Når Guds vilje sker på jorden

DA JESUS lærte sine disciple at bede: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden,“ talte han ud fra det han havde erfaret da han levede sammen med sin Fader i himmelen. (Mattæus 6:10; Johannes 1:18; 3:13; 8:42) Han havde i sin førmenneskelige tilværelse oplevet en tid hvor alt hvad der skete, både i himmelen og på jorden, var i harmoni med Guds vilje, eller hensigt. Han havde følt glæden og tilfredsheden ved at være med til at frembringe skaberværket. — Ordsprogene 8:27-31.

De første skabninger Gud frembragte, var åndevæsener. De kaldes „hans engle, som er vældige i kraft, som udfører hans ord“. De var og er „hans tjenere som udfører hans vilje“. (Salme 103:20, 21) Har de hver især en fri vilje? Ja, og da jorden blev grundlagt, ’brød alle gudssønnerne ud i hyldestråb’. (Job 38:7) Deres hyldestråb var udtryk for deres personlige glæde over det der var Guds vilje, og de gjorde hans vilje til deres egen.

Da Gud havde grundlagt jorden, beredte han den til menneskenes bolig og skabte derpå den første mand og kvinde. (Første Mosebog, kapitel 1). Gav det også grund til hyldestråb? Den inspirerede beretning fortæller: „Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt,“ ja, fuldkomment perfekt. — 1 Mosebog 1:31.

Hvad var Guds vilje med vores første forældre og deres afkom? Ifølge Første Mosebog 1:28 ønskede han dem kun noget godt. „Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.’“ Hvis de første mennesker skulle opfylde denne gode hensigt, var det nødvendigt at både de og deres afkom blev ved med at leve. Der var ingen antydning af nogen form for ulykke, uretfærdighed, sorg eller død.

På det tidspunkt var det Guds vilje der skete både i himmelen og på jorden. Alle der handlede i harmoni med hans vilje, ville finde stor glæde ved det. Hvad gik der galt?

Der blev uventet rejst tvivl om det retfærdige i Guds vilje. Men det var ikke umuligt at gendrive påstanden. Dog begyndte der nu en lang periode med sorg og græmmelse som ville skabe stor forvirring om hvad Guds vilje var med menneskene. Det har vi alle været ofre for. Hvad gik tvivlen ud på?

Guds vilje i en oprørets tid

En af „gudssønnerne“ øjnede muligheden for at skaffe sig selvisk fordel ved at lægge hindringer i vejen for Guds vilje med menneskene. Jo mere denne åndeskabning overvejede muligheden, jo mere gennemførlig og tiltrækkende begyndte den at blive. (Jakob 1:14, 15) Han må have tænkt at hvis han kunne få det første menneskepar til at lytte til ham frem for Gud, var Gud tvunget til at acceptere  et rivaliserende herredømme. Han må være gået ud fra at Gud ikke ville slå Adam og Eva ihjel, da det ville betyde at Guds hensigt ikke kunne gennemføres. Jehova Gud ville derimod blive nødt til at ændre sin hensigt og acceptere denne åndesøns myndighed som Hans jordiske skabninger nu underlagde sig. Meget passende blev denne oprører senere kaldt Satan, der betyder „modstander“. — Job 1:6, fodnote.

Satan omsatte sit ønske til handling og henvendte sig til kvinden. Han forsøgte at få hende til at se bort fra Guds vilje og blive moralsk uafhængig, idet han sagde: „I skal visselig ikke dø. . . . I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ (1 Mosebog 3:1-5) Kvinden mente at hun derved ville opnå fuldstændig frihed, og hun godtog det som noget der ville give hende et bedre liv. Senere overtalte hun sin mand til at følge hende. — 1 Mosebog 3:6.

Dette var ikke Guds vilje med de første mennesker. Det var noget de selv ønskede. Og det skulle få katastrofale følger. Gud havde allerede fortalt dem at en sådan handlemåde ville føre til deres død. (1 Mosebog 3:3) De var ikke skabt til at leve uafhængigt af Gud. (Jeremias 10:23) Hertil kom at de ville blive ufuldkomne, og at ufuldkommenhed og død ville gå i arv til deres efterkommere. (Romerne 5:12) Satan kunne ikke forhindre dette.

Ville denne udvikling ændre Guds hensigt eller vilje for menneskene og jorden for altid? Nej. (Esajas 55:9-11) Men den ville rejse nogle stridsspørgsmål som nødvendigvis måtte afklares: Kan menneskene „blive som Gud og kende godt og ondt“, sådan som Satan påstod? Kan vi, hvis vi får tid nok, selv finde ud af hvad der er rigtigt eller forkert, gavnligt eller skadeligt, på alle livets områder? Fortjener Gud fuld lydighed og underkastelse i kraft af at hans vilje og måde at styre på er den bedste? Hvad vil du svare?

Der var kun én måde at afgøre disse spørgsmål på sådan at svaret ville være klart for alle fornuftbegavede skabninger: At give dem der ønskede uafhængighed, lov til at prøve om der kom noget godt ud af det. Hvis de blot blev udslettet, ville spørgsmålene ikke blive afgjort. Sagen måtte afklares ved at lade menneskene få tilstrækkelig tid til at prøve denne uafhængige kurs så følgerne blev tydelige. Gud tilkendegav at det var det han ville gøre, da han fortalte kvinden at hun ville få børn. Der ville nu komme en menneskeslægt. Takket være denne løsning er vi i live i dag. — 1 Mosebog 3:16, 20.

Dette var dog ikke ensbetydende med at Gud ville tillade menneskene og den oprørske åndeskabning at gøre lige hvad de ville. Gud gav ikke afkald på sin suverænitet, og han opgav heller ikke sin hensigt. (Salme 83:18) Det gjorde han klart ved at forudsige at oprørsstifteren til sidst ville blive udslettet, og at virkningerne af den skade der var forvoldt, ville blive ophævet. (1 Mosebog 3:15) Menneskeslægten havde derfor lige fra begyndelsen et håb om udfrielse.

I mellemtiden måtte vores første forældre og deres fremtidige efterkommere leve  afskåret fra Guds herredømme. Hvis Gud skulle hindre dem i at erfare alle de sørgelige konsekvenser af deres afgørelse, ville det kræve at han konstant påtvang dem sin vilje. Det ville være det samme som slet ikke at lade dem prøve at leve uafhængigt af ham.

Enkeltpersoner havde naturligvis mulighed for at vælge Guds herredømme. De kunne i denne periode lære om Guds vilje med menneskene og indrette sig efter den så godt som muligt. (Salme 143:10) De ville dog stadig blive ramt af problemer så længe spørgsmålet om uafhængighed ikke var blevet afgjort.

Resultaterne af den enkeltes valg viste sig hurtigt. Det første menneske der blev født, Kain, slog sin bror Abel ihjel „fordi hans egne gerninger var onde, men hans broders retfærdige“. (1 Johannes 3:12) Det var ikke Guds vilje, for han havde advaret Kain og straffede ham bagefter. (1 Mosebog 4:3-12) Kain valgte den moralske uafhængighed som Satan tilbød; han kunne derfor siges at være „af den onde“. Andre har valgt det samme.

Efter 1500 års forløb var ’jorden efterhånden blevet ødelagt for den sande Guds ansigt og fyldt med vold’. (1 Mosebog 6:11) Der måtte gribes ind hvis jorden skulle reddes. Gud skred til handling ved at lade en vandflod komme over jorden og ved at beskytte den eneste retfærdige familie der stadig levede — Noa, hans kone, hans sønner og svigerdøtre. (1 Mosebog 7:1) Vi er alle efterkommere af dem.

Siden da har Gud sørget for at de der oprigtigt ønsker at kende hans vilje, kan få vejledning. Han har inspireret loyale mænd til at nedskrive sit budskab til alle der ser hen til ham efter rådgivning. Dette budskab findes i Bibelen. (2 Timoteus 3:16) Han har kærligt tilladt trofaste mennesker at komme i et nært forhold til ham og endda blive hans venner. (Esajas 41:8) Og han har givet dem den styrke de behøver for at kunne klare de vanskeligheder og problemer menneskeheden har været udsat for gennem de tusinder af år med uafhængighed. (Salme 46:1; Filipperne 4:13) Vi har grund til at være taknemmelige for den hjælp Gud har givet os.

’Når Guds vilje sker’ til fulde

Vil det sige at Guds vilje med menneskeheden er blevet gennemført ved det han har gjort indtil nu? Den kristne apostel Peter skrev: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Her omtales symbolsk en ny regering over et nyt menneskesamfund.

Daniel beskriver Guds hensigt nærmere med ordene: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. . . . Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Ifølge denne profeti vil den nuværende uduelige tingenes ordning blive bragt til afslutning og erstattet med Guds rige, eller styre. Er det ikke en god nyhed? Alle de konflikter og al den selviskhed der er skyld i at jorden igen er fyldt med vold og truet af ødelæggelse, vil en dag høre fortiden til.

Hvornår vil det finde sted? Jesu disciple stillede spørgsmålet: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ En del af Jesu svar lød: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:3, 14.

Det er en kendt sag at denne forkyndelse nu udføres over hele jorden. Du har sikkert også lagt mærke til at der bliver forkyndt der hvor du bor. I bogen These Also Believe skrev professor Charles S. Braden: „Jehovas Vidner er bogstavelig talt nået ud over hele jorden med deres vidnesbyrd. . . . Ingen enkelt religiøs gruppe i verden har lagt større iver og  udholdenhed for dagen i et forsøg på at udbrede den gode nyhed om Riget end Jehovas Vidner.“ De forkynder aktivt denne gode nyhed i 230 lande og på næsten 400 sprog. Forkyndelsen af Riget har aldrig før fundet sted i så stort omfang. Det er et af de mange beviser på at tiden nu er nær da dette rige vil erstatte de menneskeskabte regeringer.

Det rige der ifølge Jesus skulle forkyndes, er det selv samme rige han lærte os at bede om i mønsterbønnen: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Ja, ved hjælp af Riget vil Gud opfylde sin hensigt, eller vilje, med menneskene og med jorden.

Hvad betyder det? Vi kan lade Åbenbaringen 21:3, 4 svare: „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“ Da vil det helt og holdent være Guds vilje der sker på jorden og i himmelen. * Kunne du ikke tænke dig at opleve det?

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Det fik tragiske følger at nogle fornuftvæsener ville være uafhængige af Guds vilje