FØRSTE VERDENSKRIGS udbrud i 1914 betød at Bibelstudenterne kom i verdens søgelys på grund af deres neutrale standpunkt. (Es. 2:2-4; Joh. 18:36; Ef. 6:12) Hvordan gik det Guds tjenere i Storbritannien?

I 1916 indførte Storbritannien værnepligt for ugifte mænd mellem 18 og 40 år. Loven gav rum for at man kunne fritage dem der nægtede militærtjeneste af „religiøse eller moralske årsager“. Myndighederne nedsatte domstole der skulle afgøre hvem der kunne fritages, og i hvilken udstrækning.

Inden længe sad omkring 40 Bibelstudenter i militærfængsler, og 8 var blevet sendt til fronten i Frankrig. Som reaktion på denne uretfærdige behandling sendte brødrene i Storbritannien et protestbrev og en benådningsansøgning med 5500 underskrifter til premierminister Herbert Asquith.

Der kom meldinger om at de otte der var blevet sendt til Frankrig, var blevet dømt til skydning på grund af lydighedsnægtelse. Men da brødrene stod foran henrettelsespelotonen, blev deres dom forvandlet til ti års strafarbejde. De blev sendt tilbage til England for at afsone deres dom i civile fængsler.

Eftersom krigen trak ud, blev værnepligten udvidet til at omfatte gifte mænd. I Manchester i England førte man en prøvesag mod Henry Hudson, der var læge og Bibelstudent. Den 3. august 1916 erklærede retten at han havde unddraget sig militærtjeneste, og han blev idømt en bøde og overgivet til militæret. Samtidig blev der ført en anden prøvesag i Edinburgh i Skotland. James Frederick Scott, en 25-årig kolportør, blev kendt ’ikke skyldig’. Anklagemyndigheden appellerede sagen men opgav den til fordel for endnu en prøvesag i London. Denne gang blev en broder ved navn Herbert Kipps kendt skyldig, idømt bødestraf og overgivet til militæret.

I september 1916 havde i alt 264 brødre ansøgt om at blive fritaget for militærtjeneste. Af disse blev 5 fritaget, 154 fik tildelt „arbejde af national betydning“, 23 blev overført til våbenfri tjeneste, 82 blev overgivet til militæret, og nogle blev stillet for en krigsret for lydighedsnægtelse. Offentligheden protesterede mod den brutale behandling disse mænd blev udsat for, så myndighederne overflyttede dem fra militærfængsel til civile arbejdslejre.

 Edgar Clay og Pryce Hughes, der senere blev landstjener i Storbritannien, arbejdede på en dæmning i Wales. Herbert Senior, en af de otte der var blevet sendt tilbage fra Frankrig, blev derimod sendt til Wakefield-fængselet i Yorkshire. Andre udførte strafarbejde under barske forhold i Dartmoor-fængselet, hvor de udgjorde den største gruppe af samvittighedsnægtere.

Frank Platt, en Bibelstudent der var gået med til at udføre våbenfri tjeneste, blev udsat for vedvarende og ondsindet forfølgelse da han blev sendt til fronten. Atkinson Padgett, der lærte sandheden at kende kort efter at han havde ladet sig indrullere, blev også brutalt behandlet af militærmyndighederne fordi han nægtede at deltage i kamp.

Vores brødre dengang, for næsten hundrede år siden, havde måske ikke den fulde forståelse af hvad kristen neutralitet indebærer, men de søgte at gøre det som Jehova Gud synes om. De som er nævnt ved navn i denne artikel, var neutrale i en særligt vanskelig „prøvelsens time“ og er gode eksempler for os i dag. (Åb. 3:10) — Fra vores arkiver i Storbritannien.