Efterlign deres tro

„Se! Jehovas trælkvinde!“

MARIA så med store øjne på gæsten der trådte ind i hendes hjem. Han spurgte ikke efter hendes far eller mor. Han var kommet for at tale med hende. Han var ikke fra Nazaret; det var hun sikker på. I en lille by som Nazaret skilte fremmede sig ud. Og denne besøgende ville skille sig ud uanset hvor han befandt sig. Han henvendte sig til Maria på en måde hun aldrig før havde oplevet. Han sagde: „Vær hilset, du højt begunstigede, Jehova er med dig.“ — Lukas 1:28.

Sådan bliver vi i Bibelen præsenteret for Maria, datter af Eli, fra byen Nazaret i Galilæa. Vi møder hende på et tidspunkt hvor hun står ved en skillevej i sit liv. Hun var forlovet med tømreren Josef — ikke nogen velhavende mand, men han var pålidelig. Så hun havde sikkert allerede en ret god idé om hvordan hendes fremtid ville forme sig — hun skulle leve et enkelt liv hvor hun ville arbejde sammen med og støtte sin mand Josef, med hvem hun ville opdrage deres fælles børn. Men så kommer denne besøgende med en opgave fra hendes Gud, et hverv der fuldstændig ville ændre hendes liv.

Faktisk siger Bibelen ikke særlig meget om Maria. Den nævner kun lidt om hendes baggrund, endnu mindre om hendes personlighed og slet intet om hendes udseende. Men vi kan alligevel udlede en hel del ud fra de oplysninger vi finder om hende i Bibelen.

For at finde ud af hvem Maria var, er vi nødt til at se bort fra de mange forestillinger flere trossamfund har om hende. Så lad os prøve at glemme de utallige afbildninger af hende som for eksempel kan ses på mange malerier. Lad os også se bort fra de indviklede læresætninger og dogmer der ophøjer denne ydmyge kvinde til at være „Guds moder“ og „Himmeldronning“. Lad os i stedet fokusere på det Bibelen rent faktisk fortæller. Det vil give os en værdifuld indsigt i hendes tro og vise os hvordan vi kan efterligne denne tro.

Besøg af en engel

Marias gæst var, som du sikkert ved, ikke noget menneske. Det var engelen Gabriel. Da han kaldte Maria „du højt begunstigede“, blev hun „dybt foruroliget over det han sagde, og begyndte at spekulere på hvad dette kunne være for en hilsen“. (Lukas 1:29) Højt begunstiget af hvem? Maria nærede ikke nogen forventning om at blive begunstiget af mennesker. Men det engelen talte om, var Jehova Guds gunst, og det betød noget for hende. Hun gik imidlertid ikke stolt ud fra at hun havde Guds gunst. Hvis vi stræber efter at opnå Guds gunst, og aldrig hovmodigt mener at vi allerede har den, kan vi lære noget meget vigtigt som Maria klart forstod. Nemlig at Gud står de hovmodige imod, men elsker og støtter de ydmyge. — Jakob 4:6.

Maria ville få brug for en sådan ydmyghed, for engelen tilbød hende et privilegium så stort at det næsten ikke var til at fatte. Han forklarede at hun skulle føde et barn som ville blive det mest betydningsfulde menneske nogen sinde. Gabriel sagde: „Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:32, 33) Maria kendte uden tvivl dette  løfte som Gud mere end tusind år tidligere havde givet David — at en af hans efterkommere skulle herske for evigt. (2 Samuel 7:12, 13) Hendes søn skulle altså være den Messias som Guds folk havde håbet på i århundreder!

Engelen fortalte hende desuden at hendes søn skulle „kaldes den Højestes søn“. Hvordan kunne et menneske føde Guds søn? Ja, hvordan skulle hun overhovedet kunne få en søn? Hun var forlovet med Josef, men de var endnu ikke gift. Det fik hende til at spørge: „Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke har omgang med nogen mand?“ (Lukas 1:34) Læg mærke til at Maria ikke skammede sig over at være jomfru. Hun værnede derimod om sin ærbarhed. I dag kan mange unge næsten ikke vente med at få deres seksuelle debut, og de ser ofte ned på unge der stadig er jomfruer. Verden har virkelig forandret sig. Men Jehova har ikke forandret sig. (Malakias 3:6) Ligesom han gjorde på Marias tid, sætter han i dag pris på dem der følger hans moralnormer. — Hebræerne 13:4.

Maria var en trofast tjener for Gud, men hun var trods alt kun et ufuldkomment menneske. Så hvordan kunne hun få et fuldkomment barn, Guds søn? Gabriel forklarede: „Hellig ånd vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.“ (Lukas 1:35) At noget er helligt, vil sige at det er rent og ubesmittet. Normalt arver børn forældrenes ufuldkommenhed. Men i Marias tilfælde ville Jehova udføre et storslået mirakel. Han ville overføre sin søns liv fra himmelen til Marias moderliv og derefter „overskygge“ hende med sin virksomme kraft, eller hellige ånd, og derved beskytte barnet mod at blive besmittet med synd. Troede Maria på engelens løfte? Hvordan reagerede hun?

Marias svar til Gabriel

Mange skeptikere, deriblandt flere af kristenhedens teologer, har meget svært ved at tro på at en jomfru kunne føde et barn. På trods af deres lange uddannelse er der en enkel, grundlæggende sandhed de ikke forstår. Som Gabriel sagde: „Intet som Gud siger, vil være umuligt for ham.“ (Lukas 1:37) Den unge Maria troede på det Gabriel sagde, for hun havde en stærk tro på Gud. Men hun var ikke lettroende. Som ethvert andet tænkende menneske havde Maria brug for noget hun kunne bygge sin tro på. Gabriel var villig til at give Maria flere beviser. Han fortalte hende om hendes ældre slægtning Elisabet, om hvem det var almindeligt kendt at hun var ufrugtbar. Gud havde mirakuløst gjort det muligt for hende at undfange.

Hvad ville Maria nu gøre? Hun havde fået forklaret hvad opgaven bestod i og fået bevis for at Gud ville gøre alt hvad Gabriel havde sagt. Hvis man tror at dette store privilegium ikke ville medføre bekymringer og vanskeligheder, tager man fejl. Maria var jo forlovet med Josef. Ville han stadig gifte sig med hende når han fandt ud af at hun var gravid? Og det ansvar der fulgte med opgaven, må i sig selv  have virket overvældende. Hun skulle føde den mest betydningsfulde af alle Guds skabninger — hans egen elskede søn. Hun skulle tage sig af ham mens han var et hjælpeløst spædbarn og beskytte ham i en ond verden. I sandhed et stort ansvar!

Bibelen viser at selv stærke og trofaste mænd nogle gange har tøvet med at tage imod vanskelige opgaver fra Gud. Moses protesterede ved at sige at han ikke var tilstrækkelig veltalende til at være Guds talsmand. (2 Mosebog 4:10) Jeremias indvendte at han ’kun var en dreng’ og dermed alt for ung til at påtage sig den opgave Gud havde givet ham. (Jeremias 1:6) Og Jonas flygtede fra sin opgave! (Jonas 1:3) Hvad gjorde Maria?

Hendes enkle svar har givet genlyd op gennem historien og fortæller noget om hendes ydmyghed og lydighed. Hun sagde til Gabriel: „Se! Jehovas trælkvinde! Måtte det gå mig som du har sagt.“ (Lukas 1:38) En trælkvinde var den laveste blandt tjenestefolk; hendes liv var helt og holdent i hendes herres hånd. Sådan betragtede Maria sin herre, Jehova. Hun vidste at hun kunne være tryg i hans hænder, at han er loyal over for dem der er loyale over for ham, og at han ville velsigne hende når hun gjorde sit bedste i forbindelse med denne krævende opgave. — Salme 18:25.

Nogle gange beder Gud os om at gøre noget der i vores øjne kan virke vanskeligt, ja ligefrem umuligt. Men i sit ord giver han os mange grunde til at vi kan stole på ham og lægge vores liv i hans hænder, ligesom Maria gjorde. (Ordsprogene 3:5, 6) Gør vi det? Hvis vi gør, vil han belønne os, og vores tro vil blive stærkere.

Besøger Elisabet

Det Gabriel sagde om Elisabet, betød meget for Maria. Hvem ville kunne forstå hendes situation bedre end Elisabet? Maria tog hurtigt af sted til den bjergrige egn i Juda, en rejse på måske tre-fire dage. Da hun trådte ind ad døren hos Elisabet og Zakarias, der var præst, gav Jehova Maria endnu et stærkt vidnesbyrd som kunne styrke hendes tro. I samme øjeblik Elisabet hørte Marias hilsen, kunne hun mærke hvordan fosteret i hendes moderliv sprang af glæde. Hun blev fyldt med hellig ånd og kaldte Maria for „min Herres moder“. Gud åbenbarede for Elisabet at Marias søn skulle blive hendes Herre, Messias. Hun blev desuden inspireret til at rose Maria for hendes lydighed. Hun sagde: „Lykkelig er hun som troede.“ (Lukas 1:39-45) Ja, alt hvad Jehova havde lovet Maria, ville gå i opfyldelse.

Det Maria herefter sagde, er omhyggeligt bevaret i Lukasevangeliet 1:46-55. Det er Marias længste tale i den bibelske beretning, og den fortæller meget om hende. Den viser hendes værdsættelse og taknemmelige indstilling, idet hun priser Jehova fordi han har velsignet hende med det privilegium at blive mor til Messias. Den viser også at hun har en stærk tro på Jehova; hun siger at Jehova ydmyger de stolte og mægtige og hjælper de fattige og de ringe stillede som ønsker at tjene ham. Talen røber også at hun har stor kundskab. Én optælling anslår at hun henviser til De Hebraiske Skrifter mere end 20 gange.

Maria grundede tydeligvis over Guds ord. Men hun var alligevel ydmyg og ville hellere lade Skrifterne tale end at tale ud fra sine egne idéer. Drengebarnet i hendes moderliv ville en dag vise den samme indstilling, han sagde: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ (Johannes 7:16) Vi gør klogt i at spørge os selv: ’Har jeg den samme respekt og ærefrygt for Guds ord, eller foretrækker jeg mine egne idéer og holdninger?’ Det er tydeligt hvad Maria ville have svaret.

Maria blev hos Elisabet i tre måneder, og der er ingen tvivl om at de begge blev meget opmuntret af samværet. (Lukas 1:56) De to kvinder minder os om hvor vigtigt det er at have gode venner. Hvis vi vælger venner der elsker Jehova Gud, vil vi vokse åndeligt og komme nærmere til ham. (Ordsprogene 13:20) Tiden var nu inde til at Maria skulle begive sig  hjemad. Hvad ville Josef sige når han blev klar over at hun var gravid?

Maria og Josef

Maria har sikkert ikke ventet med at fortælle om sin graviditet til den kunne ses. Hun var nødt til at tale med Josef om det. Forinden har hun måske spekuleret over hvordan denne retskafne, gudfrygtige mand ville reagere på det hun havde at fortælle ham. Ikke desto mindre fortalte hun alt hvad der var sket. Som man nok kan forestille sig, blev Josef meget bekymret. Han ønskede at tro på Maria, men det hun beskrev, var noget som aldrig før var forekommet. Den bibelske beretning siger ikke noget om hvilke tanker der gik gennem hans hoved eller hvordan han ræsonnerede. Men den fortæller at han besluttede at lade sig skille fra hende, forlovede par blev nemlig dengang betragtet som værende gift. Han ønskede imidlertid ikke at hun skulle udsættes for offentlig skam eller blive straffet, så han valgte at lade sig skille fra hende i hemmelighed. (Mattæus 1:18, 19) Det må have smertet Maria at se denne gode mand være så bekymret over den usædvanlige situation. Men Maria blev ikke bitter.

Jehova lader ikke Josef gennemføre den plan han mener er den rigtige. I en drøm fortæller Guds engel ham at Marias graviditet virkelig var et mirakel. Det må have været en stor lettelse. Josef gjorde nu det som Maria hele tiden havde gjort — han handlede i harmoni med Jehovas anvisninger. Han giftede sig med Maria og forberedte sig på den enestående opgave at tage sig af Jehovas søn. — Mattæus 1:20-24.

Ægtepar — og de som påtænker at blive gift — kan lære meget af dette unge par som levede for 2000 år siden. Da Josef senere så hvordan den unge Maria blev en dygtig hustru og mor, har han uden tvivl frydet sig over at Jehovas engel havde instrueret ham. Denne oplevelse må have hjulpet ham til at se værdien i at støtte sig til Jehova når man skal træffe vigtige beslutninger. (Salme 37:5; Ordsprogene 18:13) Efterfølgende har Josef helt sikkert været omhyggelig og kærlig når han, som familiens overhoved, skulle træffe beslutninger.

Vi kan også lære noget af Marias villighed til at gifte sig med Josef. Skønt han i første omgang måske havde svært ved at forstå det hun fortalte ham, ventede hun på ham i erkendelse af at han skulle være familiens overhoved. Det har sikkert været lærerigt for Maria, ligesom det er for kristne kvinder i dag. Endelig har disse begivenheder sandsynligvis lært både Josef og Maria meget om vigtigheden af at være ærlig og at have en åben kommunikation.

Dette unge ægtepar begyndte virkelig deres ægteskab på det bedst tænkelige grundlag. De elskede begge Jehova Gud mere end noget andet, og de ønskede at behage ham som ansvarlige og omsorgsfulde forældre. Der ventede dem naturligvis endnu større velsignelser — og endnu større udfordringer. De skulle være forældre til Jesus, som ville vokse op og blive det største menneske der nogen sinde har levet.

[Illustration på side 17]

Kærlighed til Gud er det bedste grundlag for et ægteskab