel gå videre til kongen, og de sammensvornes plan blev forpurret. (Est. 2:20-23) Desuden gav hun fortsat udtryk for sin tro ved at være ydmyg og lydig. Esters eksempel er i høj grad aktuelt for os i dag, hvor lydighed sjældent betragtes som en dyd, og hvor ulydighed og oprørskhed er normen! Men de der ejer sand tro, sætter lydighed højt — ligesom Ester.
Esters tro bliver sat på prøve
18. (a) Hvad kan være grunden til at Mordokaj ikke ville bøje sig for Haman? (Se også fodnoten). (b) Hvordan efterligner troende mænd og kvinder i dag Mordokajs eksempel?
18 En mand ved navn Haman fik en fremtrædende stilling ved Ahasverus’ hof. Kongen udnævnte ham til førsteminister, hvilket betød at han blev øverste rådgiver og den næsthøjeste i riget. Ahasverus havde oven i købet givet påbud om at alle der så Haman, skulle bøje sig for ham. (Est. 3:1-4) For Mordokaj var dette et problem. Han var indstillet på at adlyde kongen, men ikke på bekostning af sin respekt for Gud. Haman var nemlig agagit, øjensynlig en efterkommer af Agag, den amalekitiske konge som blev slået ihjel af Guds profet Samuel. (1 Sam. 15:33) Amalekitterne var så onde at de havde gjort sig selv til fjender af Jehova og Israel. Som folk betragtet var amalekitterne dømt til udslettelse af Gud. c (5 Mos. 25:19) Hvordan kunne en trofast jøde bøje sig for en amalekit? Mordokaj kunne i hvert fald ikke. Han stod fast. Helt frem til i dag har troende mænd og kvinder sat livet på spil for at overholde princippet: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apg. 5:29.
19. Hvad ønskede Haman at gøre, og hvad sagde han til kongen i forsøget på at bringe sin plan til udførelse?
19 Haman var rasende. Men det var ikke nok for ham at skaffe Mordokaj af vejen. Han ville udslette hele Mordokajs folk. For at bringe sin plan til udførelse talte han med kongen og tegnede et meget dystert billede af jøderne. Uden at nævne dem ved navn lod han forstå at de var et folk som var uden betydning, og som levede „spredt og adskilt mellem folkeslagene“. Ja, han sagde endda at de ikke holdt kongens love og altså var farlige oprørere. Han ville skænke en umådelig sum penge til kongens skatkammer til dækning af udgifterne i forbindelse med at udrydde alle jøder i riget. d Ahasverus gav derefter Haman sin signetring, hvormed han kunne sætte kongens segl under enhver af sine ordrer. — Est. 3:5-10.
20, 21. (a) Hvilken indflydelse fik Hamans proklamation på jøderne i hele det persiske rige, deriblandt Mordokaj? (b) Hvad anmodede Mordokaj Ester om at gøre?
20 Snart ilede sendebud på hesteryg ud til alle hjørner af det udstrakte rige og overbragte breve der indeholdt en dødsdom over alle jøder. Forestil dig hvilken virkning dette budskab må have haft da det nåede helt til Jerusalem, hvor en rest af jøder der var vendt hjem efter landflygtigheden i Babylon, kæmpede for at genopbygge en by som stadig var uden en beskyttende mur. Måske har Mordokaj tænkt på dem såvel som på sine egne venner og slægtninge i Susan da han hørte det frygtelige budskab. Fortvivlet sønderrev han sine klæder, klædte sig i sæk og aske og udstødte høje råb midt i byen. Haman, derimod, satte sig til at drikke sammen med kongen, upåvirket af den sorg han havde forvoldt de mange jøder og deres venner i Susan. — Læs Ester 3:12–4:1.
21 Mordokaj vidste at han måtte gribe til handling. Men hvad kunne han gøre? Ester hørte om hans fortvivlelse og sendte noget tøj ud til ham, men Mordokaj lod sig ikke trøste. Måske havde han længe spekuleret på hvorfor hans Gud, Jehova, havde tilladt at hans kære Ester blev taget fra ham og gjort til en hedensk herskers dronning. Nu begyndte han at forstå hvad grunden var. Mordokaj sendte bud til Ester med en anmodning om at hun skulle gå i forbøn hos kongen og på den måde forsvare sit folk. — Est. 4:4-8.
22. Hvorfor var Ester bange for at træde frem for sin mand, kongen? (Se også fodnoten).
22 Esters hjerte må være sunket i livet på hende da hun fik dette budskab. Hun stod nu over for sit livs største trosprøve. Hun var bange, sådan som det fremgik af hendes svar til Mordokaj. Hun mindede ham om kongens lov. At træde frem for kongen uindbudt ville normalt betyde døden. Kun hvis han rakte sit gyldne scepter frem, ville vedkommende blive skånet. Og Ester havde ingen grund til at forvente en sådan barmhjertighed, især ikke i betragtning af den skæbne Vasjti havde lidt fordi hun havde nægtet at komme på kongens bud. Ester lod Mordokaj vide at hun ikke havde været indbudt til kongen i 30 dage! En sådan tilsidesættelse gav hende al mulig grund til at spekulere på om hun var faldet i unåde hos den lunefulde monark. e — Est. 4:9-11.
23. (a) Hvad sagde Mordokaj for at styrke Esters tro? (b) Hvorfor er Mordokajs eksempel værd at efterligne?
23 Mordokaj svarede Ester meget bestemt for at styrke hendes tro. Han forsikrede hende om at hvis hun ikke gjorde noget, ville redningen for jøderne komme andetstedsfra. Hvordan kunne hun forvente at blive skånet når først forfølgelsen var i gang? Her viste Mordokaj sin stærke tro på Jehova, som aldrig ville tillade at hans folk blev udslettet og hans løfter ikke blev opfyldt. (Jos. 23:14) Derpå spurgte Mordokaj Ester: „Hvem véd om det er med henblik på et tidspunkt som dette at du har opnået kongelig værdighed?“ (Est. 4:12-14) Mordokaj er virkelig et eksempel til efterfølgelse! Han stolede helt og fuldt på sin Gud, Jehova. Gør vi også det? — Ordsp. 3:5, 6.
En tro som var stærkere end frygten for døden
24. Hvordan viste Ester tro og mod?
24 Tiden til at skride til handling var nu kommet for Ester. Hun bad Mordokaj om at få hendes landsmænd til at holde faste i tre dage sammen med hende, hvorefter hun sluttede sit budskab med en erklæring der har givet genlyd helt frem til vor tid ved sit enkle udtryk for tro og mod: „Hvis jeg skal gå til grunde, må jeg gå til grunde.“ (Est. 4:15-17) Hun må have bedt mere inderligt i de tre dage end nogen sinde før i sit liv. Så oprandt øjeblikket! Hun iførte sig sine fineste kongelige klæder for at gøre så godt et indtryk på kongen som muligt. Derpå gik hun.
25. Beskriv situationen da Ester trådte frem for sin mand.
25 Som beskrevet i begyndelsen af kapitlet styrede Ester sine skridt mod kongens tronsal. Vi kan kun forestille os den ængstelse og de inderlige bønner der fyldte hendes sind og hjerte. Hun kom ind i forgården, hvorfra hun kunne se Ahasverus sidde på sin trone. Måske prøvede hun at læse udtrykket i hans ansigt — det ansigt der var indrammet af de omhyggeligt friserede og symmetriske krøller i hans hår og firkantede skæg. Hvis hun har måttet vente, må det have forekommet hende som en evighed. Men så, pludselig, fik hendes mand øje på hende. Han var meget overrasket, men så mildnedes hans ansigtsudtryk. Han rakte sit gyldne scepter frem mod hende! — Est. 5:1, 2.
26. Hvorfor må sande kristne være lige så modige som Ester, og hvilke udfordringer ventede der hende?
26 Ester havde fået audiens. Kongen ville lytte til hende. Hun havde vist sin tro og forsvaret sin Gud og sit folk og er dermed blevet et smukt eksempel for alle Guds tjenere i tiden derefter. Sande kristne i dag sætter stor pris på sådanne gode eksempler. Jesus sagde at hans disciple ville være kendetegnet af en selvopofrende kærlighed. (Læs Johannes 13:34, 35). For at lægge en sådan kærlighed for dagen kræver det ofte at vi er lige så modige som Ester var. Men selv efter at Ester den dag var gået i brechen for Guds folk, ventede der hende flere udfordringer. Hvordan kunne hun overbevise kongen om at hans foretrukne rådgiver, Haman, var ondsindet og intrigant? Hvordan kunne hun frelse sit folk? Disse spørgsmål vil blive besvaret i det næste kapitel.
a Der er almindelig enighed om at Ahasverus er identisk med Xerxes I, der herskede over Perserriget i begyndelsen af det femte århundrede før vor tidsregning.
b Se rammen „Spørgsmål til Esters Bog“ i kapitel 16.
c Haman har måske været en af de allersidste amalekitter, for en „rest“ af dem var allerede blevet udslettet på kong Ezekias’ tid. — 1 Krøn. 4:43.
d Haman tilbød kongen 10.000 sølvtalenter, som ville svare til mange millioner kroner i dag. Hvis Ahasverus var identisk med Xerxes I, har Hamans tilbud været meget fristende, for Xerxes havde brug for mange penge for at kunne føre sin længe planlagte krig mod Grækenland, en krig som han dog tabte.
e Xerxes I var kendt for sit omskiftelige og voldsomme temperament. Den græske historiker Herodot giver nogle eksempler herpå fra Xerxes’ krig mod Grækenland. Kongen havde givet ordre til at der skulle bygges en pontonbro af skibe tværs over Hellespont. Da et stormvejr ødelagde broen, beordrede Xerxes at ingeniørerne skulle halshugges, og han lod oven i købet sine mænd „straffe“ Hellespont ved at piske vandet mens en fornærmende proklamation blev læst op. Da en rig mand under det samme felttog anmodede om at hans søn måtte blive fritaget for at gå ind i hæren, lod Xerxes sønnen hugge midt over og kroppen udstille som en advarsel.