„Ærefrygten for Guds moder bredte sig da . . . de hedenske masser strømmede ind i kirken. . . . Gudsfrygten og den religiøse bevidsthed [blandt de hedninger der gik over til kristendommen] var i årtusinder blevet formet af dyrkelsen af ’den store modergudinde’ og ’den guddommelige jomfru’.“ — The New Encyclopædia Britannica (1988), bind 16, side 326 og 327.

„Du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, . . . Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.“ — Kursiveret af os; Lukas 1:31-35, da. aut.

Disse vers fra Bibelen viser klart at Maria var moder til „Guds søn“, ikke til Gud. Hvordan skulle hun i sit moderliv kunne rumme den som end ikke ’himlenes himle kan rumme’? (1 Kongebog 8:27) Hun gjorde aldrig selv krav på at være Guds moder. Det er treenighedslæren der har skabt forvirring med hensyn til Marias identitet. Ved at erklære Maria for Theotokos (et græsk ord der betyder „Gud-føderske“), eller „Guds Moder“, banede koncilet i Efesus i år 431 vej for tilbedelsen af Maria. Byen Efesus, hvor dette koncil blev afholdt, havde i århundreder været centrum for dyrkelsen af frugtbarhedsgudinden Artemis.

Sådan gik det altså til at mange af de handlinger som var forbundet med tilbedelsen af billedstøtten Artemis der „faldt fra himmelen“, for eksempel processioner, blev inkorporeret i tilbedelsen af Maria. (Apostelgerninger 19:35) Endnu en praksis som sneg sig ind i de kristnes gudsdyrkelse, var brugen af billeder af Maria og andre.

Sammenlign disse vers fra Bibelen: Mattæus 13:53-56; Markus 3:31-35; Lukas 11:27, 28