Hvad betyder et navn?

En etiopisk kvinde føder en dreng. Men hendes glæde bliver til sorg da hun ser at barnet ligger helt ubevægeligt. Da bedstemoderen løfter den lille slappe krop for at bade barnet, begynder det pludselig at bevæge sig, trække vejret og græde! Det nyfødte barns far har et navn der betyder „mirakel“, så forældrene kombinerer dette navn med et andet amharisk navn og kalder drengen „Der er sket et mirakel“.

I Burundi flygter en ung mand fra nogle soldater som vil slå ham ihjel. Mens han gemmer sig i en mark, lover han at hvis Gud vil redde ham, vil han kalde sin førstefødte Manirakiza, som betyder „Gud er frelseren“. Fem år senere giver manden, som er taknemmelig for at være i live, sin førstefødte søn dette navn.

AT GIVE et barn et navn der har en særlig betydning, kan virke usædvanligt på nogle, men denne tradition har rødder der går langt tilbage i historien. Faktisk indeholder Bibelen hundredvis af sådanne navne. Forstår man betydningen af nogle af disse personers navne, vil man få mere ud af sin bibellæsning. Lad os se på et par eksempler.

Beskrivende navne i De Hebraiske Skrifter

Blandt de første navne der nævnes i Bibelen, er navnet Set, der betyder „indsat“. Sets mor, Eva, forklarede hvorfor hun valgte dette navn. Hun sagde: „Gud har sat mig et andet afkom i stedet for Abel, fordi Kain dræbte ham.“ (1 Mosebog 4:25) Sets efterkommer Lemek gav en af sine sønner navnet Noa, der betyder „hvile“ eller „trøst“. Lemek gav sin søn dette navn fordi, som han sagde: „Denne vil bringe os trøst og udfrielse fra vort arbejde og vore hænders smerte, der skyldes jorden som Jehova har forbandet.“ — 1 Mosebog 5:29.

Gud ændrede visse voksne personers navne for at profetere om noget. For eksempel ændrede han navnet Abram, som betyder „fader er ophøjet“, til Abraham, der betyder „fader til en mængde“. I overensstemmelse med sit navn blev Abraham far til mange nationer. (1 Mosebog 17:5, 6) Der er også eksemplet med Abrahams kone, Saraj, der muligvis betyder „stridbar“. Hun må være blevet meget glad da Gud gav hende navnet „Sara“, som betyder „fyrstinde“, med hentydning til at hun skulle være stammoder til konger. — 1 Mosebog 17:15, 16.

Gud valgte også personligt navnet til nogle børn. For eksempel sagde han til Abraham og Sara at de skulle give deres søn navnet Isak, der betyder „latter“. Navnet ville hele tiden minde dette gudfrygtige par om deres reaktion da de fik at vide at de ville få en søn i deres alderdom.  Da Isak voksede op og blev en trofast tjener for Gud, har hans navn sikkert ofte bragt et smil frem hos Abraham og Sara når de var sammen med denne elskede søn. — 1 Mosebog 17:17, 19; 18:12, 15; 21:6.

Isaks svigerdatter Rakel valgte et navn til sin yngste søn af en helt anden grund. På sit dødsleje gav Rakel barnet navnet Ben-Oni, som betyder „min sorgs søn“. Hendes sørgende mand, Jakob, ændrede navnet en smule så barnet kom til at hedde Benjamin, der betyder „højre hånds søn“. Dette navn hentydede ikke bare til en begunstiget stilling, men også til at han ville være en støtte for sin far. — 1 Mosebog 35:16-19; 44:20.

Til tider blev et navn taget eller givet på grund af personens fysiske træk. Isak og Rebekka havde for eksempel en søn som blev født med rødt hår så tykt som en ulden klædning, så de kaldte ham Esau. Hvorfor? På hebraisk betyder dette navn „behåret“. (1 Mosebog 25:25) Beretningen i Ruts Bog fortæller at No’omi havde to sønner. Den ene hed Malon, som betyder „sygelig, svagelig“, og den anden blev kaldt Kiljon, der betyder „skrøbelighed“. Det siges ikke om disse navne blev givet ved fødselen eller først senere, men de virker passene i betragtning af disse to unge mænds tidlige død. — Rut 1:5.

Det var også almindeligt at ændre eller tilpasse navne. Da No’omi vendte tilbage til Betlehem, meget fattig efter at have mistet sin mand og sine to sønner, ønskede hun ikke længere at blive kaldt No’omi, som betyder „min liflighed“. Hun insisterede: „Kald mig ikke No’omi. Kald mig Mara (betyder „bitter“), for den Almægtige har gjort det meget bittert for mig.“ — Rut 1:20, 21.

En anden almindelig praksis var at give barnet et bestemt navn for at mindes en vigtig begivenhed. For eksempel betyder profeten Haggajs navn „født under en højtid“. *

Navne i den kristne æra

Jesu navn har stor profetisk betydning. Inden han blev født, fik hans forældre følgende instrukser af Jehovas engel: „Du skal give ham navnet Jesus“, som betyder „Jehova er frelse“. Hvorfor dette navn? „Han vil frelse sit folk fra dets synder,“ sagde engelen til Josef.  (Mattæus 1:21) Da Jesus var blevet salvet med hellig ånd ved sin dåb, blev hans navn kædet sammen med den hebraiske titel „Messias“. På græsk bliver dette udtryk oversat med „Kristus“. Begge udtryk betyder „den salvede“. — Mattæus 2:4.

Jesus valgte beskrivende navne til nogle af sine disciple. For eksempel gav han Simon det semitiske navn Kefas, der betyder „klippestykke“. Kefas blev senere kendt ved den græske form af dette navn, som oversættes med „Peter“. (Johannes 1:42) Jesus kaldte de to nidkære kødelige brødre Jakob og Johannes for „Boanerges“, der betyder „Tordensønner“. — Markus 3:16, 17.

Jesu disciple fortsatte denne praksis med at give beskrivende tilnavne. Det har vi et eksempel på i forbindelse med disciplen Josef. Apostlene gav ham tilnavnet Barnabas, der betyder „Trøstens Søn“. Barnabas levede op til dette navn og trøstede mange både bogstaveligt og åndeligt. — Apostelgerninger 4:34-37; 9:27; 15:25, 26.

Vigtigheden af dit navn

Vi har ikke selv nogen indflydelse på det navn vi får ved fødselen. Men det er kun os selv der kan bestemme hvilket omdømme vi får. (Ordsprogene 20:11) Spørg dig selv: ’Hvis Jesus eller apostlene skulle vælge et navn til mig, hvad ville de så vælge? Hvad ville være et passende navn til at beskrive mit omdømme eller min mest fremherskende egenskab?’

Det er vigtigt at vi stiller os selv sådanne spørgsmål. Hvorfor? „Et navn er at foretrække frem for stor rigdom; yndest er bedre end sølv og guld,“ skrev den vise kong Salomon. (Ordsprogene 22:1) Ja, et godt navn, eller omdømme, i samfundet kan være en stor fordel. Men det vigtigste er at vi har et godt navn hos Gud, for det vil føre til varige goder. Hvordan? Gud lover at han vil skrive navnene på dem som frygter ham, ’i en bog til minde om dem’ og give dem mulighed for at opnå evigt liv. — Malakias 3:16; Åbenbaringen 3:5; 20:12-15.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 15]

Hvad ville være et passende navn til at beskrive mit omdømme?

[Ramme/​illustration på side 14]

Hvem var Immanuel?

Nogle af de bibelske personers navne var profetiske og beskrev den opgave de skulle udføre. Profeten Esajas blev for eksempel inspireret til at skrive: „Se, den unge pige skal blive gravid, og hun føder en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.“ (Esajas 7:14) Dette navn betyder „med os er Gud“. Nogle bibelkommentatorer har forsøgt at mønte denne profetis første opfyldelse på en af Israels konger eller en af Esajas’ sønner. Men ifølge evangelieskribenten Mattæus fik Esajas’ profeti sin fuldstændige opfyldelse på Jesus. — Mattæus 1:22, 23.

Nogle hævder at Bibelen, ved at forbinde navnet Immanuel med Jesus, lærer at Jesus er Gud. Men hvis det er tilfældet, så må den unge mand Elihu, som både trøstede og irettesatte Job, også være Gud. For hans navn betyder „min Gud er han“.

Jesus gjorde aldrig selv krav på at være Gud. (Johannes 14:28; Filipperne 2:5, 6) Men han var en fuldkommen genspejling af sin Faders personlighed, og han opfyldte alle Guds løfter vedrørende Messias. (Johannes 14:9; 2 Korinther 1:20) Navnet Immanuel beskriver udmærket Jesu rolle som det messianske afkom, en efterkommer af David og den der beviser at Gud er med dem der tilbeder Ham.

[Illustration]

IMMANUEL „Med os er Gud“

[Ramme/​illustration på side 15]

Det mest betydningsfulde navn

Guds personlige navn forekommer omkring 7000 gange i Bibelen. Dette navn, repræsenteret ved de fire hebraiske bogstaver יהוה, bliver på dansk almindeligvis gengivet med „Jehova“. Hvad betyder dette navn? Da Moses spurgte til Guds navn, sagde Jehova: „Jeg vil blive hvad som helst det behager mig.“ (2 Mosebog 3:14, The Emphasised Bible, af J.B. Rotherham) Guds personlige navn er derfor en garanti for at han vil blive hvad som helst der er nødvendigt for at opfylde sin hensigt. (Esajas 55:8-11) Når Gud giver et løfte, kan vi trygt indrette vores liv efter det. Hvorfor? Fordi hans navn er Jehova.

[Illustration på side 13]

ABRAHAM „Fader til en mængde“

[Illustration på side 13]

SARA „Fyrstinde“