I OLDTIDENS Mellemøsten løb det folk koldt ned ad ryggen bare man nævnte Assyrien. Ifølge Jonas’ Bog i Bibelen flygtede profeten i den modsatte retning da han af Gud fik til opgave at forkynde et domsbudskab i den assyriske hovedstad, Nineve. (Jonas 1:1-3) Måske skyldtes det assyrernes skrækindjagende ry.

Profeten Nahum beskrev Nineve som „løvernes bolig“ og „den blodskyldige by“. Han tilføjede: „Bytte udebliver ikke! Der er lyden af pisk og lyden af rumlende hjul, og hesten er i galop og vognen danser af sted. Rytteren højt til hest og sværdets flamme og spyddets lyn og en mængde slagne og en  masse døde kroppe; og der er ingen ende på lig. Man snubler over ligene af dem.“ (Nahum 2:11; 3:1-3) Bekræfter den verdslige historie Bibelens beskrivelse af oldtidens Assyrien?

Bogen Light From the Ancient Past kalder Assyrien for „den grusomme krigsmaskine der var beregnet på at sprede rædsel blandt sine fjender“. Det følgende viser hvordan en af de assyriske konger, Assurnasirpal II, pralede af hvordan han behandlede dem der modstod ham:

„Jeg byggede en søjle foran hans byport, og jeg flåede alle de anførere der havde gjort oprør, og jeg beklædte søjlen med deres hud. Nogle murede jeg inde i søjlen, nogle hængte jeg på pæle på søjlen, . . . og jeg skar lemmerne af embedsmændene, de kongelige embedsmænd der havde gjort oprør. . . . Mange fanger iblandt dem lod jeg gå op i luer, og mange tog jeg levende til fange.“ Da arkæologer udgravede de assyriske kongepaladser, så de at den brutale måde man behandlede fanger på, var skildret på paladsvæggene.

I år 740 før vor tidsregning indtog Assyrien Samaria, hovedstaden i nordriget Israel, og førte folket i landflygtighed. Otte år senere invaderede Assyrien Juda. * (2 Kongebog 18:13) Den assyriske konge Sankerib pålagde kong Ezekias af Juda at betale en tribut på 30 talenter guld og 300 talenter sølv. Skønt denne sum ifølge Bibelen blev betalt, krævede Sankerib at Judas hovedstad, Jerusalem, overgav sig betingelsesløst. — 2 Kongebog 18:9-17, 28-31.

Ved Nineve har arkæologer fundet en beretning om de samme begivenheder i Sankeribs annaler. I teksten, der er indgraveret i et sekskantet lerprisme, praler den assyriske konge: „Dernæst judæeren Ezekias, som ikke havde bøjet sig for mit åg — jeg indesluttede 46 af hans stærke, befæstede byer samt utallige andre små byer i deres omgivelser. Jeg indtog dem . . . Jeg spærrede ham selv [Ezekias] inde i hans kongestad Jerusalem som en fugl i et bur.“ Sankerib hævder derefter at Ezekias sendte ham „30 talenter guld, 800 talenter sølv, værdifulde sten . . . og kostbarheder af enhver slags“, idet han overdriver hvor mange talenter sølv han rent faktisk modtog.

Bemærk at Sankerib ikke gjorde krav på at have indtaget Jerusalem. Faktisk siger han intet om det knusende nederlag hans hær led for Guds hånd. Ifølge Bibelen slog Guds engel 185.000 assyriske soldater ihjel på én nat. (2 Kongebog 19:35, 36) Professor Jack Finegan siger: „I betragtning af den almindelige pralende tone som præger assyrerkongernes inskriptioner, kan man dog næppe forvente at Sankerib skulle have berettet om et sådant nederlag.“

Omkring et hundrede år før Assyrerrigets fald erklærede Esajas at Jehova Gud  ville kræve disse stolte erobrere til regnskab for deres uforskammede handlinger mod hans folk. „Jeg [vil] kræve assyrerkongen til regnskab for frugten af hans uforskammede hjerte og for hans stolte øjnes indbildskhed,“ sagde Jehova. (Esajas 10:12) Endvidere forudsagde Guds profet Nahum at Nineve ville blive røvet, byens porte ville blive åbnet for dens fjender og vagterne ville flygte. (Nahum 2:8, 9; 3:7, 13, 17, 19) Profeten Zefanias skrev at byen ville blive „en ødemark“. — Zefanias 2:13-15.

Disse profetier om ødelæggelse gik i opfyldelse i 632 før vor tidsregning. Det år faldt Nineve for babyloniernes og medernes forenede hære, og det førte til en forsmædelig afslutning for Assyrerriget. En babylonisk krønike om den begivenhed forklarer at erobrerne „tilegnede sig talrigt, utalligt bytte fra byen og templet“ og lagde Nineve „i ruin“. Nogle ruinhøje på Tigris’ østbred over for det nutidige Mosul i Irak angiver den ødemark hvor oldtidens Nineve lå.

Assyriens ødelæggelse bidrog til opfyldelsen af endnu en af Bibelens profetier. Tidligere, i 740 før vor tidsregning, havde Assyrien ført tistammeriget i landflygtighed. Omkring det samme tidspunkt forudsagde Guds profet Esajas at Jehova ville „knække assyreren“, „nedtræde ham“ og føre Israel tilbage igen. Esajas skrev: „Den rest af hans folk der er tilbage, fra Assyrien . . . samler han [Gud].“ Og det var præcis hvad der skete — omkring to hundrede år senere! — Esajas 11:11, 12; 14:25.

Længe før Nineves fald, mens Assyriens konger stadig spredte skræk og rædsel blandt deres fjender, forudsagde Esajas at der skulle komme en hersker der var helt anderledes. Han skrev: „Et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være . . . Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være, over Davids trone og over hans rige, for at det kan grundfæstes og opretholdes ved ret og ved retfærdighed, fra nu af og for stedse. Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“ — Esajas 9:6, 7.

Jesus Kristus, den omtalte „Fredsfyrste“, vil herske over hele jorden. Salme 72:7, 8 siger: „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere. Og han råder fra hav til hav og fra Floden [Eufrat] til jordens ender.“

Gennem denne mægtige „Fredsfyrste“ vil Jehova Gud opfylde løftet i Salme 46:8, 9: „Kom og betragt hvad Jehova har gjort, hvordan han har udført forfærdende ting på jorden. Han standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild.“

Som en optakt til opfyldelsen af denne bibelprofeti udfører Jehovas Vidner, ligesom Jesus, et bibelundervisningsprogram som lærer folk at leve fredeligt sammen. Det er dog ikke mennesker men Gud der vil opfylde profetien i Esajas 2:4: „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ Som en modsætning hertil bruger verden og dens herskere hvert år en billion dollars på militæret!

Bibelens nøjagtighed, både med hensyn til historie og profeti, sætter den i en klasse for sig, og viser dem der oprigtigt søger efter sandheden, at den virkelig er en bog vi kan have tillid til. I den næste artikel i denne serie vil vi fokusere på oldtidens Babylon, hovedstaden i den tredje verdensmagt i den bibelske historie.