1, 2. Hvem kan have gavn af at se nærmere på Højsangen, og hvorfor? (Se indledningsbilledet).

‘SE HVOR kærligt de ser på hinanden, og hvor ømt de holder om hinanden! De må være meget forelskede!’ Sådan tænkte den ældstebror der lige havde viet parret. Mens de nygifte svævede hen over dansegulvet, kunne han alligevel ikke lade være med at spørge sig selv: ‘Vil ægteskabet mon holde? Vil kærligheden blive dybere efterhånden som årene går, eller vil den forsvinde lige så stille?’ Når kærligheden mellem en mand og en kvinde er stærk, ægte og varig, kan den virkelig være smuk. Men i betragtning af at så mange ægteskaber går i stykker, må det være relevant at spørge om varig og ægte kærlighed overhovedet er mulig.

² Ægte kærlighed var også sjælden på kong Salomons tid. Om det moralske klima dengang skrev han: “Én [retskaffen] mand ud af tusind fandt jeg, men en kvinde blandt alle disse fandt jeg ikke. Se! Kun dette fandt jeg, at den sande Gud har frembragt menneskene retskafne, men de har fundet på så mange planer.” (Præd. 7:26-29) Den moralske standard var sunket så dybt at Salomon havde svært ved at finde en eneste mand eller kvinde med en god moral, noget der for  en stor del skyldtes påvirkning fra fremmede kvinder der tilbad Ba’al. * Men cirka 20 år forinden havde han skrevet et langt digt som viser at sand og varig kærlighed mellem en mand og en kvinde er mulig. Digtet, der er kendt som Højsangen, giver en levende skildring af denne kærlighed og af hvordan den vises. I dag kan både gifte og ugifte tjenere for Jehova lære meget om ægte kærlighed ved at se nærmere på denne bog i Bibelen.

3. Hvorfor er ægte kærlighed mellem en mand og en kvinde mulig?

³ Læs Højsangen 8:6. Udtrykket “Jahs flamme”, der bruges om kærligheden, er meget sigende. Den ægte kærlighed kaldes “Jahs flamme” fordi den har sit udspring hos Jehova. Han skabte mennesket i sit billede og gav det dermed evnen til at elske. (1 Mos. 1:26, 27) Da Gud gav den første kvinde, Eva, til den første mand, Adam, udtrykte Adam sig spontant i poetiske vendinger. Og Eva følte sig uden tvivl knyttet til Adam, fordi det var ham hun ‘var taget af’. (1 Mos. 2:21-23) Siden Jehova har givet menneskene evnen til at vise kærlighed, må det være muligt for en mand og en kvinde at nære ægte og varig kærlighed til hinanden.

4, 5. Gengiv kort indholdet i Højsangen.

⁴ Der er mere at sige om kærligheden mellem de to køn end at den kan være stabil og varig. Noget af dette skildres meget smukt i Salomons Højsang. Den er skrevet i en form der minder om teksten til en opera, og handler om kærligheden mellem en ung kvinde fra landsbyen Sjunem, eller Sjulem, og en ung hyrde. Kong Salomon, som har gjort holdt med sin karavane i nærheden af de vingårde pigen vogter, falder for den smukke kvinde og får hende bragt ind i lejren. Men lige fra begyndelsen står det klart at hun kun elsker sin hyrde. Da Salomon forsøger at vinde hende, siger hun frimodigt at hun længes efter sin elskede. (Højs. 1:4-14) Hyrden finder ind i kongens lejr, og de to unge udtrykker deres kærlighed til hinanden i smukke vendinger. – Højs. 1:15-17.

⁵ Salomon vender tilbage til Jerusalem og tager pigen fra Sjunem med sig; hyrden følger efter. (Højs. 4:1-5, 8, 9) Alle Salomons forsøg på at vinde den unge piges kærlighed falder til jorden. (Højs. 6:4-7; 7:1-10) Til sidst giver kongen hende lov til at rejse hjem. Sangen slutter med at pigen ønsker at hendes elskede må være hurtig “som en gazelle” og løbe hende i møde. – Højs. 8:14.

6. Hvorfor er det ikke så ligetil at identificere hvem der har de forskellige replikker i Højsangen?

⁶ Salomons “ypperste sang” er både meningsfyldt og smukt sammensat, men det er ikke så ligetil at identificere hvem der har de forskellige dialoger, monologer og drømme. (Højs. 1:1) Ifølge The New Interpreter’s Dictionary of the Bible er “handlingen, rollerne og begivenhedernes rækkefølge ikke det vigtigste”. Navnene på dem der siger de forskellige replikker, er udeladt, måske for ikke at forstyrre værkets lyriske og poetiske natur. Men ud fra det der siges, er det muligt at fastslå hvem der siger hvad. *

7, 8. Hvad kan der siges om de kærlighedserklæringer der findes i Højsangen? Giv nogle eksempler.

⁷ Højsangen er fuld af smukke kærlighedserklæringer mellem de to unge. Disse udtryk afspejler kulturen som den var i Mellemøsten for omkring 3.000 år siden, og de kan virke fremmede for læsere i dag. Men de er alligevel meningsfyldte, og følelserne de udtrykker, er slet ikke fremmede for os. For eksempel lovpriser hyrden den unge piges blide øjne ved at sammenligne dem med “dueøjne”. (Højs. 1:15) Og hun sammenligner hans øjne med duer. (Læs Højsangen 5:12). Med den mørke iris omgivet af hvidt var hans øjne lige så smukke som duer der badede i mælk.

⁸ Det er ikke alle kærlighedserklæringerne der drejer sig om udseendet. Læg for eksempel mærke til hvad hyrden siger om den unge piges tale. (Læs Højsangen 4:7, 11). Han siger at hendes læber “drypper af flydende honning”. Flydende honning er hentet direkte fra bikuben. Den har mere smag og sødme end honning som har været udsat for ilt. At ‘honning og mælk er under hendes tunge’, betyder at det hun siger, er sødt og gør godt. Når hyrden siger til sin veninde: “Alt ved dig er smukt, ... der er ingen fejl ved dig,” så er det tydeligt at han tænker lige så meget på den indre som på den ydre skønhed.

9. (a) Hvilke aspekter har kærligheden i et ægteskab? (b) Hvorfor er det vigtigt at de der er gift, giver udtryk for deres kærlighed til hinanden?

⁹ Et ægteskab er ikke bare en formel kontrakt eller en nøgtern aftale som er blottet for kærlighed og hengivenhed. Nej, kærlighed er selve kendetegnet på et kristent ægteskab. Men hvilken form for kærlighed? Er det den uselviske kærlighed som Bibelen siger at vi skal nære til alle? (1 Joh. 4:8) Er det den hengivenhed man naturligt føler i en familie? Er det den stærke, personlige tilknytning man føler til nære venner? (Joh. 11:3) Er det erotisk kærlighed? (Ordsp. 5:15-20) Ja, den ægte og varige kærlighed mellem ægtefæller består faktisk i alt dette. Men kærligheden mærkes bedst når den bliver udtrykt. Hvor er det vigtigt at ægtefæller ikke lader hverdagens travlhed forhindre dem i at forsikre hinanden om deres kærlighed! At de udtrykker deres kærlighed over for hinanden, kan i høj grad bidrage til trygheden og lykken i ægteskabet. I nogle kulturer er det almindeligt at et ægteskab er arrangeret, og manden og kvinden kender knap nok hinanden før bryllupsdagen. Efterhånden som de lærer hinanden at kende og kommer til at elske hinanden, er det vigtigt at de sætter ord på deres følelser, for det vil hjælpe kærligheden til at vokse og ægteskabet til at trives.

10. Hvilken virkning kan det have at tænke tilbage på kærlighedsforsikringer?

¹⁰ At ægtefæller udtrykker deres kærlighed over for hinanden, har også en anden positiv virkning. Kong Salomon tilbød at give sjulamitpigen ‘guldringe med knopper af sølv’. Han overøste hende med komplimenter og erklærede at hun var “smuk som fuldmånen, ren som den glødende sol”. (Højs. 1:9-11; 6:10) Men hun var loyal mod sin elskede hyrde. Hvad styrkede og trøstede hende mens de var borte fra hinanden? Det gjorde de minder hun havde om hyrdens kærlighed til hende. (Læs Højsangen 1:2, 3). Det var ikke bare hans “kærtegn”, men også det han havde sagt,  hans forsikringer om kærlighed (se fodnoten: “dine udtryk for kærlighed”). For hende var disse udtryk “bedre end vin”, der får hjertet til at fryde sig, og hans navn var som duftende olie der bliver udgydt over hovedet. (Sl. 23:5; 104:15) Ja, gode minder om hvordan den anden har udtrykt sin hengivenhed, kan være med til at gøre kærligheden stærk og varig. Hvor er det vigtigt at to der er gift, ofte udtrykker deres kærlighed over for hinanden!

11. Hvad kan ugifte kristne lære af det sjulamitpigen sagde til “Jerusalems døtre”?

¹¹ Også ugifte kristne, især de der gerne vil finde en ægtefælle, kan lære noget af Salomons Højsang. Den unge pige elskede ikke Salomon. Hun lod Jerusalems døtre sværge, idet hun sagde: ‘Prøv ikke at vække eller at ægge kærligheden i mig førend den har lyst.’ (Højs. 2:7; 3:5) Hvorfor måtte de ikke det? Fordi det er forkert at lade sig gribe af romantiske følelser for hvem som helst. En kristen der ønsker at blive gift, gør klogt i at vente tålmodigt indtil der kommer en som han eller hun virkelig kan elske.

12. Hvorfor elskede sjulamitpigen sin hyrde?

¹² Hvorfor holdt sjulamitpigen så meget af hyrden? Det er rigtigt at han så godt ud. Han var smuk som “en gazelle”; hans hænder var stærke som “guldcylindre”; og hans ben var smukke og stærke som “marmorsøjler”. Men han var ikke bare smuk og muskuløs. Hun kaldte ham “min kære blandt sønnerne”, og han var noget særligt, “som et æbletræ blandt skovens træer”. Hvis en pige der var trofast mod Jehova, kunne beskrive hyrden på den måde, må han bestemt have haft åndelige kvaliteter. – Højs. 2:3, 9; 5:14, 15.

13. Hvorfor elskede hyrden den unge pige?

¹³ Og hvad med sjulamitpigen? Selvom hun var så smuk at en konge der allerede havde “tres dronninger og firs medhustruer og unge piger uden tal”, blev betaget af hende, betragtede hun bare sig selv som “en krokus på kystsletten” – en ganske almindelig blomst. Hun var usædvanlig ydmyg og beskeden. For hyrden var hun absolut ikke almindelig; hun var “som en lilje blandt tornet  ukrudt”! Hun var trofast mod Jehova. – Højs. 2:1, 2; 6:8.

14. Hvad kan en kristen som gerne vil giftes, lære af den kærlighed der skildres i Højsangen?

¹⁴ I Bibelen bliver kristne formanet til kun at gifte sig “i Herren”. (1 Kor. 7:39) En ugift kristen der gerne vil giftes, overvejer ikke at komme sammen med en ikketroende, men vil kun søge en ægtefælle blandt dem der loyalt tilbeder Jehova. De der bliver gift, bliver stillet over for livets udfordringer samtidig med at de skal bevare freden og den åndelige enhed i deres ægteskab. Det kræver tro og kærlighed til Gud, og derfor er det sådanne egenskaber man skal se efter hos en mulig ægtefælle. Det var de egenskaber hyrden og den unge pige fandt hos hinanden.

15. Hvordan er sjulamitpigen et eksempel for ugifte kristne?

¹⁵ Læs Højsangen 4:12. Hvorfor beskriver hyrden sin elskede som en have der er “stænget”, eller lukket? En have der er omgivet af en mur eller et hegn, er ikke åben for enhver. Man kommer kun ind gennem en port, der kan være låst. Sjulamitpigen var som sådan en have fordi hendes kærlighed var reserveret til hendes kommende ægtemand, hyrden. Ved ikke at give efter for kongens tilnærmelser viste hun sig at være som “en mur”, og ikke som “en dør” der åbner sig for enhver. (Højs. 8:8-10) Kristne mænd og kvinder som er ugifte, vil også reservere deres kærlighed og hengivenhed til den de en dag bliver gift med.

16. Hvad kan ugifte der kommer sammen, lære af Højsangen?

¹⁶ En forårsdag spurgte hyrden sjulamitpigen om hun ville gå en tur med ham, men hendes brødre gav hende ikke lov. I stedet satte de hende til at passe på vingårdene. Hvorfor? Stolede de ikke på hende? Mente de at hyrden og deres søster ville foretage sig noget umoralsk? Faktisk tog de blot nogle forholdsregler for at være sikre på at søsteren ikke kom ud i en fristende situation. (Højs. 1:6; 2:10-15) Her er noget ugifte kristne kan lære af: I den tid hvor I kommer sammen, må I tage nogle forholdsregler for at bevare jeres forhold rent. Undgå steder hvor I er helt alene. Det kan være i orden at I på en passende måde udtrykker jeres hengivenhed for hinanden, men pas på ikke at komme i en situation der rummer fristelser.

17, 18. Hvordan har du haft gavn af denne behandling af Højsangen?

¹⁷ To kristne der gifter sig, går som regel ind i ægteskabet med stor kærlighed til hinanden. Men Jehovas hensigt med ægteskabet er at det skal vare hele livet. Derfor er det vitalt at ægtepar gør deres yderste for at holde kærlighedens flamme ved lige og bevare en atmosfære hvor kærligheden kan trives. – Mark. 10:6-9.

¹⁸ Hvis du søger en ægtefælle, må du lede efter en som du virkelig kan elske. Når du har fundet denne, må I sammen arbejde på at gøre jeres kærlighed stærk og uudslukkelig, sådan som det skildres i Højsangen. Uanset om du allerede er gift eller ønsker at blive det, måtte du da opleve ægte kærlighed – “Jahs flamme”. – Højs. 8:6.