Hvordan bøn kan hjælpe dig
Da Pamela blev ramt af kræft, sørgede hun for at få den bedst mulige lægehjælp. Men hun bad også til Gud om at få styrke til at klare den svære situation. Hjalp det hende at bede?
“Mens jeg gennemgik kræftbehandlingen, blev jeg ofte ramt af en voldsom frygt,” fortæller Pamela. “Men når jeg bad til Jehova Gud, faldt der ro over mig, og jeg kunne tænke mere klart. Jeg lider stadig af kroniske smerter, men bøn hjælper mig til at bevare et positivt syn på livet. Når jeg bliver spurgt hvordan jeg har det, svarer jeg: ‘Jeg har det dårligt, men humøret er godt.’”
Vi behøver selvfølgelig ikke at vente med at bede til der opstår en alvorlig krise. Vi kommer alle sammen ud for udfordringer, store og små, og føler ofte et behov for hjælp til at klare dem. Kan bøn gøre en forskel der?
Bibelen siger: “Kast din byrde på Jehova, og han vil holde dig oppe. Han vil aldrig tillade at den retfærdige falder.” (Salme 55:22) Det er virkelig en opmuntrende tanke! Så hvordan kan bøn hjælpe dig? Når du beder til Gud på den rigtige måde, vil han give dig det du skal bruge for at kunne klare de udfordringer du står over for. – Se boksen “ Hvad du får ud af at bede”.