Anden Krønikebog 33:1-25
33 Manasse+ var 12 år da han blev konge, og han regerede 55 år i Jerusalem.+
2 Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, og fulgte de samme afskyelige skikke som de nationer Jehova havde fordrevet foran Israels folk.+
3 Han genopbyggede de offerhøje som hans far, Hizkija, havde revet ned,+ og han opstillede altre for baalerne og lavede hellige pæle,* og han bøjede sig for hele himlens hær og tilbad den.+
4 Han byggede også altre i Jehovas hus,+ selvom Jehova havde sagt: “Mit navn skal altid være i Jerusalem.”+
5 Og han byggede altre for hele himlens hær i de to forgårde til Jehovas hus.+
6 Han ofrede desuden sine egne sønner i ilden*+ i Hinnoms Søns Dal;+ han beskæftigede sig med magi+ og spådomskunst, praktiserede trolddom og ansatte åndemedier og spåmænd og spåkvinder.+ Han gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne, og krænkede ham.
7 Han opstillede den udskårne figur som han havde lavet, i den sande Guds hus.+ Om det hus havde Gud sagt til David og hans søn Salomon: “Jeg vil for altid knytte mit navn til dette hus og til Jerusalem, som jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.+
8 Og jeg vil aldrig mere fjerne Israel fra det land jeg gav deres forfædre, hvis de altså omhyggeligt holder alt det jeg har befalet dem, hele Loven og forordningerne og retsafgørelserne som blev givet gennem Moses.”
9 Manasse ledte Juda og Jerusalems indbyggere på vildspor og fik dem til at gøre værre ting end de nationer Jehova havde tilintetgjort foran israelitterne.+
10 Jehova blev ved med at tale til Manasse og hans folk, men de hørte ikke efter.+
11 Så sendte Jehova assyrerkongens hærførere imod dem, og de fangede Manasse med kroge* og bandt ham med to kobberlænker og førte ham til Babylon.
12 I sine trængsler bønfaldt han sin Gud Jehova om velvilje* og ydmygede sig meget over for sine forfædres Gud.
13 Han blev ved med at bede til Ham, og Han blev rørt over hans inderlige bøn og hørte hans bøn om velvilje og gav ham kongemagten tilbage i Jerusalem.+ Så erkendte Manasse at Jehova er den sande Gud.+
14 Derefter byggede han en ydre mur om Davidsbyen+ vest for Gihon+ i dalen,* helt til Fiskeporten.+ Han lod muren fortsætte rundt til Ofel+ og gjorde den meget høj. Han indsatte også hærførere i alle de befæstede byer i Juda.
15 Så fjernede han de fremmede guder og afgudsfiguren fra Jehovas hus+ og alle de altre han havde bygget på bjerget med Jehovas hus+ og i Jerusalem, og kastede dem uden for byen.
16 Han gjorde også Jehovas alter i stand+ og begyndte at ofre fællesskabsofre+ og takofre+ på det, og han tilskyndede judæerne til at tjene Jehova, Israels Gud.
17 Alligevel ofrede folket stadigvæk på offerhøjene, men dog kun til Jehova deres Gud.
18 Resten af Manasses historie, hans bøn til sin Gud og alt hvad seerne sagde til ham i Jehovas, Israels Guds, navn, er nedskrevet sammen med Israels kongers historie.
19 Hans bøn+ og hvordan han blev bønhørt, alle hans synder og hans troløshed,+ hvilke steder han byggede offerhøje og opstillede hellige pæle*+ og gudebilleder før han ydmygede sig, er nedskrevet af hans seere.
20 Så lagde Manasse sig til hvile hos sine forfædre, og man begravede ham ved hans hus, og hans søn Amon blev konge efter ham.+
21 Amon+ var 22 år da han blev konge, og han regerede to år i Jerusalem.+
22 Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, ligesom sin far, Manasse.+ Amon ofrede til alle de gudebilleder som hans far, Manasse, havde lavet,+ og tilbad dem.
23 Men han ydmygede sig ikke over for Jehova+ sådan som hans far, Manasse, havde ydmyget sig.+ I stedet gjorde Amon sin skyld større og større.
24 Til sidst dannede hans tjenere en sammensværgelse mod ham+ og dræbte ham i hans eget hus.
25 Men folket i landet dræbte alle dem der havde sammensværget sig mod kong Amon,+ og de gjorde hans søn Josija+ til konge efter ham.
Fodnoter
^ Se Ordforklaring.
^ Bogst.: “Og han lod sine sønner gå gennem ilden”.
^ Eller muligvis: “de tog ham til fange i hulningerne”.
^ Eller “formildede han sin Gud Jehovas ansigt”.
^ Eller “wadien”.
^ Se Ordforklaring.