Ezekiel 33:1-33
33 Og Jehovas ord kom til mig:
2 “Menneskesøn, tal til dine landsmænd,+ og sig til dem:‘Forestil jer at jeg får et sværd til at ramme landet,+ og at hele landets befolkning udpeger en mand til at være deres vagtpost,
3 og at han ser sværdet komme over landet, blæser i hornet og advarer folket.+
4 Hvis en så hører lyden af hornet men ikke lader sig advare+ og han bliver dræbt af sværdet,* vil hans blod komme over hans eget hoved.+
5 Han hørte lyden af hornet, men han lod sig ikke advare. Hans blod vil komme over ham selv. Hvis han havde lyttet til advarslen, ville han have reddet livet.
6 Hvis vagtposten derimod ser at sværdet kommer, men han ikke blæser i hornet+ og folket ikke bliver advaret og sværdet kommer og tager livet af en af dem, vil denne person dø på grund af sin egen synd, men hans blod vil jeg kræve tilbage af vagtposten.’*+
7 Det er dig, menneskesøn, jeg har udnævnt til vagtpost for Israels hus, og når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig.+
8 Når jeg siger til en der er ond: ‘Du onde menneske, du skal dø!’+ men du ikke siger noget for at advare den onde så han kan vende om fra sin kurs, vil han dø som et ondt menneske på grund af sin egen synd,+ men hans blod vil jeg kræve tilbage af dig.
9 Hvis du derimod advarer en der er ond, så han kan vende om, men han nægter at ændre kurs, vil han dø på grund af sin synd,+ men du vil have reddet dit liv.+
10 Og du, menneskesøn, sig til Israels hus: ‘I har sagt: “Vores overtrædelser og synder hviler tungt på os og får os til at sygne hen,+ så hvordan kan vi blive i live?”+
11 Sig til dem: ‘“Så sandt jeg lever,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova, “jeg glæder mig ikke over at de onde dør,+ men jeg glæder mig over at en der er ond, ændrer kurs+ og bliver i live.+ Vend om, vend om fra jeres onde veje,+ for hvorfor skulle I dø, Israels hus?”’+
12 Og du, menneskesøn, sig til dine landsmænd: “Den retfærdige mands retfærdighed vil ikke redde ham hvis han gør oprør.+ Og den onde mands ondskab vil ikke gøre det af med ham hvis han vender om fra sin ondskab.+ Den dag den retfærdige synder, vil hans retfærdighed ikke kunne redde hans liv.+
13 Når jeg siger til den retfærdige: “Du skal helt sikkert blive i live” og han så stoler på sin egen retfærdighed og gør det forkerte,+ vil ingen af hans retfærdige gerninger blive husket. Han skal dø på grund af det forkerte han har gjort.+
14 Og når jeg siger til en der er ond: “Du skal helt sikkert dø” og han så vender om fra sin synd og gør det der er rigtigt og retfærdigt,+
15 og den onde giver det tilbage han har taget i pant,+ tilbagebetaler det han har stjålet,+ og følger livets love ved at holde sig fra det forkerte, vil han helt sikkert blive i live.+ Han skal ikke dø.
16 Ingen af de synder han har begået, vil han blive krævet til regnskab for.*+ Fordi han gør hvad der er rigtigt og retfærdigt, vil han helt sikkert blive i live.’+
17 Men dit folk har sagt: ‘Jehova handler urimeligt’, selvom det i virkeligheden er dem der handler urimeligt.
18 Når en der er retfærdig, giver slip på sin retfærdighed og begynder at gøre det der er forkert, skal han dø for det.+
19 Men når en der er ond, vender om fra sin ondskab og gør hvad der er rigtigt og retfærdigt, skal han blive i live fordi han gør det.+
20 Men I har sagt: ‘Jehova handler urimeligt.’+ Jeg vil dømme jer hver især efter det I gør, Israels hus.”
21 Så skete det i det 12. år, på den femte dag i den tiende måned efter at vi var blevet ført i eksil, at der kom en flygtning fra Jerusalem til mig+ og sagde: “Byen er faldet!”+
22 Om aftenen inden flygtningen kom til mig, var Jehovas hånd kommet over mig; inden manden kom til mig om morgenen, havde Han åbnet min mund. Da min mund altså var blevet åbnet, var jeg ikke længere stum.+
23 Så kom Jehovas ord til mig:
24 “Menneskesøn, de der bor i disse ruiner,+ siger om Israels land: ‘Abraham var bare én mand, og alligevel blev landet hans.+ Men vi er mange, så det er da klart at landet er blevet givet til os.’
25 Sig derfor til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “I spiser kød med blodet i,+ I ser tilbedende på jeres ækle afguder,* og I bliver ved med at udgyde blod.+ Hvorfor skulle I have lov til at eje landet?
26 I har stolet på jeres sværd,+ I følger frastødende skikke, og I har alle sammen krænket jeres næstes kone.+ Så hvorfor skulle I have lov til at eje landet?”’+
27 Sådan skal du sige til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Så sandt jeg lever, vil de der bor i ruinerne, blive dræbt af sværdet; dem der er i det åbne land, vil jeg give som føde til de vilde dyr; og de der er i fæstningerne og i hulerne, vil dø af sygdom.+
28 Jeg vil gøre landet til en tom og øde vildmark.+ Det vil være slut med dets arrogante stolthed, og Israels bjerge vil blive lagt øde+ så ingen vil færdes der.
29 Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg gør landet til en tom og øde vildmark+ på grund af alle de frastødende ting de har gjort.”’+
30 Menneskesøn, dit folk taler med hinanden om dig når de går langs murene og står i husenes døråbninger.+ De siger til hinanden, bror og bror imellem: ‘Kom, lad os gå hen og høre det ord der kommer fra Jehova.’
31 Mit folk vil stimle sammen hos dig, og de vil høre på dine ord, men ikke handle efter dem.+ De vil tale smigrende til dig,* men i deres hjerte er de kun ude på at skaffe sig uærlig fortjeneste.
32 For dem er du som en der synger en kærlighedssang, en der synger godt og spiller smukt på et strengeinstrument. De vil høre dine ord, men ingen af dem vil handle efter dem.
33 Og når alt dette sker – og det vil ske – skal de vide at der har været en profet iblandt dem.”+
Fodnoter
^ Bogst.: “et sværd kommer og tager ham væk”.
^ Eller “men jeg vil kræve vagtposten til regnskab for hans blod”.
^ Bogst.: “vil blive husket”.
^ Det hebraiske udtryk kan være beslægtet med et ord der betyder “gødning”, og bruges som et udtryk for foragt.
^ Eller “Med deres mund udtrykker de begær”.