Grunde til at stole på Bibelen
1. Historisk korrekt
Det er svært at sætte sin lid til en bog der er behæftet med fejl. Forestil dig at du læste i en nyere historiebog at den anden verdenskrig blev udkæmpet i 1800-tallet, eller at bogen omtalte statsministeren i Danmark som præsident. Mon ikke sådanne unøjagtigheder ville få dig til at sætte spørgsmålstegn ved om resten af bogen var troværdig?
INGEN har med held kunnet bestride at Bibelen er historisk korrekt. Den omtaler personer der virkelig har levet, og begivenheder der virkelig har fundet sted.
Personer.
Bibelkritikere har betvivlet at Pontius Pilatus, den romerske landshøvding i Judæa der lod Jesus pælfæste, nogen sinde har levet. (Mattæus 27:1-26) At Pilatus engang styrede Judæa, ses af en inskription man fandt i 1961 på en sten i havnebyen Cæsarea.
Før 1993 var der ingen vidnesbyrd, bortset fra Bibelens, som kunne bekræfte at David, den modige unge hyrde der senere blev Israels konge, var en historisk person. Men netop det år udgravede arkæologer i det nordlige Israel en basaltsten , der dateres til det niende århundrede før vor tidsregning. Eksperter siger at der på denne sten står „Davids hus“ og „Israels konge“.
Begivenheder.
For ikke så længe siden tvivlede mange forskere på Bibelens beretning om edomitternes krig mod Israel på Davids tid. (2 Samuel 8:13, 14) De fremførte at edomitterne på det tidspunkt var et simpelt hyrdefolk, og at deres samfund var ustruktureret og manglede de nødvendige ressourcer til at kunne true Israel førend langt senere i historien. Imidlertid viser nylige udgravninger at „Edom var et højtstående samfund flere hundrede år tidligere [end hidtil antaget], sådan som det fremgår af Bibelen,“ oplyser en artikel i tidsskriftet Biblical Archaeology Review.
Korrekte titler.
Der var mange herskere på verdensscenen i de seksten århundreder hvor Bibelen blev skrevet. Når en hersker bliver nævnt i Bibelen, er det altid med den rigtige titel. For eksempel omtales Herodes Antipas korrekt som „landsdelshersker“, og Gallio som „prokonsul“. (Lukas 3:1; Apostelgerninger 18:12) I Ezra 5:6 omtales Tattenaj som landshøvdingen „på den anden side af Floden“, altså Eufratfloden. På en mønt der blev fremstillet i det fjerde århundrede før vor tidsregning, er der præget en lignende titel, og den betegner den persiske landshøvding Mazæus som landshøvding i provinsen „på den anden side af Floden“.
At Bibelen er korrekt helt ned til mindste detalje, er ikke uvæsentligt. Hvis vi kan stole på bibelskribenterne i de små detaljer, styrker det så ikke vores tillid til de andre ting de skrev?
