Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har du brug for mere tid?

Har du brug for mere tid?

Har du brug for mere tid?

HVIS du har sat tjektegn ud for den anden eller tredje mulighed i de fleste af spørgsmålene til højre, har du sandsynligvis brug for mere tid. Men det er du ikke ene om. Næsten overalt føler folk sig pressede til at få gjort det der skal gøres — uden at det nødvendigvis handler om det der betyder noget for dem. Det kan i stedet have at gøre med at imødekomme de øjeblikkelige krav — som at få bilen repareret, stille chefen tilfreds eller klare uventede afbrydelser. Efterhånden som du må tage dig af den ene krisesituation efter den anden, føler du måske ikke at du har styr på hvordan du bruger tiden, men snarere har fornemmelsen af at haste gennem livet uden rigtig at leve.

Du siger sikkert til dig selv at denne situation er forbigående. Med tiden vil livet gå i et roligere tempo, og du vil få overskud til at fokusere på det der virkelig betyder noget for dig — det der vil berige dit, din families og andres liv. Men hvornår? Kan du se et hul i din kalender i dag? I denne uge? I næste måned?

Realistisk set er det ikke sandsynligt at verden omkring dig sætter farten ned. Men du kan selv gøre noget for at finde tid. Hvordan kan du gøre det?

[Ramme på side 3]

Hvor ofte har du tid til det der virkelig betyder noget for dig?

Hver dag

I weekenden

Næsten aldrig

Er det sådan at du på en almindelig dag . . .

får gjort det du har planlagt at gøre?

får gjort det andre siger du skal gøre, men ikke det du selv har planlagt?

stilles over for en lang række krav som du straks reagerer på når de opstår?

Føler du i løbet af en almindelig dag . . .

at du har kontrol over tingene?

at du bliver presset til at opfylde urimelige krav?

at du hjælpeløst haster fra den ene opgave til den anden?

Har du, når dagen er slut, . . .

fået gjort de vigtigste ting?

klaret det nødvendige, om end dårligt?

slet ikke haft tid til det der virkelig betyder noget?

Hvordan har du det når dagen er slut? Er du . . .

glad og tilfreds?

tom indvendig, træt og anspændt?

frustreret?