Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bolivias „forsvundne verden“

Bolivias „forsvundne verden“

Bolivias „forsvundne verden“

I 1906 talte præsidenten for det britiske Royal Geographical Society med oberst Percy Harrison Fawcett om de store økonomiske muligheder i Sydamerika. Præsidenten skubbede et kort hen foran Fawcett og sagde: „Se lige dette område! Det er fyldt med hvide pletter fordi man ved så lidt om det.“ Derefter tilbød han obersten at arbejde med at udforske området. Fawcett tog imod tilbuddet.

I sine rejsebeskrivelser berettede Fawcett om de skovklædte skråninger der i dag udgør højsletten Huanchaca i Bolivia. Han kaldte området for „den forsvundne verden“. * Nogle mener at det var Fawcetts optegnelser og fotografier der inspirerede den kendte britiske forfatter sir Arthur Conan Doyle til at skrive romanen The Lost World (Den forsvundne verden), der beskriver en fantasiverden med ’abemennesker’ og frygtindgydende dinosaurer som skulle have overlevet til nutiden. I dag indbefatter denne forholdsvis uberørte del af Amazonas den smukke nationalpark Noel Kempff Mercado i Bolivia, der i år 2000 blev optaget på Verdensarvlisten. *

Parken ligger i det nordøstlige Bolivia langs grænsen til Brasilien og omfatter et næsten uberørt område på cirka 15.000 kvadratkilometer. Området har fem økosystemer: Stedsegrøn højlandsskov, løvskov, tør højlandssavanne, savanne med vådområder samt skov med vådområder. Selve højsletten Huanchaca er en 5180 kvadratkilometer stor sandstensskråning der hæver sig 550 meter op over den omkringliggende slette og løber 150 kilometer parallelt med parkens østlige grænse. De talrige floder som afvander højsletten og sletten omkring den, giver vand til omkring 20 vandfald, blandt andet vandfaldene Salto Susana, Arco Iris, Federico Ahlfeld, Gemelas og El Encanto.

En spændende tur begynder

Nationalparken nyder en vis beskyttelse på grund af sin isolerede beliggenhed og tiltrækker økoturister der ofte flyver dertil fra Santa Cruz i det centrale Bolivia. Vi besluttede os for at køre de 700 kilometer; det gav os større mulighed for at se Bolivias landlige områder. Et sted så vi noget der lignede en sky af farverige blade som fløj hen over vejen. „Bladene“ viste sig imidlertid at være sommerfugle, og vi var ikke de eneste der iagttog dem. En gruppe sultne øgler for omkring og tog for sig af de stakkels hjælpeløse sommerfugle.

Da vi nåede frem til nationalparken, traf vi vores guide, Guido, i landsbyen La Florida ved bredden af floden Paraguá. Guido førte os og vores bil over floden ved hjælp af en pontonflåde, og derefter kørte vi et kort stykke vej til en lejr kaldet Los Fierros. Undervejs så vi en ræv og en sakshale — en smuk fugl der fløj hen over vejen lige foran os.

Efter en god nats søvn vågnede vi ved lyden af skrigende fugle — fire smukke blågule araer sad højt oppe i et træ uden for vores hytte. Det var som om de råbte: „Velkommen, her bor vi!“ Denne gode start på vores første dag i parken fortalte os at vi havde meget i vente.

Et mylder af liv

I Noel Kempff Mercado nationalpark er der over 600 arter fugle, 139 forskellige slags pattedyr (flere end i hele Nordamerika), 74 typer krybdyr og omkring 3000 forskellige slags sommerfugle — foruden utallige andre insekter. Blandt fuglene er der over 20 forskellige slags papegøjer og desuden harpyer, hoatziner og hjelmmanakiner. Nick Acheson, en lokal fugleguide og tilhænger af naturfredning, fortalte os at „sjældne arter som den brunflankede dværgtyran og den sortstrubede klerkefinke lokker fugleinteresserede fra hele verden dertil“.

Blandt de mange pattedyr er der store myreslugere, mankeulve, jaguarer, navlesvin, lavlandstapirer og pampashjorte. Der er også fyldt med liv i de mange floder som omgiver og afvander parken. Her er der blandt andet 62 slags padder og 254 arter fisk såvel som kaimanere, brasilianske kæmpeoddere, kapivarer og smukke lyserøde delfiner. Ja, parken er et sandt paradis for naturelskere!

Da der er store kattedyr i Amazonas, er mange besøgende nervøse for sikkerheden — det gjaldt også os. Administratoren for Los Fierros-lejren fortalte os om sin første nat i parken. „Jeg vågnede ved midnat med en underlig fornemmelse af at der blev holdt øje med mig,“ fortæller han. „Jeg kiggede ud ad vinduet i min hytte og så en jaguar som stirrede på mig, og der var kun et myggenet mellem den og mig! Rædselsslagen lukkede jeg mig inde på badeværelset til næste morgen.“ Det var ikke just dét vi havde lyst til at høre!

Men administratoren sagde videre: „Jeg opdagede hurtigt at denne nysgerrige kat ofte kommer på besøg om natten og ikke betragtes som farlig. På dage hvor det er varmt, kommer jaguarer faktisk ofte ind i lejren for at lægge sig på hytternes kølige, flisebelagte verandaer. Som I måske kan forestille jer, kan det være et lidt chokerende syn for nyankomne gæster! Før i tiden tog vi altid et gevær med os, især hvis vi skulle være guider om aftenen, men det gør vi ikke længere. Ikke at dyrene har ændret sig, men det har vores indstilling til dem.“ Alligevel advarede Guido os om at behandle alle vilde dyr med respekt.

Gennem junglen til El Encanto-vandfaldet

En hel del besøger parken for at se de mange vandfald. Vi tog med Guido på en vandretur til El Encanto-vandfaldet tidligt om morgenen. Fra højsletten Huanchaca fosser vandet 80 meter ned. Mens vi gik de 6 kilometer gennem regnskoven, blev vi hilst velkommen af edderkoppeaber og brøleaber som befandt sig i trætoppene ovenover. Navnene på begge disse abearter er meget passende — edderkoppeaben fordi dens arme og ben er utroligt lange, og brøleaben fordi den udstøder høje brøl der kan høres på en afstand af over tre kilometer! Forude løb en rødstrubet fløjtehøne, en fugl der ligner en kalkun, forbi os i sin søgen efter morgenmad. Guido gjorde os opmærksom på nogle spor langs bredden ved et vandløb i nærheden. Med sine veltrænede øjne kunne han se at fodsporene var fra to forskellige slags hjorte samt fra en tapir, en jaguar og en puma. Vi følte det som om mange forskellige dyr iagttog os fra diverse skjulesteder, og at området pulserede af liv døgnet rundt.

De vagtsomme dyr har masser af grønt løv at gemme sig bag, for i det varierede landskab og på de mange levesteder i naturparken vokser et væld af forskellige planter. Det anslås faktisk at der er omkring 4000 plantearter i området, deriblandt 100 forskellige typer orkidéer samt en stor variation af træer, bregner, planter af ananasfamilien og diverse slyngplanter. Med øjnene sugede vi alle farverne til os, og med næsen indsnusede vi alle duftene mens vi spiste af de lækre frugter der voksede tæt ved stien. Blandt andet spiste vi mangubafrugter, der findes på træer, og passionsfrugter, der findes på slyngplanter.

Idet vi krydsede et vandløb, hørte vi omsider lyden af et vandfald i det fjerne, og den blev stærkere for hvert skridt vi tog. Pludselig befandt vi os i en lysning, og dér foran os så vi det majestætiske El Encanto-vandfald, som ved foden var hyllet i tågedis. På klippesiderne omkring det krystalklare vand voksede der bregner og ananaslignende planter. „Når det er meget varmt,“ fortalte Guido, „kommer aberne ned til vandet for at køle af.“ Vi forstod en hentydning og kølede også af — mens vi i de smukke omgivelser nød den uspolerede fred og ro og den behagelige lyd af vandfaldet.

Naturfredning — arven efter Noel Kempff Mercado

Noel Kempff Mercado, som var forkæmper for naturfredning, døde i 1986. Men det arbejde han påbegyndte i forbindelse med beskyttelse af denne del af Bolivia, varer ved. I 1996 vedtog regeringerne i Bolivia og USA at de ville beskytte 880.000 hektar regnskov og fremme en bæredygtig udvikling i et forsøg på at mindske udslippet af drivhusgasser i andre dele af verden. Året efter iværksatte Bolivias regering og tre energifirmaer et projekt kaldet Noel Kempff Climate Action Project, som blandt andet førte til ophævelse af retten til rydning af skov på et område af 880.000 hektar. Dette område blev føjet til parken, hvis størrelse derved blev fordoblet.

Vores besøg til dette pragtfulde sted har forøget vores værdsættelse af Skaberen og af den skønhed og variation der findes i de livsformer han har skabt her på Jorden. Som der siges i Salme 104:24: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ Ja, mens vi gik i denne uspolerede „forsvundne verden“, havde vi et næsten instinktivt ønske om at gå nænsomt til værks for at få det hele med — og for ikke at tage andet med os hjem end billederne i vores kameraer og minderne i vores hjerter.

[Fodnoter]

^ par. 3 I maj 1925 skrev Fawcett til sin kone om ekspeditionen. Det var det sidste nogen hørte fra ham, og den dag i dag er hans forsvinden stadig et mysterium.

^ par. 3 Parken, som blev etableret i 1979, hed til at begynde med Huanchaca nationalpark. Den fik sit nye navn i 1988 til ære for den bolivianske biolog Noel Kempff Mercado, som blev dræbt på højsletten af narkohandlere efter at han tilfældigt var stødt på et illegalt kokainlaboratorium.

[Illustration på side 16]

Rødlilla orkidé

[Illustration på side 16, 17]

Ahlfeld-​vandfaldet i nationalparken

[Illustration på side 17]

Araer

[Illustration på side 17]

El Encanto-vandfaldet

[Kildeangivelse på side 15]

Luftfoto: ® 2004 Hermes Justiniano/​BoliviaNature.com

[Kildeangivelse på side 17]

Orkide, Ahlfeld-vandfaldet og araer: ® 2004 Hermes Justiniano/​BoliviaNature.com