opmuntring … trøst: Paulus bruger her to græske navneord der betyder næsten det samme. Det ord der oversat med “opmuntring” (paraklesis), har en bred betydning. Det kan gengives med “opmuntring”, som det bliver her og andre steder (ApG 13:15), “tilskyndelse”, (He 6:18; 1Ts 2:3; 1Ti 4:13), “formanende ord” (He 12:5) eller “trøst” (Ro 15:4; 2Kt 1:3, 4; 2Ts 2:16). (Se studienote til Ro 12:8). Det andet græske ord (paramythion), der er gengivet med “trøst”, kommer af et græsk udsagnsord der betyder “at trøste; at opmuntre” eller “at tale til andre på en positiv, velgørende måde”. (Se også studienote til 1Kt 14:3). Det ser ud til at Paulus her siger til filipperne at de vil styrke enheden i menigheden når de opmuntrer og trøster hinanden. – Flp 2:2.

noget åndeligt fællesskab: Udtrykket henviser til et nært forhold hvor man deler med hinanden og har fælles interesser. (Se studienote til ApG 2:42, hvor det græske ord for “fællesskab; at dele” bliver behandlet). I det her og det følgende vers indikerer Paulus at når kristne sammen arbejder på at nå åndelige mål og følger den hellige ånds ledelse, vil de få en enhed som verden ikke kan ødelægge. (Se studienote til Flp 2:2). En bibelordbog siger om det græske ord der bliver brugt i det her vers: “Det fællesskab kræver at man betragter andre som mere værd end en selv.” – 2Kt 13:14; se studienote til Joh 17:21.

inderlig omsorg: I den her sammenhæng henviser det græske ord splagchnon til dybe, inderlige følelser. – Se studienote til 2Kt 6:12.

være helt forenede: Det græske ord der bruges her (synpsychos), er sammensat af syn (med; sammen) og psyche, der nogle gange er oversat med “sjæl”, og det kunne gengives med “forenede (sammen) i sjælen”. Paulus bruger det her og flere andre lignende udtryk for at understrege at de kristne i Filippi skulle arbejde på at være forenede. – Se studienote til Flp 2:1.

selviskhed: Et overdrevet syn på sit eget værd. – Se studienote til Ga 5:26, hvor et beslægtet græsk ord er oversat med “selvoptagede”.

ydmyge: Se studienote til ApG 20:19.

betragt andre som nogle der betyder mere end jer selv: Eller “sæt andre højere end jer selv”. – Ro 12:3; 1Kt 10:24; Flp 2:4.

Bliv ved med at have den samme indstilling: Eller “Bliv ved med at have den samme tankegang”. Sammenhængen viser at Jesus havde en ydmyg indstilling. – Flp 2:3, 4.

Selvom han var af samme natur som Gud: Det græske udtryk der er gengivet med “natur” (morfe), kan også oversættes med “skikkelse; form; lighed”. Jesus var en ånd ligesom “Gud er en ånd”. (Joh 4:24 og studienote) Det samme græske udtryk bruges også i Flp 2:7, hvor der står “tog en slaves skikkelse på”, og i Joh 1:14, hvor der står at Jesus “blev kød”, eller blev menneske.

overvejede han ikke på noget tidspunkt at prøve at blive Guds ligemand: Eller “betragtede han ikke lighed med Gud som noget at gribe efter”. Paulus opfordrer her filipperne til at opdyrke samme enestående indstilling som Jesus havde. I Flp 2:3 siger Paulus til dem: “Vær ydmyge og betragt andre som nogle der betyder mere end jer selv.” I vers 5 fortsætter han: “Bliv ved med at have den samme indstilling som Kristus Jesus havde.” Jesus, der betragtede Gud som en der betød mere end ham selv, ‘prøvede ikke at blive Guds ligemand’. I stedet “ydmygede han sig og var lydig lige til døden”. (Flp 2:8; Joh 5:30; 14:28; 1Kt 15:24-28) Jesus havde en helt anden indstilling end Djævelen, der opfordrede Eva til at blive som Gud, at blive lig ham. (1Mo 3:5) Jesus efterlod et fuldkomment eksempel på det Paulus her taler om, nemlig hvor vigtigt det er at være ydmyg og lydig mod Skaberen, Jehova Gud. – Se studienote til prøve at blive i det her vers.

prøve at blive: På græsk bruges her et navneord (harpagmos; bogst.: “noget man river til sig”) der kommer fra udsagnsordet harpazo, som grundlæggende betyder “at tage; at rive til sig”. Nogle mener at ordet betyder at man holder fast ved noget som man allerede har. Men i Bibelen bliver det græske udtryk aldrig brugt i den betydning. Det bliver derimod ofte oversat med “tage”, ‘snuppe’, ‘gå på rov’ og lignende udtryk. (Mt 11:12; 12:29; 13:19; Joh 6:15; 10:12, 28, 29; ApG 8:39; 23:10; 2Kt 12:2, 4; 1Ts 4:17; Jud 23; Åb 12:5) Hvis Jesus ‘ikke på noget tidspunkt overvejede at prøve at blive Guds ligemand’, må det være fordi han aldrig nogensinde har været Guds ligemand.

han gav afkald på alt: Bogst.: “han tømte sig selv”. Det græske ord der her er gengivet med “gav afkald på alt”, betyder bogstaveligt at fjerne alt indholdet fra noget. Paulus bruger her ordet i overført betydning for at beskrive at Jesus gav afkald på sit liv som åndeskabning for at leve og dø som menneske her på jorden. I modsætning til engle som nogle gange iførte sig fysiske kroppe for at vise sig for mennesker, opgav Jesus fuldstændigt sit åndelige legeme og den ære og de privilegier der var forbundet med det. Intet menneske har nogensinde ofret noget der kommer i nærheden af det Jesus gav afkald på, for at glæde Jehova.

Da han kom som menneske: Bogst.: “Da han fremtrådte i menneskers lighed”. – Se studienote til Flp 2:6.

en torturpæl: Eller “en henrettelsespæl”. Jesus var det bedste eksempel i ydmyghed og lydighed ved at være villig til at dø på en torturpæl da han blev uretfærdigt dømt som en forbryder og som en der talte blasfemisk. (Mt 26:63-66; Lu 23:33; se Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”). Han beviste uden skyggen af tvivl at mennesker kan forblive loyale mod Jehova selv når de bliver prøvet til det yderste. – Joh 5:30; 10:17; He 12:2.

i sin godhed gav: Det græske udsagnsord der bliver brugt her (charizomai), er beslægtet med det græske udtryk der ofte oversættes med “ufortjent godhed”. Det kan også oversættes med “Guds velvilje”. (Joh 1:14 og studienote) I den her sammenhæng udtrykker det tanken om at Gud i sin store kærlighed og gavmildhed gav Jesus et ophøjet navn, et navn “som er over alle andre navne”. Når Gud kan give sin Søn, Jesus, sådan et navn, må det betyde at Faren er større end Jesus, og at Jesus er underordnet Gud. (Joh 14:28; 1Kt 11:3) Derfor er den anerkendelse Jesus får på grund af sin høje stilling, i virkeligheden “til ære for Gud, Faren”. – Flp 2:11.

det navn: I Bibelen henviser ordet “navn” ofte til mere end blot et egennavn. (Se studienote til Mt 24:9). “Det navn” Gud gav Jesus, står her for den stilling og myndighed som Jesus fik af sin Far. Sammenhængen i Filipperne, kapitel 2, viser at Jesus fik sit ophøjede navn efter sin opstandelse. – Mt 28:18; Flp 2:8, 10, 11; He 1:3, 4.

alle andre navne: En bogstavelig gengivelse af den græske tekst (“ethvert navn”, Kingdom Interlinear), en gengivelse som bruges i mange oversættelser, kan give det indtryk at Jesus’ navn også er over Guds navn. Men den tanke stemmer ikke med sammenhængen, for Paulus sagde: “Gud ophøjede [Jesus] til en højere stilling og [gav ham] i sin godhed” hans navn. Desuden kan det græske ord for “ethvert (alle)” i nogle sammenhænge betyde “alle andre”. Læg for eksempel mærke til hvordan det bliver gengivet i Lu 13:2 (“alle andre”); Lu 21:29 og Flp 2:21 (“alle de andre”). Så både sammenhængen og den måde det græske ord bliver brugt på andre steder, støtter gengivelsen “alle andre”. Paulus forklarer altså her at Jesus’ navn er over alle andre navne, med undtagelse af Jehovas, som jo var ham der gav Jesus hans navn. – Se også 1Kt 15:28.

I Jesus’ navn skal alle derfor bøje deres knæ: Det at alle i himlen og på jorden skal bøje deres knæ “i Jesus’ navn”, betyder at de må anerkende Jesus’ stilling og underlægge sig hans myndighed. – Se studienote til Mt 28:19.

dem under jorden: Det henviser åbenbart til de døde som er “i mindegravene”. (Joh 5:28, 29) Når de får en opstandelse, vil de også skulle underlægge sig Jesus’ myndighed og “åbent bekende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faren”. – Flp 2:11.

åbent bekende: Eller “åbent anerkende”. Sammenhængen viser at denne anerkendelse er forbundet med at man er overbevist om at Jehova har oprejst Jesus fra de døde. – Se også studienote til Ro 10:9.

at Jesus Kristus er Herre: Se studienote til Ro 10:9.

Herre: Se studienote til Ro 10:9. Nogle mener at udtrykket “Jesus Kristus er Herre” viser at Jesus og hans Far, Jehova, er samme person. Men sammenhængen gør det tydeligt at det ikke kan være tilfældet, for der står at “Gud ophøjede ham til en højere stilling”, og at han “gav ham det navn som er over alle andre navne”. – Flp 2:9; se studienote til Ro 10:9.

sammen med jer … ikke er sammen med jer: Eller “nærværende … er fraværende”. Paulus bruger her det græske ord parousia om en periode hvor han havde været sammen med de kristne i Filippi. Betydningen af det græske ord understreges af at Paulus stiller det op som kontrast til at han i en periode var ‘fraværende’ (græsk: apousia), dvs. at han ikke var sammen med dem. Det græske ord parousia bliver brugt i en særlig betydning om Jesus Kristus’ usynlige nærværelse, en periode som begyndte da han blev indsat som konge i Guds rige i begyndelsen af de sidste dage for den her verdensordning. – Se studienoter til Mt 24:3; 1Kt 15:23; Flp 1:26.

Bliv derfor ved med at arbejde: Det græske ord der er brugt her, har den grundlæggende betydning “at udrette; at fuldende; at opnå”. Den måde udsagnsordet bliver brugt på her, viser at det er en fortsat handling, og indeholder tanken om at man skal blive ved med at arbejde til arbejdet er fuldført.

der styrker jer: Eller “der virker i jer”. Det græske ord energeo bliver brugt to gange i det her vers. Første gang bliver det oversat med “styrker”, og anden gang bliver det gengivet med “giver jer … kraften til at gøre det”. Guds hellige ånd, eller aktive kraft, er den stærkeste kilde til kraft, eller energi, i universet. Gud brugte den til at skabe alting. (1Mo 1:2; Sl 104:30; Esa 40:26) Ved hjælp af sin hellige ånd kan Gud give sine tjenere den kraft de har brug for når deres egen kraft ikke er stor nok. (Esa 40:31) Jehovas ånd kan også forbedre ens naturlige færdigheder alt efter hvad der er brug for. (Lu 11:13; 2Kt 4:7) Apostlen Paulus oplevede ofte selv den kombination af hans egen kraft og styrken fra Jehovas ånd. – Flp 4:13; Kol 1:29.

giver jer … ønsket om: På grund af modløshed, personlige fejltagelser eller andre ting mistede nogle af Guds tjenere i fortiden lysten til at tjene Jehova og endda lysten til at leve. (1Kg 19:4; Sl 73:13, 14; Jon 4:2, 3) Paulus siger her at når det sker, vil Jehova med glæde hjælpe en, især når man beder ham om hjælp. – Sl 51:10, 11; 73:17, 18.

uden at beklage jer: Den form for klage som Paulus nævner her, er ofte negativ snak som foregår i det skjulte. De der konstant beklager sig, prøver at påvirke andre. De tillægger deres egne følelser og egen position stor betydning og henleder opmærksomheden på dem selv frem for på Jehova. Det kan skabe splittelser blandt brødre og søstre og forhindre dem i at tjene Jehova i enhed. Omkring år 55 mindede Paulus menigheden i Korinth om at det havde gjort Jehova vred da israelitterne beklagede sig i ørkenen. (Se studienote til 1Kt 10:10). Men det er ikke alle former for klage der gør Gud vred. Det græske ord der er brugt her, findes også i ApG 6:1, hvor der står at de græsktalende jøder i Jerusalem begyndte “at klage” fordi deres enker blev overset. Det førte til at apostlene sørgede for at der blev rettet op på situationen. – ApG 6:1-6.

jeg bliver: Eller “mit liv bliver”. – Se studienote til jeg bliver hældt ud som et drikoffer i det her vers.

jeg bliver hældt ud som et drikoffer: Israelitterne frembar drikofre af vin sammen med næsten alle andre slags ofre, og vinen blev hældt ud over altret. (3Mo 23:18, 37; 4Mo 15:2, 5, 10; 28:7) Paulus omtaler her sig selv som et billedligt drikoffer. Han var villig til at give alt hvad han havde, både fysisk og følelsesmæssigt, for at støtte filipperne og andre medkristne når de bragte åndelige ofre og udførte deres “hellige tjeneste” for Gud. (Se også 2Kt 12:15). Kort før sin død skrev han til Timotheus: “Jeg er nemlig allerede ved at blive udgydt som et drikoffer, og meget snart kommer min befrielse.” – 2Ti 4:6.

den hellige tjeneste: Eller “den offentlige tjeneste”. Paulus bruger dette udtryk om den kristne tjeneste. Det havde været til stor hjælp for hans trosfæller i Filippi at han kærligt og flittigt havde tjent dem. Deres tro havde fået dem til at udføre en lignende tjeneste for andre. Det græske ord leitourgia, der bliver brugt her, kan have fået de kristne i den romerske koloni i Filippi til at tænke på en form for offentlig tjeneste der blev udført til gavn for samfundet. (Se studienote til 2Kt 9:12). Den slags pligter kunne have økonomiske omkostninger, og det mindede filipperne om at en trofast tjeneste kunne kræve personlige ofre af en. I De Græske Skrifter bliver dette og beslægtede græske ord ofte brugt i forbindelse med tjenesten ved templet og den kristne tjeneste. Se eksempler på det i studienoter til Lu 1:23; ApG 13:2; Ro 13:6; 15:16.

Nu håber jeg … at kunne sende Timotheus til jer: Det fremgår ikke af beretningen om Timotheus sejlede fra Rom til Filippi, eller om han rejste over land. Rejsende der skulle østpå fra Rom, kunne enten benytte de landeveje der var en del af det omfattende romerske vejnet, eller også kunne de sejle. Begge dele var krævende. På Timotheus’ tid var det svært at få plads på et skib, og passagerne boede og sov på dækket i al slags vejr. Hvis havet var oprørt, kunne det give søsyge og endda føre til skibbrud. Hvis man rejste til fods til Filippi, tog det omkring 40 dage. Man fulgte sandsynligvis først Via Appia, krydsede Adriaterhavet, og så fortsatte man til lands, måske ad Via Egnatia indtil man nåede frem til Filippi. (Se Tillæg B13). Man ville være udsat for sol, regn, hede eller kulde og var i risiko for at blive overfaldet af tyve. De steder man kunne overnatte dengang, havde et tvivlsomt ry. De blev beskrevet som beskidte, overfyldte og med utøj over det hele. (Se også studienote til ApG 28:15). Alligevel var Paulus helt sikker på at Timotheus var villig til at gennemføre den krævende rejse dertil, og tilbage igen, så Paulus kunne ‘høre nyt’ om de kristne i Filippi og om deres åndelige tilstand.

Epafroditus: En pålidelig kristen i menigheden i Filippi der kun bliver nævnt i det her brev. Han blev sendt til Rom med en gave til Paulus som sad fængslet på det her tidspunkt. Epafroditus havde sikkert planer om at blive i Rom så længe Paulus havde brug for ham. Men Epafroditus blev så syg at “han var lige ved at dø”, og derfor var han nødt til at vende tilbage til Filippi tidligere end han havde regnet med. – Flp 2:27, 28; se studienoter til Flp 2:26, 30.

medarbejder: Se studienoter til Ro 16:3; 1Kt 3:9.

ham I sendte: Paulus bruger her det græske ord for apostel (apostolos) i en bredere forstand som kan betyde “en der sendes ud”, “udsending” eller “budbringer”. Epafroditus var blevet sendt som en repræsentant for menigheden i Filippi med en gave til Paulus som på det tidspunkt sad fængslet i Rom.

længes efter at se jer alle: I nogle gamle håndskrifter er ordlyden “længes efter jer alle”, og sådan bliver det også gengivet i mange bibeloversættelser. Men flere håndskrifter støtter den formulering der bruges her. Uanset hvilken læsemåde man foretrækker, er betydningen af Paulus’ ord den samme, nemlig at Epafroditus savnede alle de kristne i Filippi. – Se Tillæg A3.

nedtrykt: Det græske udtryk Paulus bruger her, bliver oversat med “meget foruroliget” i beretningerne om Jesus i Getsemane Have aftenen før hans død. (Mt 26:37; Mr 14:33) Et opslagsværk beskriver det som at “føle angst, være bekymret, urolig”. Grunden til at Epafroditus pludselig var blevet nedtrykt, var at menigheden i Filippi havde hørt at han var blevet syg. Måske var han bange for at de troede at han var blevet en byrde for Paulus og ikke en hjælp. Kort efter at han var blevet rask, sendte Paulus ham tilbage til Filippi med et brev til menigheden. I det brev (Flp 2:25-29) forklarede Paulus dem grunden til at Epafroditus rejste tilbage før tid og forsikrede både dem og Epafroditus om at han var en trofast og værdifuld tjener. – Se studienoter til Flp 2:25, 30.

tjenesten for Kristus: Eller muligvis: “på grund af Herrens gerning”. Nogle gamle håndskrifter bruger “Herrens”, men der er større belæg i håndskrifterne for denne version.

risikerede sit eget liv: Eller “udsatte sin sjæl for fare”. Åbenbart var der en vis risiko forbundet med at Epafroditus påtog sig opgaven med at rejse til Rom med en gave til Paulus. Det kunne måske have været de uhygiejniske forhold under rejsen og på overnatningsstederne der var skyld i at Epafroditus “var blevet syg”, og at “han var lige ved at dø”. (Flp 2:26, 27) Paulus sagde at Epafroditus “var tæt på at dø på grund af tjenesten for Kristus”. Paulus havde god grund til at rose Epafroditus og komme med den her opfordring til menigheden i Filippi: “Giv ham den velkomst I altid giver en discipel af Herren, og bliv ved med at elske den slags mænd.” – Flp 2:29; se studienoter til Flp 2:25, 26 og Ordforklaring: “Sjæl”.