SVÆVENDE fugle kan holde sig i luften uden at bruge særlig mange kræfter. Det er vandrealbatrossen et enestående eksempel på. Med et vingefang på 3,4 meter og en vægt på næsten 8,5 kilo kan denne fugl flyve tusinder af kilometer med et minimalt energiforbrug! Det skyldes både dens anatomi og dens svæveteknik.

Tænk over dette: Mens albatrossen er i luften, låser den vingerne i udstrakt stilling med nogle særlige sener så musklerne slapper af. Fuglen gør brug af en anden finesse til at svæve i timevis ved at udnytte vindene.

Ude på havet stiger albatrossen til vejrs, vender og dykker i en fortsat bueformet flugt — en manøvre som giver fuglen tilstrækkelig fremdrift så den ikke mister fart på grund af luftmodstanden. Først for nylig er forskerne blevet klar over hvordan fuglen er i stand til det. Ved hjælp af fintfølende sporingsudstyr og et særligt computerprogram har de fundet ud af at albatrosserne opnår den fornødne energi når de flyver mod vinden, vender og drejer med vinden i den øverste del af en opadgående bue. „Udnyttelsen af energien“ foregår „jævnt og kontinuerligt“, siger forskerne. Og resultatet er at fuglen kan svæve i timevis uden et eneste vingeslag.

Med denne viden kan ingeniører måske designe luftfartøjer der har et lavt brændstofforbrug, og som muligvis vil kunne drives frem uden motor.

Hvad mener du? Er albatrossens energibesparende flugt og dens særlige anatomi et resultat af en evolution? Eller står der en designer bag?