Har videnskaben afskaffet Gud?

DEN britiske filosof Antony Flew var i 50 år en højt anset ateist blandt sine meningsfæller. Hans afhandling Theology and Falsification (Teologi og falskneri) fra 1950 „blev den mest genoptrykte filosofiske publikation i det 20. århundrede“. I 1986 blev han kaldt „tidens mest dybtgående kritiker af troen på Gud“. Det kom derfor som et chok for mange da han i 2004 meddelte at han havde ændret synspunkt.

Hvad fik Antony Flew til at skifte mening? Sagt med ét ord — videnskab. Han blev overbevist om at universet, naturlovene og selve livet ikke kunne være opstået ved et tilfælde. Er det en fornuftig konklusion?

Hvordan opstod naturlovene?

Fysiker og forfatter Paul Davies peger på at videnskaben er udmærket når man skal forklare fysiske fænomener som for eksempel regn. Men han siger: „Når det drejer sig om . . . spørgsmål som ’Hvorfor er der naturlove?’, er det hele mere diffust. Denne type spørgsmål er ikke blevet besvaret af videnskabelige opdagelser. Mange af de virkelig store spørgsmål har ikke ændret sig siden civilisationen opstod, og de plager os stadig i dag.“

„Det væsentlige er ikke blot at der er love i naturen,“ skrev Antony Flew i 2007, „men at disse love er matematisk nøjagtige, universelle og ’nært forbundne’. Einstein omtalte dem som fysiske vidnesbyrd om intelligens. Det spørgsmål man må stille, er hvordan naturen er kommet til at fungere som den gør. Og det er også det spørgsmål videnskabsmænd som Newton, Einstein og Heisenberg har stillet — og besvaret. Deres svar var: ved Guds intelligens.“

Mange højt ansete forskere betragter det ikke som uvidenskabeligt at tro på en intelligent Førsteårsag. At sige at universet, dets love og alt liv er opstået ved et tilfælde, er derimod intellektuelt utilfredsstillende. Alle vores egne iagttagelser viser at design — især meget avanceret design — forudsætter en designer.

Hvad vælger du at tro på?

De nye ateister siger at deres synspunkter er bygget på videnskaben, men i virkeligheden  bygger hverken ateisme eller teisme (troen på Gud) udelukkende på videnskab. Begge dele kræver tro — ateisme på blinde tilfældigheder, teisme på en intelligent Førsteårsag. De nye ateister fremmer tanken om at „al religiøs tro er blind tro“, skriver John Lennox, professor i matematik ved University of Oxford. Han tilføjer: „Vi må på det kraftigste understrege at de tager fejl.“ Spørgsmålet må derfor være: Hvilken tro vil kunne stå prøve — ateistens eller den religiøses? Tænk for eksempel på livets oprindelse.

Evolutionisterne erkender at livets oprindelse er et mysterium — der er dog mange modstridende teorier. En fremtrædende nyateist, Richard Dawkins, hævder at med det enorme antal planeter der må eksistere i universet, måtte der før eller siden opstå liv på en af dem. Mange ansete forskere er dog ikke så sikre. John Barrow, som er professor i Cambridge, siger at den tro at „liv og bevidsthed er opstået ved en evolution“, ender „i blindgyder på hvert stadium. I et komplekst og fjendtligt miljø er der simpelt hen så mange måder livets udvikling kan gå galt på, at det vil være ren og skær hybris at regne med at alt er muligt når bare der er tilstrækkeligt med kulstof og tilstrækkeligt med tid.“

Husk også at livet ikke bare er en blanding af grundstoffer. Det er derimod baseret på en meget kompliceret form for information, som er indkodet i dna’et. Når vi taler om livets oprindelse, taler vi derfor også om de biologiske informationers oprindelse. Hvad ligger til grund for alle de informationer vi møder i vores dagligdag? Sagt med ét ord — intelligens. Kan der ved et tilfælde opstå komplekse informationer, som for eksempel et computerprogram, en matematisk formel, et opslagsværk eller blot en kageopskrift? Nej, selvfølgelig ikke. Men hvad angår kompleksitet og effektivitet, kan ingen af disse informationer blot tilnærmelsesvis måle sig med de informationer der er lagret i den genetiske kode i levende organismer.

Er det videnskabeligt at tro på tilfældigheder som førsteårsag?

Ifølge ateisterne „er universet som det nu engang er, gådefuldt, og så tillader det tilfældigvis liv“, forklarer Paul Davies. „Havde det været anderledes,“ siger ateisterne, „ville vi ikke have været her til at diskutere det. Det er meget muligt at der i universet er en dybere harmoni, men der er ingen plan, hensigt eller idé med det hele — i hvert fald ikke en der giver mening for os.“ „Fordelen ved denne holdning er at den er let at forsvare,“ bemærker Paul Davies, „så let at man sniger sig uden om problemet.“ Det er altså en nem måde at undgå at forholde sig til spørgsmålet på.

I sin bog Evolution: A Theory in Crisis (Evolution — en teori i krise) kom molekylærbiologen Michael Denton frem til at evolutionsteorien „mere ligner noget fra middelalderens astrologi end en seriøs videnskabelig teori“. Han omtalte også Darwins evolutionsteori som en af vor tids største myter.

Ja, at tilfældigheder skulle være førsteårsagen lugter af myte. Forestil dig følgende: En arkæolog finder en sten som er mere eller  mindre firkantet. Han konkluderer måske at det er tilfældigt at stenen er firkantet, hvilket er meget fornuftigt. Men senere finder han en buste i sten, perfekt formet og med de fineste ansigtstræk. Mener han at det er tilfældigt at den ser sådan ud? Nej. Hans logiske sans siger ham at nogen har lavet den. Bibelen bruger et lignende ræsonnement: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) Er du enig med Bibelen i dette udsagn?

„Jo mere vi lærer om vores univers,“ skriver John Lennox, „jo mere kommer tanken om en skabende Gud, som designede universet med en hensigt, til at virke som den bedste og mest troværdige forklaring på hvorfor vi er her.“

Desværre bliver der begået meget ondt i Guds navn, og det er med til at underminere troen på Gud. Nogle har derfor konkluderet at vi ville være bedre stillet uden religion. Hvad mener du?