Et hundrede år under Guds rige!
“Måtte fredens Gud ... udruste jer med alt godt, så I kan gøre hans vilje.” – HEBR. 13:20, 21.
SANGE: 136, 14
1. Hvor vigtigt var forkyndelsesarbejdet for Jesus? Forklar.
JESUS elskede at tale om Guds rige. Under sin tjeneste på jorden, talte han mere om Riget end om noget andet. I den bibelske beretning omtaler han det mere end 100 gange. Riget var tydeligvis meget vigtigt for ham. – Læs Mattæus 12:34.
2. Hvor mange har muligvis været til stede da Jesus gav sine disciple befalingen i Mattæus 28:19, 20?
2 Kort tid efter sin opstandelse mødtes Jesus med mere end 500 potentielle forkyndere af Riget. (1 Kor. 15:6) Måske var det ved den lejlighed at han gav sine disciple påbud om at bringe budskabet om Riget ud til “folk af alle nationerne” – en overvældende opgave på det tidspunkt. * Dette store arbejde ville ifølge Jesus blive udført lige indtil “afslutningen på tingenes ordning”, præcis som vi ser det i dag. Du er sikkert også med til at adlyde befalingen og opfylde hans profeti. – Matt. 28:19, 20.
3. På hvilke tre områder er vi blevet godt udrustet til at adlyde befalingen om at forkynde den gode nyhed?
Matt. 28:20) Det omfattende forkyndelsesarbejde skulle altså udføres under hans ledelse. Og Gud har udrustet os med “alt godt” så vi er i stand til at følge Jesu befaling. (Hebr. 13:20, 21) I denne artikel vil vi behandle tre eksempler på det: (1) de redskaber vi har fået, (2) de metoder vi har brugt, og (3) den oplæring vi har modtaget. Lad os først se på nogle af de redskaber vi har gjort brug af gennem de sidste 100 år.
3 Efter at have givet sine disciple befalingen om at forkynde tilføjede Jesus følgende løfte: “Jeg er med jer.” (KONGEN UDRUSTER SINE TJENERE
4. Hvorfor har vi gjort brug af mange forskellige redskaber i vores forkyndelsesarbejde?
4 Jesus sammenlignede “rigets ord” med sæd der bliver sået i forskellige slags jord. (Matt. 13:18, 19) En gartner kan gøre brug af mange typer af redskaber for at gøre jorden klar til det han vil så. Gennem årene har vi også gjort brug af forskellige redskaber som vores konge har udrustet os med, og de har hjulpet os til at berede millioner af menneskers hjerte til at modtage budskabet om Riget. Nogle redskaber har været nyttige i en kortere periode, mens andre stadig bruges i dag. Men alle disse redskaber har på forskellige måder hjulpet os til at blive dygtigere forkyndere.
5. Hvad var vidnesbyrdskort, og hvordan blev de brugt?
5 I 1933 begyndte man at bruge vidnesbyrdskortet, et redskab der hjalp mange til at komme i gang med forkyndelsen. Det var cirka 8 gange 13 centimeter og indeholdt et kort bibelsk budskab. Fra tid til anden blev der udgivet nye kort med nye emner. Fremgangsmåden var enkel. Charles W. Erlenmeyer var omkring ti år gammel da han første gang var med i denne form for forkyndelse, og han fortæller: “Standardindledningen lød: ‘Læs venligst dette kort.’ Efter at den besøgte havde læst kortet, præsenterede vi vores publikationer og gik så videre til næste besøg.”
6. Hvordan var vidnesbyrdskortet en hjælp?
6 Vidnesbyrdskortet var en hjælp på flere måder. Forkynderne havde et stærkt ønske om at være med til at bringe budskabet ud, men nogle var generte og vidste ikke hvad de skulle sige. Andre manglede ikke ligefrem ord. De fortalte den besøgte alt hvad de vidste, inden for de første minutter – dog ikke altid så taktfuldt. Men vidnesbyrdskortet kunne med nogle få præcise og velvalgte formuleringer “tale” på forkynderens vegne.
7. Hvilke udfordringer kunne der være ved at bruge vidnesbyrdskort?
7 Der var selvfølgelig også udfordringer. Grace A. Estep, der har tjent Jehova i mange år, husker: “Nogle gange spurgte folk os: ‘Jamen, hvad handler det om? Kan du ikke bare fortælle mig det?’” Dertil kom at nogle af de besøgte ikke var i stand til at læse kortet. Andre igen troede at kortet var en foræring og tog imod det, hvorefter de lukkede døren. Hvis den besøgte ikke brød sig om budskabet, rev han måske kortet i stykker. Men trods udfordringerne lærte vores brødre ved hjælp af vidnesbyrdskortet at kontakte andre mennesker og åbent bekende sig som repræsentanter for Guds rige.
8. Hvordan brugte forkynderne rejsegrammofoner? (Se indledningsbilledet).
2 Mosebog 4:14-16). Efter at have fået lov af den besøgte afspillede forkynderen en plade med et bibelsk foredrag der varede fire og et halvt minut, og tilbød derefter noget læsestof. Undertiden samlede hele den besøgtes familie sig for at lytte til budskabet fra Bibelen. I 1934 begyndte Vagttårnsselskabet at fremstille rejsegrammofoner der var designet til brug i forkyndelsen. Med tiden havde man grammofonplader der behandlede 92 forskellige emner.
8 Et andet redskab der blev brugt i 1930’erne og begyndelsen af 1940’erne, var rejsegrammofonen, som nogle brødre kaldte ‘Aron’ fordi den førte ordet for dem. (Læs9. Hvilken virkning havde det at bruge grammofon i forkyndelsen?
9 En mand ved navn Hillary Goslin lyttede til en plade med et bibelsk foredrag og bad derefter forkynderen om lov til at låne grammofonen i en uge så han kunne dele Rigets budskab med sine naboer. Da forkynderen vendte tilbage, var der flere nyinteresserede der ventede på ham. Med tiden indviede en del af dem sig til Jehova, og Hillarys to døtre overværede siden hen Gileadskolen og fik til opgave at tjene i et fremmed land. Ligesom vidnesbyrdskortet hjalp grammofonen mange til at tage fat på forkyndelsen. Senere ville Kongen gennem Den Teokratiske Skole lægge de rette ord i deres mund.
ALLE METODER TAGES I BRUG
10, 11. Hvordan brugte man aviser og radio til at udbrede den gode nyhed, og hvorfor var disse metoder virkningsfulde?
10 Under Kongens ledelse har Guds folk anvendt en lang række metoder for at nå ud til så mange som muligt med den gode nyhed. Det havde især stor betydning da ‘arbejderne var få’. (Læs Mattæus 9:37). I begyndelsen af det 20. århundrede nåede man ved hjælp af aviser ud til mange mennesker i områder hvor Jehovas tjenere var få i antal. Hver uge telegraferede Charles Taze Russell en prædiken til et nyhedsbureau, hvorefter bureauet telegraferede prædikenen videre til avisredaktioner i USA, Canada og Europa. Det anslås at bror Russells prædikener i 1913 blev trykt i 2.000 aviser og nåede ud til 15.000.000 læsere!
11 Efter bror Russells død tog man en anden virkningsfuld metode i brug for at forkynde den gode nyhed. Den 16. april 1922 holdt Joseph F. Rutherford et af sine første foredrag i radioen for en lytterskare på omkring 50.000. Og den 24. februar 1924 begyndte organisationen at sende fra sin egen radiostation, WBBR. Om denne nye metode til at nå ud til mennesker bemærkede Vagttaarnet for januar 1925: “Vi tror, at Radioen er den mest økonomiske og virkningsfulde Maade for Forkyndelsen af Sandhedens Budskab, som endnu har været benyttet.” Ligesom aviser var radioen et effektivt middel til at nå mange mennesker i områder hvor der ikke boede så mange forkyndere.
12. (a) Hvilke former for offentlig forkyndelse synes du bedst om? (b) Hvad kan hjælpe os til at overvinde enhver frygt vi måtte have i forbindelse med offentlig forkyndelse?
12 I dag bliver der gjort mere og mere ud af offentlig forkyndelse – ved busstoppesteder og togstationer og på parkeringspladser, torve og markeder. Er der nogle af disse former for forkyndelse der skræmmer dig? Så overvej under 2 Korinther 12:9, 10.
bøn hvad en rejsende tilsynsmand ved navn Angelo Manera, jr. gav udtryk for: “Vi betragtede hver ny tjenestegren som endnu en måde at tjene Jehova på, endnu en måde at bevise vores loyalitet mod ham på og endnu en prøve på vores integritet, og vi var ivrige efter at vise os villige til at tjene ham på en hvilken som helst måde vi blev bedt om.” Når vi overvinder vores frygt og deltager i nye former for forkyndelse, giver det os en stærkere tro og større tillid til Jehova, og det gør os til mere åndeligsindede mennesker. – Læs13. Hvorfor er vores hjemmeside en effektiv metode til at udbrede budskabet, og hvilke oplevelser har du haft i den forbindelse?
13 Mange forkyndere er glade for at gøre andre opmærksom på vores hjemmeside, jw.org, hvor man kan læse og downloade bibelsk læsestof på mere end 700 sprog. Hver dag besøger over 1,6 millioner vores hjemmeside. Som det var tilfældet med radioen før i tiden, bringer vores hjemmeside i dag den gode nyhed ud til folk selv i fjerntliggende områder.
FORKYNDERE AF DEN GODE NYHED BLIVER OPLÆRT
14. Hvorfor havde forkynderne brug for oplæring, og hvilken skole har hjulpet dem til at blive dygtigere undervisere?
14 Vi har nu set på nogle få af de redskaber og metoder der er blevet brugt for at udbrede den gode nyhed. Men Guds tjenere har også haft brug for oplæring. Hvad nu hvis den besøgte var uenig i det han hørte på grammofonen, eller gav udtryk for interesse efter at have læst vidnesbyrdskortet? Forkynderne måtte vide hvordan de taktfuldt kunne overvinde indvendinger, og hvordan de på bedste måde kunne undervise retsindige. Uden tvivl under ledelse af Guds ånd så Nathan H. Knorr behovet for at forkynderne blev oplært i at tale Guds ord. Så i 1943 begyndte man i menighederne at afholde Den Teokratiske Skole, der har hjulpet os til at blive dygtigere undervisere.
15. (a) Hvad har nogle oplevet når de skulle holde en opgave på Den Teokratiske Skole? (b) Hvordan har Jehovas løfte i Salme 32:8 vist sig at være sandt i dit tilfælde?
15 For mange tog det tid at vænne sig til at tale til en forsamling. Julio S. Ramu husker den første opgave han havde på skolen tilbage i 1944. Emnet var Doeg – en mand der kun nævnes i fem Salme 32:8.
vers i Bibelen. “Mine knæ hamrede mod hinanden, mine hænder rystede og tænderne klaprede i munden på mig,” fortæller han og tilføjer at han var nødt til at bygge sit elevforedrag på de fem vers. Han holdt hele foredraget på kun tre minutter. “Det var første gang jeg talte fra et podium, men jeg gav ikke op,” siger han. Børn var også med på skolen, selvom det ikke nødvendigvis var lige let for alle. Angelo Manera, der er omtalt tidligere, husker da en lille gut som lige var begyndt at gå i skole, skulle holde sin første opgave. “Han var så nervøs at han begyndte at græde så snart han var kommet i gang. Men fast besluttet på at holde sin opgave fik han hulket sig igennem elevforedraget.” Har du nogen sinde af nervøsitet eller andre årsager holdt dig tilbage fra at kommentere ved møderne eller deltage på andre måder? Så bed Jehova om at hjælpe dig til at overvinde din frygt. Ligesom han hjalp de første elever på Den Teokratiske Skole, vil han også hjælpe dig. – Læs16. Hvilket formål har Gileadskolen tjent (a) før i tiden og (b) siden 2011?
16 Det er ikke kun gennem Den Teokratiske Skole at Guds folk er blevet oplært. Missionærer og andre har haft stor gavn af at overvære Gileadskolen. Ifølge en af lærerne er et mål med skolen “at give eleverne et mere dybtfølt ønske om at deltage i forkyndelsesarbejdet”. Gilead blev oprettet i 1943, og siden da er over 8.500 blevet uddannet på denne skole og sendt ud til over 170 lande. Fra og med 2011 er det kun dem der allerede er i særlig heltidstjeneste – specialpionerer, kredstilsynsmænd, betelitter og missionærer som ikke har overværet Gilead – der har haft mulighed for at overvære skolen.
17. Hvor stor effekt har oplæringen på Gilead haft?
17 Hvor stor effekt har denne særlige oplæring haft? Tænk over følgende eksempel: I august 1949 var der færre end ti lokale forkyndere i Japan. Ved udgangen af det år var 13 gileaduddannede missionærer i fuld gang med at forkynde i landet. I dag er der over 216.000 forkyndere i Japan, og næsten 42 procent af dem tjener som pionerer!
18. Nævn nogle andre skoler der har hjulpet brødre og søstre til at vokse åndeligt.
18 Andre skoler, som Rigets Tjenesteskole, Pionerskolen, Skolen for Kristne Forkyndere, Skolen for Kredstilsynsmænd og deres Hustruer og Skolen for Medlemmer af Afdelingskontorernes Udvalg og deres Hustruer, har alle i høj grad bidraget til at Jehovas tjenere er blevet stærkere i troen og mere effektive. Er det ikke tydeligt at Kongen oplærer sine undersåtter?
19. Hvilken fremsynet udtalelse kom Charles Taze Russell med i forbindelse med forkyndelsesarbejdet, og hvordan er det gået?
19 Guds rige har nu hersket i mere end 100 år, og vores konge, Jesus Kristus, fortsætter med at oplære os. Kort før sin død i 1916 viste Charles Taze Russell stor fremsynethed med hensyn til forkyndelsesarbejdets omfang. Til en af sine nære venner sagde han: “Arbejdet vokser hurtigt, og det vil fortsætte med at vokse, for evangeliet om Riget skal forkyndes i hele verden.” (Fremad i tro, af A.H. Macmillan, s. 72) Og han fik ret! Hvor er vi taknemmelige for at fredens Gud fortsat udruster os til at udføre dette glædebringende arbejde. Ja, han giver os virkelig “alt godt” så vi kan gøre hans vilje.
^ par. 2 Der er grund til at tro at de fleste der var til stede ved den lejlighed, blev kristne. I sit brev til korintherne omtaler Paulus dem som “fem hundrede brødre”. Han tilføjer også at “de fleste stadig er her, men nogle er sovet ind i døden”. Det tyder derfor på at Paulus og andre kristne i det første århundrede kendte mange som havde hørt Jesu befaling med egne ører.