Ester 8:1-17

8  Samme dag gav kong Ahasverus det hus der havde tilhørt jødernes+ fjende Haman,+ til dronning Ester. Og Mordokaj fik lov til at træde frem for kongen, for Ester havde fortalt hvordan han var i familie med hende.+ 2  Kongen, der havde taget sin signetring+ tilbage fra Haman, tog nu ringen af og gav den til Mordokaj. Og Ester satte Mordokaj til at stå for Hamans hus.+ 3  Endnu en gang henvendte Ester sig til kongen. Hun faldt grædende ned for hans fødder og tryglede ham om at rette op på alt det onde agagitten Haman havde gjort mod jøderne, og forhindre de planer han havde lagt mod dem.+ 4  Kongen rakte sit guldscepter ud mod Ester,+ og hun rejste sig op foran ham. 5  Hun sagde: “Hvis kongen synes om det, hvis kongen er velvilligt stemt over for mig, og hvis kongen finder det passende og han synes godt om mig, så tilbagekald de dokumenter som den intrigante Haman,+ agagitten+ Hammedatas søn, udsendte for at få jøderne i alle kongens provinser udryddet. 6  For hvordan skulle jeg kunne bære at se den katastrofe som vil ramme mit folk, og hvordan skulle jeg kunne klare at se mine slægtninge blive udryddet?” 7  Kong Ahasverus sagde så til dronning Ester og til jøden Mordokaj: “Jeg har givet Hamans hus til Ester,+ og Haman selv har jeg fået hængt på pælen+ fordi han lagde planer om at gå til angreb på* jøderne. 8  På kongens vegne kan I nu skrive hvad der efter jeres mening vil være bedst for jøderne. Lad dette dokument blive forseglet og stemplet med kongens signetring, for et dekret der er skrevet i kongens navn, og som er forseglet og stemplet med kongens signetring, kan ikke kaldes tilbage.”+ 9  Kongens skrivere blev så tilkaldt; det var på den 23. dag i den tredje måned, sivan* måned. Og alt hvad Mordokaj dikterede, skrev de til jøderne, foruden til satrapperne,+ statholderne og fyrsterne i provinserne,+ lige fra Indien til Etiopien, i alt 127 provinser. De skrev til hver provins med dens egne skrifttegn, til hvert folk på dets eget sprog og til jøderne med deres egne skrifttegn og på deres eget sprog. 10  Mordokaj skrev i kong Ahasverus’ navn. Han forseglede dokumenterne, stemplede dem med kongens signetring+ og sendte dem ud med kurerer der red på hurtige postheste som var avlet til brug i kongens tjeneste. 11  I dokumenterne stod der at kongen gav jøderne i alle de forskellige byer tilladelse til at samles og forsvare sig og til at tilintetgøre, dræbe og udrydde enhver bevæbnet gruppe i et folk eller en provins som måtte angribe dem, om det så var kvinder eller børn, og til at beholde angribernes ejendele.+ 12  Dette skulle ske på samme dag i alle kong Ahasverus’ provinser, på den 13. dag i den 12. måned, det vil sige adar.*+ 13  Dokumentet skulle gælde som lov i hver eneste provins. Det skulle offentliggøres for alle folkene så jøderne kunne være parate til at hævne sig på deres fjender når dagen kom.+ 14  Straks efter at loven var blevet bekendtgjort i borgen Susa,+ red kurererne afsted på de kongelige postheste i fuld galop, for kongen havde givet dem ordre til at skynde sig. 15  Mordokaj gik så ud fra kongen iført en kongelig dragt af blåt og hvidt klæde og med en stor guldkrone på hovedet, og han bar en purpurfarvet uldkappe af fineste kvalitet.+ Byen Susa jublede højt af glæde. 16  Blandt jøderne var der lettelse,* glæde og jubel, og de havde vundet folks respekt. 17  I alle provinserne og i alle byerne, overalt hvor kongens dekret og hans lov nåede ud, jublede jøderne af glæde; de fejrede det der var sket, og holdt festmåltider. Og blandt andre folkeslag var der kommet stor frygt for jøderne;+ derfor begyndte mange at bekende sig som jøder.

Fodnoter

Bogst.: “række hånden ud mod”.
Bogst.: “lys”.

Studienoter

Medieindhold