Hvad var det for en stjerne der førte de „vise mænd“ til Jesus?

I mange julefortællinger optræder stjernen som et godt tegn fra himmelen. Var den virkelig det?

▪ Det er bibelskribenten Mattæus der beretter at en usædvanlig stjerne blev observeret af såkaldte „vise mænd fra Østerland“, og at den førte dem derhen hvor barnet Jesus befandt sig. (Mattæus 2:1-12, da. aut.) Mange julefortællinger skildrer stjernen som et godt tegn fra himmelen. Et opslagsværk omtaler stjernen som „en del af den guddommelige forberedelse hvorved Jesusbarnet . . . blev æret og anerkendt af Faderen som hans elskede Søn“. Stjernen hyldes også i julesange. Hvad var det egentlig for en stjerne?

Nogle har ment at det der blev set, var et naturligt himmelfænomen. Flere forskere har foreslået at det kunne være en såkaldt konjunktion af planeter, men „det ville ikke være naturligt at omtale et sådant fænomen som ’en stjerne’“, siger The New Bible Dictionary. Planeter der bevæger sig tæt forbi hinanden, ville fra jorden stadig fremtræde som særskilte lyspunkter, ikke som en enkelt stjerne. Nogle har foreslået at det kunne være et andet himmelfænomen, som for eksempel en komet eller en supernova. Der er imidlertid ingen af disse fænomener der kunne bevæge sig på himmelen på en sådan måde at de kunne føre mændene til en bestemt by og derpå gøre holdt over et bestemt hus.

Kunne stjernen overhovedet have været et naturligt fænomen eller et resultat af guddommeligt forsyn? Lad os overveje noget af det vi ved ud fra Bibelen: De „vise mænd“ var ikke hvad vi i dag forstår ved højtuddannede akademikere; de var heller ikke konger. De var „astrologer“, og sådan benævnes de i mange nyere oversættelser af Bibelen. De beskæftigede sig altså med noget der fordømmes i Bibelen. (5 Mosebog 18:10-12) Læg mærke til at det kun er disse astrologer der siges at have „set“ stjernen. Hvis stjernen havde været en virkelig stjerne, ville alle og enhver have kunnet se den lyse på himmelen, men selv kong Herodes var nødt til at spørge astrologerne ud om hvornår den havde vist sig. Desuden førte denne stjerne først astrologerne til Jerusalem, til Herodes, en dødsfjende af den kommende Messias. Da astrologerne havde besøgt Herodes, skiftede stjernen retning og førte dem sydpå til Betlehem hvor Jesus var, hvorved Jesu liv blev bragt i fare.

I betragtning af disse kendsgerninger må vi konkludere at stjernen må have været fra en ond kilde, sandsynligvis Satan Djævelen. Bibelen beskriver ham som en der benytter sig af „løgnagtige tegn og undere“. (2 Thessaloniker 2:9) Når vi ved hvad Bibelen lærer os om Satan, undrer det os ikke at han kunne sørge for at det kun var nogle få astrologer der så noget der lignede en stjerne, og for at denne stjerne førte dem til Guds søn, som han gerne ville gøre det af med. Naturligvis kan ingen overliste Jehova Gud, og derfor ser vi at Djævelens plan om at dræbe Jesus som barn blev forpurret.

Det er dog værd at bemærke at Gud faktisk tog overnaturlige midler i brug for at bekendtgøre Jesu fødsel. Den nat det skete, var der en engel som viste sig for nogle hyrder og fortalte dem at „en frelser“ var blevet født. Engelen oplyste også hyrderne om hvor de skulle gå hen for at besøge Jesus. Derpå viste der sig en stor skare engle som priste Gud. (Lukas 2:8-14) Gud benyttede disse engle og ikke stjernen til at fortælle mennesker at Jesus var blevet født.