Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

I hvilken forstand fandt kong Salomon kun én mand ud af tusind“ og ikke „en kvinde blandt alle disse“? — Prædikeren 7:28.

For at forstå disse inspirerede ord rigtigt må man først kende Guds syn på kvinder. Bibelen omtaler Rut, en svigerdatter til enken No’omi, som „en dygtig kvinde“. (Rut 3:11) Og ifølge Ordsprogene 31:10 er en god hustru „langt mere værd end koraller“. Så hvad mente kong Salomon af Israel da han sagde: „Én mand [åbenbart en retfærdig] ud af tusind fandt jeg, men en kvinde blandt alle disse fandt jeg ikke“? — Prædikeren 7:28.

Sammenhængen antyder at moralen blandt kvinder på Salomons tid var lav. (Prædikeren 7:26) Det kan hovedsagelig have skyldtes indflydelse fra fremmede kvinder som praktiserede ba’alsdyrkelse. Selv kong Salomon bukkede under for sine mange fremmede hustruers indflydelse. Bibelen fortæller: „Han havde . . . syv hundrede hustruer som var fyrstinder, og tre hundrede medhustruer; men hans hustruer bøjede efterhånden hans hjerte“ så han tilbad falske guder. (1 Kongebog 11:1-4) Mændenes moral var heller ikke god — én retfærdig mand ud af tusind var forsvindende få. Salomon konkluderer: „Kun dette fandt jeg, at den sande Gud har frembragt menneskene retskafne, men de har fundet på så mange planer.“ (Prædikeren 7:29) Dette er en konklusion om mennesker i almindelighed, ikke om mænd sammenlignet med kvinder. Ordene i Prædikeren 7:28 skal derfor forstås som en udtalelse om den generelle moralske tilstand blandt Salomons samtidige.

Ordene har dog muligvis også en anden betydning. Verset kan være profetisk eftersom der aldrig har eksisteret en kvinde som har vist Jehova fuldkommen lydighed, men det er der en mand som har gjort, nemlig Jesus Kristus. — Romerne 5:15-17.

[Illustration på side 31]

„Én mand ud af tusind“