“NÅR min depression er på sit højeste, mister jeg fuldstændigt motivationen til alt, selv til det som jeg ellers elsker. Jeg har kun lyst til at sove. Jeg føler mig som en man ikke kan elske, at jeg ikke er noget værd, at jeg er en byrde for andre,” siger Anna. *

Julia fortæller: “Jeg overvejede at begå selvmord. Jeg havde egentlig ikke lyst til at dø. Jeg havde bare ikke lyst til at blive ved med at have det så dårligt. Normalt er jeg faktisk meget omsorgsfuld over for andre, men når min depression overmander mig, er jeg ligeglad med alt og alle.”

Anna og Julia var først i teenageårene da de fandt ud af at de havde en depression. Teenagere kan godt være kede af det en gang imellem, men Anna og Julia havde perioder med depression som varede i uger eller måneder. “Det er ligesom at være fanget i et dybt, sort hul man ikke kan komme op af,” siger Anna. “Man føler at man er ved at blive vanvittig, at man slet ikke kan kende sig selv.”

Anna og Julias situation er ikke ualmindelig. Antallet af unge der får stillet diagnosen depression, stiger drastisk, og depression er “den største årsag til at drenge og piger i alderen 10 til 19 bliver syge og  ikke kan klare så meget i forhold til deres jævnaldrende”, siger WHO.

Symptomer på depression kan dukke op allerede i puberteten og omfatte forandringer i sovevaner, appetit og vægt. Det kan også være at man føler sig dybt fortvivlet, at alting virker håbløst, at man er trist, og at man føler at man ikke er noget værd. Andre tegn på depression kan være at man isolerer sig, har koncentrationsbesvær, er glemsom, har selvmordstanker eller har forsøgt at begå selvmord. Desuden kan der være symptomer som ikke kan forklares ud fra et lægeligt synspunkt. Når læger og andre fagfolk undersøger om nogen har en depression, kigger de som regel efter grupper af symptomer der har stået på i flere uger, og som griber forstyrrende ind i hverdagen.

Ifølge WHO “er depression et resultat af en kombination af sociale, psykologiske og biologiske faktorer”. Her følger nogle af dem.

Fysiske faktorer. Som det var tilfældet med Julia, er depression ofte noget der ligger til familien. Generne kan altså påvirke de kemiske processer i hjernen. Andre risikofaktorer er hjerte-kar-sygdomme og forandringer i hormonbalancen samt længere tids stofmisbrug, hvilket kan forværre eller endda fremkalde en depression. *

Stress. En lille smule stress kan være sundt, men vedvarende eller voldsom stress kan være fysisk og psykisk skadelig og kan sende en sårbar teenager ud i en depression. Det er dog stadig uklart hvad der helt præcist forårsager depression, og det kan som nævnt skyldes en kombination af flere forskellige ting.

Nogle stressrelaterede faktorer der kan medføre depression hos en teenager, kunne for eksempel være at forældrene bliver  skilt eller separeret, dødsfald blandt de nærmeste, fysisk eller seksuelt misbrug, en alvorlig ulykke, sygdom eller indlæringsvanskeligheder – især hvis det gør at den unge føler sig afvist. Det kan også være at forældrene har urimeligt høje forventninger, måske i forhold til hvordan deres barn klarer sig i skolen. Andre mulige årsager til stress er mobning, usikkerhed om fremtiden, omsorgssvigt af en forælder med depression, eller at forældrene er utilregnelige. Hvis en teenager har fået en depression, hvad kan så hjælpe ham eller hende til at tackle det?

Både moderate og dybe depressioner behandles ofte med medicin og rådgivning fra en læge. * Jesus Kristus sagde: “De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge.” (Markus 2:17) Sygdom er noget der kan forekomme i alle dele af kroppen – også i vores hjerne! Det kan også være fornuftigt at foretage forandringer i sin livsstil, for vores sind og krop er nært forbundet.

Hvis du har en depression, så gør en rimelig indsats for at passe på dit fysiske og mentale helbred. Sørg for at spise sundt, få tilstrækkeligt med søvn og dyrke motion regelmæssigt. Motion frigiver nogle stoffer i hjernen der kan gøre dig i bedre humør, give dig mere energi og gøre at du sover bedre. Prøv at lægge mærke til hvad der udløser depressionen, og hvad der indikerer at den er på vej. Hav en klar plan for hvad du vil gøre. Betro dig til en du stoler på. Et godt netværk af familie og venner der støtter dig, kan være en hjælp til bedre at kunne tackle din depression og måske endda reducere symptomerne. Skriv dine tanker og følelser ned i en dagbog – det var noget der hjalp Julia,  som blev citeret i starten af artiklen. Men som det allervigtigste skal du sørge for at dække dit åndelige behov. Det kan gøre dit syn på livet mere positivt. Jesus sagde: “Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.” – Mattæus 5:3.

Både Anna og Julia er enige i det Jesus sagde. Anna, der deltager i aktiviteter der giver hende et nærmere forhold til Gud, siger: “Åndelige aktiviteter får mig til at fokusere på andre i stedet for på mig selv og mine egne problemer. Det er ikke altid let, men det gør mig altid mere glad.” Julia bliver opmuntret når hun beder til Gud og læser i Bibelen. Hun fortæller: “Det beroliger mig når jeg åbner mit hjerte for Gud. Og Bibelen hjælper mig til at forstå at Gud elsker mig, og at han virkelig interesserer sig for mig. Det giver mig også et positivt syn på fremtiden at læse i Bibelen.”

Jehova Gud har skabt os, og derfor forstår han fuldt ud hvilken betydning vores opvækst, gener og det vi har været ude for i livet, har for vores følelser og måde at se tingene på. Han kan derfor give os den støtte og trøst vi har brug for, måske gennem medfølende og forstående venner. Gud vil endda på et tidspunkt fjerne alle vores sygdomme, både de fysiske og psykiske. “Ingen indbygger siger: ‘Jeg er syg,’” står der i Esajas 33:24.

Ja, Bibelen lover at Gud “vil tørre hver tåre af [vores] øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere”. (Åbenbaringen 21:4) Hvor er det trøstende og opmuntrende! Hvis du har lyst til at lære mere om Guds hensigt med os mennesker, er du velkommen til at gå ind på jw.org. Der finder du en god bibeloversættelse og artikler som behandler mange forskellige emner, også depression.