Hjælp dem der er plaget af angst

„Jeg får ofte voldsom hjertebanken, koldsved og åndenød; følelser af frygt, angst og forvirring vælter ind over mig.“ — Isabella, en kvinde i fyrrerne der lider af panikangst.

ANGST kan beskrives som „en følelse af nervøsitet og uro“. Lad os tage et eksempel. Bliver du nervøs hvis du møder en bidsk hund? Hvad sker der som regel når hunden går sin vej? Så forsvinder noget af din nervøsitet og uro, ikke sandt? Men hvornår bliver angst så en lidelse?

Hvis man vedbliver med at være angst uden at der er grund til det, er angsten blevet kronisk og kan udvikle sig til en lidelse. Ifølge Psykiatrifonden vil cirka 350.000 danskere i løbet af et år opleve en eller anden form for angstsygdom. Det kan have alvorlige konsekvenser at lide af en vedvarende form for angst som Isabella, der er nævnt i indledningen, lider af.

Og dertil kommer at det også kan være en hård belastning for den nærmeste familie. Der er imidlertid godt nyt. En publikation udgivet af USA’s nationale institut for mentalhygiejne oplyser: „Man råder over effektive terapier til behandling af angsttilstande, og gennem forskning er man blevet opmærksom på nye behandlingsmetoder der kan hjælpe de fleste angstramte til at få et produktivt og indholdsrigt liv.“

 Familie og venner kan også hjælpe en der er plaget af angst. Hvordan?

Hvordan man kan hjælpe

Støt dem: Monica, som lider af generaliseret angst og post-traumatisk stressforstyrrelse, sætter ord på en af de udfordringer hun lever med: „De fleste har vanskeligt ved at forstå mine følelsesmæssige problemer.“

De der lider af angst, er ofte så bange for at blive misforstået at de forsøger at skjule deres problem for andre. Og det kan føre til skyldfølelse der forværrer deres tilstand. Det er derfor helt afgørende at familie og venner yder støtte.

Lær mere om angst: Det er især et nyttigt råd for dem der har angstlidelser tæt inde på livet. Det kan være en i deres allernærmeste familie eller en meget nær ven der kæmper med dette problem.

Bliv ved med at trøste hinanden: Paulus der var missionær i det første århundrede, gav sine venner i den græske by Thessalonika denne tilskyndelse: ’Bliv ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden.’ (1 Thessaloniker 5:11) Det kan vi gøre både i ord og ved vores tonefald. Vi må vise at vi har dyb omsorg for vores venner og undgå at komme med sårende antydninger.

Lad os betragte Jobs tre såkaldte venner. Job er den mand som en bog i Bibelen er opkaldt efter. Måske husker du at disse mænd fejlagtigt antydede at Job på en eller anden måde dækkede over skjulte synder, og at det var forklaringen på hans lidelser.

Så lyt opmærksomt til en der er plaget af angst, og tag hensyn til hans eller hendes følelser. Se sagen fra den andens synsvinkel, i stedet for din egen. Mens du lytter, må du ikke drage forhastede konklusioner. Det gjorde Jobs såkaldte venner, og af den grund blev de kaldt „besværlige trøstere“. De var faktisk skyld i at han fik det værre! — Job 16:2.

Ja, vi må huske at lytte nøje til hvad der bliver sagt, og lade den anden frit give udtryk for hvad han eller hun føler. Så kan vi bedre forstå hvad det er den angstramte går igennem. Og tænk på hvad det kan føre til! Du kan være med til at nogle der lider af angst, kan få et mere aktivt og meningsfyldt liv.

 [Ramme/​illustration på side 27]

Forskellige former for angst

Det er utrolig vigtigt at man forstår hvad angstlidelser indbefatter, især når det er nogen i ens nærmeste familie eller vennekreds der er ramt. Lad os se på fem sådanne former for angst.

Panikangst Isabella, som blev nævnt i denne artikel, synes ikke at det kun er anfaldene der er hæmmende. Hun siger: „Mellem anfaldene er der frygten for at man skal få endnu et.“ Derfor kan de der lider af panikangst, være tilbøjelige til at undgå steder hvor de før har haft et anfald. Nogle bliver så hæmmede at de nærmest ikke tør gå uden for en dør, eller kun er i stand til at se en skræmmende situation i øjnene når de er sammen med nogle de har tillid til. Isabella forklarer: „Bare det at være alene er nok til at udløse et anfald. Mor får mig til at føle mig tryg; jeg kan ikke klare mig hvis hun ikke er i nærheden.“

Tvangstanker og tvangshandlinger En der er sygeligt optaget af bakterier og snavs, kan udvikle en unaturlig trang til hele tiden at vaske hænder. Om en anden tvangstanke siger Renan: „Mit sind er i konstant oprør, for jeg tænker hele tiden på mine tidligere fejltagelser. Jeg analyserer dem igen og igen og betragter dem fra enhver tænkelig vinkel.“ I den tilstand føler man sig tvunget til at bekende sine tidligere fejltagelser for andre. Renan har hele tiden brug for at blive bekræftet. Medicin har dog hjulpet ham til at kunne kontrollere sine tvangstanker. *

Posttraumatisk stressforstyrrelse I de senere år er denne fagterm blevet brugt til at beskrive en række psykologiske symptomer som folk kan få efter at have oplevet noget dybt traumatisk hvor de pågældende enten har lidt fysisk skade eller er blevet udsat for korporlige trusler. De der får denne stressforstyrrelse, kan let blive opskræmte og irritable, få følelsesmæssige blokeringer, miste interessen for noget de ellers tidligere fandt glæde ved, og have svært ved at vise varme følelser over for andre — især over for dem de tidligere har været nært knyttet til. Nogle bliver aggressive, endda voldelige, og søger at undgå situationer der minder dem om den traumatiske hændelse.

Social fobi eller social angst Disse betegnelser bruges om dem der er angste i overvældende grad, og som er overdrevent optaget af hvad andre tænker om dem i dagliglivets sociale sammenhænge. Nogle nærer en stærk og vedvarende frygt for at blive iagttaget og bedømt af andre. De kan være bekymrede i dage- eller ugevis inden de skal deltage i et arrangement. Deres frygt kan være så voldsom at den griber forstyrrende ind i deres arbejds- eller skoleliv eller andre almindelige aktiviteter, og det gør det svært for dem at knytte og bevare venskaber.

Generaliseret angst Monica, som er omtalt tidligere, er ramt af denne lidelse. Hun er „overdrevent bekymret“ hele dagen, selvom der kun er lidt eller slet intet der giver anledning til det. De der har denne lidelse, er tilbøjelige til at forvente katastrofer og er overdrevent optaget af problemer der vedrører helbred, økonomi, familie eller arbejde. Bare det at skulle igennem dagen kan fremkalde angst. *

[Fodnoter]

[Illustration på side 26]

’Bliv ved med at trøste hinanden’