Støtter arkæologien Bibelen?

SERIØSE bibellæsere betragter arkæologien som en gavnlig videnskab, for de fund der bliver gjort, er ofte med til at øge deres viden om de levevilkår, skikke og sprog som fandtes på Bibelens tid. Arkæologien kaster også lys over hvordan bibelprofetier er blevet opfyldt. Det gælder for eksempel profetierne om ødelæggelsen af oldtidsbyerne Babylon, Nineve og Tyrus. (Jeremias 51:37; Ezekiel 26:4, 12; Zefanias 2:13-15) Dette fag har dog sine begrænsninger. De oldsager der graves frem, må fortolkes og forklares, og menneskelige fejl og tillempelser kan få indflydelse på fortolkningen.

Den kristne tro bygger ikke på ituslåede vaser, hensmuldrede lersten og sammensunkne mure, men på den fulde og sammenhængende sum af åndelig sandhed der findes i Bibelen. (2 Korinther 5:7; Hebræerne 11:1) Bibelens indre harmoni, åbenhjertighed, opfyldte profetier og mange andre faktorer udgør tilsammen et overbevisende vidnesbyrd om at „hele Skriften er inspireret af Gud“. (2 Timoteus 3:16) Når det er sagt, kan det selvfølgelig alligevel være interessant at se nærmere på en række arkæologiske opdagelser der bekræfter flere af Bibelens beretninger.

I 1970 afdækkede et hold arkæologer en nedbrændt ruin i Jerusalem. „Det stod helt klart for enhver øvet arkæolog hvad der var sket,“ skriver Nahman Avigad, lederen af det hold der foretog udgravningen. „Bygningen var blevet ødelagt af ild, og vægge og loft var styrtet sammen.“ I et rum lå knoglerne [1] af en arm og en hånd der rakte ud efter et trin.

På gulvet lå der mønter [2], og de senest fremstillede var fra det fjerde år af jødernes opstand mod Rom — år 69. Genstande var blevet spredt ud over det hele inden bygningen styrtede sammen. „Da vi så det,“ siger Nahman Avigad, „kom vi til at tænke på Josefus’ beskrivelse af romerske soldater der plyndrede husene efter at byen var blevet indtaget.“ Historikere fastsætter tidspunktet for romernes udplyndring af Jerusalem til år 70.

Ved hjælp af analyser blev det fastslået at knoglerne var fra en kvinde i tyverne. „En ung kvinde der befandt sig i køkkenet i Det Brændte Hus, blev fanget af ilden da romerne angreb,“ oplyser Biblical Archaeology Review. „Hun sank om og døde mens hun rakte ud efter et trin i nærheden af døråbningen. Flammerne havde bredt sig så hurtigt . . . at hun ikke kunne undslippe,  og hun blev begravet under nedfaldne murbrokker.“

Denne scene minder os om den profeti Jesus udtalte om Jerusalem næsten 40 år tidligere: „Dine fjender vil . . . jævne dig og dine børn i dig med jorden, og de vil ikke lade sten på sten tilbage i dig.“ — Lukas 19:43, 44.

Arkæologiske fund der bekræfter bibelske udtalelser, indeholder også navne på enkeltpersoner nævnt i Bibelen. Nogle af disse fund kuldkastede de påstande som kritikere tidligere havde fremført, om at bibelskribenterne opdigtede bestemte personer eller overdrev deres berømmelse.

Inskriptioner med bibelske navne

På et tidspunkt mente fremtrædende forskere at den assyriske konge Sargon II, hvis navn optræder i bibelteksten i Esajas 20:1, aldrig havde eksisteret. Men i 1843 afdækkede man Sargon II’s palads [3] i nærheden af vore dages Khorsabad i Irak ved en af Tigrisflodens forgreninger. Dette palads dækker et areal på cirka 10 hektar. Sargon II, der blev hentet frem fra den verdslige histories glemsel, er nu en af de bedst kendte assyriske konger. I en af sine annaler [4] hævder han at han har indtaget den israelitiske by Samaria. Ifølge den bibelske tidsregning faldt Samaria for assyrernes hånd i 740 f.v.t. Sargon II fortæller desuden om erobringen af Asdod, hvilket også er med til at bekræfte oplysningerne i Esajas 20:1.

Da arkæologer foretog udgravninger i ruinerne af den gamle by Babylon, i det nuværende Irak, fandt de omkring 300 kileskrifttavler i nærheden af Ishtarporten. Indskrifterne, som er fra den babyloniske konge Nebukadnezars regeringstid, indeholder en optegnelse over navne. Et af navnene er „Jaukin, konge af landet Jahud“. Der er tale om kong Jojakin af Juda, der blev ført til Babylon da Nebukadnezar indtog Jerusalem for første gang i 617 f.v.t. (2 Kongebog 24:11-15) Fem af Jojakins sønner bliver også nævnt på tavlerne. — 1 Krønikebog 3:17, 18.

I 2005 gravede nogle arkæologer i et område hvor de håbede at finde kong Davids palads. De fandt et omfattende bygningsværk i sten som de mener blev ødelagt da babylonierne jævnede Jerusalem med jorden for godt 2600 år siden på den tid hvor Jeremias virkede som Guds profet. Hvorvidt dette bygningsværk er resterne af Davids palads vides ikke. Arkæolog Eilat Mazar fandt dog en særlig interessant genstand som hun var i stand til at identificere — et én centimeter bredt seglaftryk af ler [5]. På aftrykket står der: „Tilhører Jehukal, søn af Sjelemjahu, søn af Sjovi.“ Aftrykket stammer tydeligvis fra et segl der tilhørte Jukal, eller Jehukal, en jødisk embedsmand der ifølge Bibelen modstod Jeremias. — Jeremias 37:3; 38:1-6.

Eilat Mazar siger at Jehukal blot er „den anden kongelige minister“ hvis navn man har fundet på et seglaftryk i Davidsbyen. Den første var Gemarja, Sjafans søn. I Bibelen bliver Jukal (Jehukal), Sjelemjas (Sjelemjahus) søn, omtalt som en af Judas fyrster. Før man fandt dette segl, var man ikke stødt på hans navn andre steder end i Bibelen.

Kunne israelitterne læse og skrive?

Af Bibelen fremgår det at israelitterne i oldtiden kunne læse og skrive. (4 Mosebog 5:23; Josua 24:26; Esajas 10:19) Men det har kritikere modsagt, og de har påstået at de bibelske beretninger overvejende blev videregivet  ved en mundtlig overlevering som man ikke kan have tillid til. I 2005 faldt denne teori til jorden da arkæologer der undersøgte et område ved Tel Zayit, mellem Jerusalem og Middelhavet, fandt et gammelt alfabet der var indridset i et stykke kalksten. Det er måske det ældste hebraiske alfabet [6] man nogen sinde har fundet.

Nogle forskere siger at dette fund dateret til det 10. århundrede før vor tidsregning kunne tale for at man havde „organiseret skriveundervisning“, „et højt kulturelt stade“ og at der eksisterede „et israelitisk bureaukrati under hurtig udvikling i Jerusalem“. I modsætning til hvad kritikerne påstår, ser det altså ud til at israelitterne i hvert fald i det 10. århundrede før vor tidsregning kunne læse og skrive, og de ville derfor have været i stand til at nedskrive deres historie.

Assyriske optegnelser — en yderligere bekræftelse

Det engang så mægtige verdensrige Assyrien nævnes ofte i de bibelske beretninger, og mange arkæologiske fund i det område har bekræftet at Bibelen er pålidelig. For eksempel har man under en udgravning i det gamle Nineve, som var Assyrerrigets hovedstad, afdækket et stenrelief [7] i kong Sankeribs palads. Relieffet forestiller assyriske soldater der fører jødiske fanger i landflygtighed efter at byen Lakisj er faldet i 732 f.v.t. Du kan læse beretningen i Anden Kongebog 18:13-15 i Bibelen.

Sankeribs annaler [8], som man har fundet ved Nineve, beskriver hans felttog i den judæiske konge Ezekias’ regeringstid. Ezekias er nævnt ved navn i annalerne. I andre assyriske herskeres kileskriftdokumenter omtales de judæiske konger Akaz og Manasse, såvel som de israelitiske konger Omri, Jehu, Joasj, Menahem og Hosjea.

Sankerib fortæller pralende om sine militære sejre, men det er værd at bemærke at han ikke siger noget om at han indtog Jerusalem. At han ikke gør krav på dette, styrker tilliden til den bibelske beretning, hvori det fortælles at kongen aldrig belejrede Jerusalem, men at han led nederlag for Guds hånd. Som en ydmyget mand vendte han tilbage til Nineve, hvor han ifølge Bibelen blev myrdet af sine sønner. (Esajas 37:33-38) Interessant nok bliver dette mord bekræftet af to assyriske inskriptioner.

Jehovas profeter Nahum og Zefanias forudsagde at Nineve ville blive fuldstændig ødelagt på grund af indbyggernes ondskab. (Nahum 1:1; 2:8–3:19; Zefanias 2:13-15) Deres profetier gik i opfyldelse da Nineve i 632 f.v.t. blev belejret og indtaget af babylonierkongen Nabopalassars og mederen Kyaxares’ hære i forening. At byens  ruiner er blevet fundet og udgravet, har endnu engang bekræftet Bibelens oplysninger.

Øst for Tigrisfloden og sydøst for Nineve lå oldtidsbyen Nuzi. Udgravninger i byen mellem 1925 og 1931 bragte mange oldsager for dagens lys, blandt andet cirka 20.000 lertavler. Disse tavler er skrevet på babylonisk og indeholder et væld af oplysninger om blandt andet juridisk skik og brug der minder om den sædvane man fulgte på patriarktiden, og som er beskrevet i Første Mosebog. Teksterne viser for eksempel at familieguderne, ofte små lerfigurer, var en slags skøde der gav ejeren af dem retten til arven. Denne skik kan forklare hvorfor Rakel der var gift med patriarken Jakob, tog familieguderne, eller „terafimstatuetterne“, der tilhørte hendes far, Laban, da Jakob drog bort med sin familie. Forståeligt nok forsøgte Laban at få dem tilbage. — 1 Mosebog 31:14-16, 19, 25-35.

Esajas’ profeti og Kyroscylinderen

Kileskriftinskriptionen på den gamle lercylinder der er vist på billedet her, bekræfter en anden beretning i Bibelen. Dette dokument, kendt som Kyroscylinderen [9], blev fundet der hvor oldtidens Sippar lå, ved Eufratfloden omkring 30 kilometer fra Baghdad. Det omtaler Kyros den Stores erobring af Babylon. Kyros var den konge der grundlagde det persiske verdensrige. Forbløffende nok havde Jehova omkring 200 år tidligere gennem sin profet Esajas sagt følgende om en medo-persisk hersker der ville få navnet Kyros: „’Han er min hyrde, og alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde;’ også det jeg sagde om Jerusalem: ’Det vil blive genopbygget.’“ — Esajas 13:1, 17-19; 44:26–45:3.

Cylinderen omtaler den politik Kyros fulgte, en politik der stod i skarp kontrast til det oldtidens erobrere ellers plejede at gøre. Han lod nemlig dem der var taget til fange af den tidligere stormagt, vende hjem. Bibelen og den verdslige historie bekræfter at Kyros frigav jøderne, som derefter genopbyggede Jerusalem. — 2 Krønikebog 36:23; Ezra 1:1-4.

Bibelsk arkæologi er en forholdsvis ny videnskab, men den er blevet en betydelig forskningsgren der har bragt mange værdifulde oplysninger for dagen. Og som vi har set, bekræfter mange fund — nogle gange helt ned til mindste detalje — at Bibelen er pålidelig, nøjagtig og derfor virkelig til at stole på.

HVIS DU VIL HAVE FLERE OPLYSNINGER

Kan Bibelen hjælpe dig til at få et godt og meningsfyldt liv? Den to timer lange dvd med titlen Bibelen — sande ord om nutid og fremtid tager dette vigtige spørgsmål op og indeholder nogle fængslende interviews. — Foreligger på 32 sprog.

Bibelen — Guds ord eller menneskers?

Vil du gerne have flere beviser for at Bibelen ikke indeholder myter og sagn, og at den ikke modsiger sig selv? Har de mirakler Bibelen omtaler, virkelig fundet sted? Hvorfor ikke undersøge kendsgerningerne i denne bog på 192 sider? — Trykt på 56 sprog.

[Kildeangivelse]

Alexander den Store: Roma, Musei Capitolini

Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

De 19 kapitler i denne studiehåndbog behandler alle de vigtige lærepunkter i Bibelen og forklarer hvad der er Guds hensigt med jorden og menneskene. — Fås nu på 162 sprog.

Min bibelhistoriebog

Denne smukt illustrerede bog, der især er henvendt til børn, indeholder 116 kapitler og omtaler personer og begivenheder i kronologisk orden. — Fås på 194 sprog.

[Kildeangivelse på side 15]

Mønter: Med tilladelse fra Company for Reconstruction & Development of Jewish Quarter, Jerusalem Old City

[Kildeangivelse på side 15]

Society for Exploration of Land of Israel and its Antiquities

[Kildeangivelser på side 16]

3: Musée du Louvre, Paris; 4: Foto taget med tilladelse af British Museum; 5: Gabi Laron/Institute of Archaeology/Hebrew University © Eilat Mazar

[Kildeangivelser på side 17]

6: AP Photo/Keith Srakocic; 7, 8: Foto taget med tilladelse fra British Museum

[Kildeangivelse på side 18]

Foto taget med tilladelse fra British Museum