Batik — Indonesiens eventyrlige stof

MAN har kendt til batik i lange tider, og alligevel er det ikke blevet gammeldags. De kongelige bærer det ved overdådige banketter, og det samme gør de handlende på lokale markeder. Det er smukt og farverigt, og der findes utrolig mange slags. Men hvad er batik? Hvordan bliver det fremstillet? Hvor kommer det fra? Og hvordan anvender man det i dag?

Batik er et tekstil der går langt tilbage i historien. Batikmønstrene er et resultat af en særlig teknik hvor man påfører voks de steder man ikke ønsker stoffet farvet. Denne teknik er blevet en integreret del af indonesisk levevis og kultur. Lignende tekstiler er populære i hele verden.

En forening af farve og voks

En kunsthåndværker fremstiller batikmotiver ved at bruge et lille håndholdt kobberværktøj fyldt med flydende voks til at tegne et indviklet mønster på et stykke stof. Når vokset er tørt, farver man stoffet. De områder hvor der er påført voks, beholder deres naturlige farve og er uberørte af farvningen. Som regel gentages processen, blot med andre farver for at frembringe livlige mønstre.

I midten af det 19. århundrede gjorde batikkunstnere brug af kobberstempler når de skulle påføre voks. Denne metode var hurtigere, og man kunne fremstille identiske stykker stof. I løbet af det 20. århundrede begyndte man at silketrykke mønsteret på tekstiler på fabrikker. Det er stadig muligt at købe håndlavet batik, men industrifremstillet trykt batik dominerer nu markedet.

Ved fremstillingen af batik bruger man ofte bomuld eller silke. Farvestofferne er udvundet af blade, træ, bark og krydderurter fra lokalområdet. Der bruges dog også syntetiske farver. Inden batikhåndværkerne begyndte at bruge voks, anvendte de grøntsagsmasse, dyrefedt og endda mudder til at frembringe mønstre. Nu om dage er det voks man bruger, i mange tilfælde syntetisk. Nogle anvender stadig en blanding af paraffin og bivoks.

Gammelt håndværk med en lys fremtid

Ingen ved præcis hvor og hvornår batik første gang blev fremstillet. I Kina findes nogle stykker batik som dateres til det sjette århundrede efter vor tidsregning. Det er stadig uklart hvornår teknikken blev kendt i Indonesien, men der er vidnesbyrd om at man i det syttende århundrede handlede med batik.

I de sidste årtier er batik blevet endnu mere populært, og det er nu et symbol på Indonesiens nationale identitet. Det har som nævnt en lang historie i Indonesien og øver indflydelse på den lokale kultur. Som en anerkendelse heraf optog UNESCO i 2009 batik som en del af landets immaterielle kulturarv.

Batik som klædedragt

Der er traditionelle måder hvorpå man fremstiller, bærer og folder batikklæder, og de udspringer af overtro og lokale opfattelser. Mange af Indonesiens provinser har deres egne karakteristiske batikfarver og -motiver. Batik fra Javas nordkyst har klare farver, som regel med motiver af blomster, fugle og andre dyr; mens batik  fra det centrale Java normalt er kendetegnet af et mere snævert farvevalg, og motiverne er ofte geometriske mønstre. Der er registreret omkring 3000 batikmønstre.

Et traditionelt batikklædestykke er en selendang, et sjal eller et klæde man lader hænge ned fra skulderen, og som bæres af kvinder. Kvinder bruger ofte klædet til at bære et barn eller varer de har købt på markedet. Nogle dækker også hovedet med det på en varm dag.

Mænd går med en traditionel hovedbeklædning kaldet en iket kepala. Det kvadratiske stykke stof bindes om hovedet som en turban. Mange bruger den ved ceremonielle lejligheder.

Et andet yndet batikklæde er et rektangulært stykke stof der vikles om kroppen, kaldet en sarong. Nogle gange sys stoffets to sider sammen til et rør. En typisk sarong foldes omkring taljen og dækker benene og ligner en løsthængende nederdel. Både mænd og kvinder går med sarong.

Batiktekstiler kan bruges til næsten en hvilken som helst klædedragt, lige fra fritidsbukser til glamourøse aftenkjoler. Men dette stof bruges også som udsmykning på vægge, til duge, sengetøj og så videre. Turister som slentrer gennem et indonesisk marked, kan finde tasker, sandaler, lampeskærme og endda omslag til bærbare computere i batikstil. Der er næsten ingen grænser for hvad dette eventyrlige stof kan bruges til!

[Illustration på side 23]

Et lille håndholdt kobberværktøj fyldt med flydende voks bruges til at tegne et indviklet mønster

[Illustration på side 23]

Stoffet med voksmønsteret bliver gentagne gange dyppet i farve

[Illustrationer på side 23]

Batikklædedragt

1. Selendang

2. Iket kepala

3. Sarong