Undervis ved dit eksempel
7. råd
Undervis ved dit eksempel
Hvorfor er det vigtigt? Det siges at eksemplet er den bedste læremester. Ord formidler ofte kun oplysninger. Forældre siger måske til deres børn at de skal vise respekt og tale sandt. Men hvis de samme forældre råber ad hinanden eller ad deres børn og lyver for at unddrage sig ubehagelige forpligtelser, lærer børnene at det er sådan voksne skal opføre sig. „En af de mest virkningsfulde måder et barn lærer på, er ved at efterligne forældrene,“ siger dr. Sal Severe.
Udfordringen: Forældre er ufuldkomne. „Alle har syndet og mangler Guds herlighed,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 3:23) Med hensyn til det at styre sin tale skrev disciplen Jakob: „Tungen kan intet menneske tæmme.“ (Jakob 3:8) Dertil kommer at det ikke er ualmindeligt at børn sætter forældrenes tålmodighed på prøve til det yderste. „Jeg var forbavset over hvor let mine børn fik mig til at miste besindelsen,“ siger Larry, som har to børn og normalt er rolig og behersket.
Løsningen: Stræb efter at være gode — ikke fuldkomne — eksempler. Hvis du en gang imellem overreagerer, så brug sådanne anledninger til at lære børnene noget positivt. „Når jeg har faret op over for mine børn eller har truffet en dårlig afgørelse som er gået ud over dem, indrømmer jeg min fejl og siger undskyld,“ siger Chris, der er far til to. „Det har lært mine børn at forældre også kan begå fejl, og at vi alle hele tiden må arbejde på vores opførsel.“ Kostas, som er nævnt tidligere, siger: „Jeg har erfaret at fordi jeg siger undskyld når jeg har mistet besindelsen, har mine døtre lært at sige undskyld når de begår fejl.“
Jehova Gud siger: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Når nogen der har myndighed, siger ét og gør noget andet, kan det næsten irritere børn mere end det irriterer voksne. Hvorfor ikke hver aften stille dig selv disse spørgsmål: ’Hvis jeg ikke havde sagt et ord hele dagen, hvad ville mine børn så have lært af mine handlinger? Svarer det til hvad jeg forsøger at lære dem med ord?’
[Tekstcitat på side 9]
„Er . . . du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv?“ — Romerne 2:21
[Illustrationer på side 9]
Når man selv siger undskyld, vil ens barn lære at gøre det samme