Vidste du det?

Hvorfor boede jøderne på Jesu tid så spredt?

Da Jesus fortalte en gruppe tilhørere at dér hvor han skulle hen, kunne de ikke komme, sagde jøderne til hinanden: „Hvor har dette menneske i sinde at gå hen . . .? Han har da vel ikke i sinde at gå til jøderne i adspredelsen blandt grækerne?“ (Johannes 7:32-36) Kort efter forkyndte kristne missionærer den gode nyhed blandt de jøder der boede spredt rundt omkring i hele Middelhavsområdet. — Apostelgerninger 2:5-11; 9:2; 13:5, 13, 14; 14:1; 16:1-3; 17:1; 18:12, 19; 28:16, 17.

Adspredelsen, eller diasporaen, opstod fordi jøderne blev landsforvist af de nationer der havde besejret dem — først af Assyrien i 740 f.v.t., og senere af Babylon i 607 f.v.t. Kun en rest af alle de landflygtige vendte tilbage til Israel. (Esajas 10:21, 22) De øvrige forblev spredt.

I det femte århundrede før vor tidsregning fandtes der derfor jødiske samfund i alle Perserrigets 127 provinser. (Ester 1:1; 3:8) Jødernes forsøg på at omvende andre til jødedommen førte til at der med tiden var mange som fik et vist kendskab til Jehova og til den lov han havde givet jøderne. (Mattæus 23:15) Jøder fra mange lande hørte den gode nyhed om Jesus da de i år 33 var i Jerusalem for at fejre pinsen. At jøderne boede spredt overalt i Romerriget, bidrog således til kristendommens hurtige udbredelse.

Hvor meget guld fik kong Salomon?

Bibelen fortæller at kong Hiram af Tyrus sendte cirka fire tons guld til Salomon; dronningen af Saba gav Salomon den samme mængde; og hans egen handelsflåde bragte ham mere end 14 tons guld fra Ofir. Beretningen siger: „Vægten af det guld som kom til Salomon på ét år, udgjorde seks hundrede og seksogtres guldtalenter,“ eller mere end 22 tons. (1 Kongebog 9:14, 28; 10:10, 14) Kan det være rigtigt? Hvor store var kongernes guldreserver i oldtiden?

En gammel inskription, som lærde er enige om er troværdig, fortæller at den ægyptiske farao Thotmes III (fra det andet årtusind før vor tidsregning) skænkede godt 12 tons guld til Amon-Res tempel i Karnak. I løbet af det ottende århundrede før vor tidsregning modtog den assyriske konge Tiglat Pileser III mere end 4 tons guld i tribut fra Tyrus, og Sargon II gav en lignende mængde guld som gave til Babylons guder. Om kong Filip II af Makedonien, der regerede fra 359 til 336 f.v.t., berettes der at han af minerne i Pangaion i Thrakien årligt udvandt over 25 tons guld.

Filips søn Alexander den Store, der herskede fra 336 til 323 f.v.t., skulle angiveligt have taget knap 1100 tons guld fra den persiske by Susan da han erobrede den, og mere end 6000 tons guld fra hele Persien. Sammenlignet med disse oplysninger er det Bibelen siger om kong Salomons guld, ikke overdrevet.