Kong David og musik

EN DER ofte forbindes med musik på Bibelens tid, er David. Han var en bemærkelsesværdig mand der levede for cirka 3000 år siden. I virkeligheden stammer meget af det vi ved om musikken dengang, fra Bibelens beretning om det David foretog sig — lige fra han var ung hyrde til han blev konge og en dygtig organisator.

Gennem David kan vi lære en hel del om musik på Bibelens tid. Hvilke instrumenter spillede man på, og hvordan var de sange der blev sunget? Hvilken rolle spillede musikken i Davids liv og, i større målestok, hele Israels nation?

Musikkens rolle i det gamle Israel

Når man fremsiger en sangtekst, kommer man ofte til at tænke på den melodi der ledsager ordene. Bibelen indeholder adskillige sangtekster, men musikken til dem kender vi desværre ikke. Den må have været meget smuk, ja storslået. Salmernes Bogs ophøjede poesi giver os grund til at formode at musikken der ledsagede dem, var lige så smuk.

Hvad instrumenterne angår, beskriver Bibelen dem kun kort. (Se rammen  „Instrumenter på Bibelens tid“). Man ved ikke engang med sikkerhed hvilken type harpe David spillede på. Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt at israelitterne opfandt adskillige instrumenter, eksempelvis sjældne og kostbare harper af træ. — 2 Krønikebog 9:11; Amos 6:5.

En ting er imidlertid sikker. Musik indtog en vigtig plads i hebræernes liv, især i deres gudsdyrkelse. Man spillede musik ved kroninger, i forbindelse med religiøse ceremonier og når man drog i krig. Ved hoffet var  musik en yndet underholdning. Ved bryllupper og familiesammenkomster virkede musikken som et oplivende moment, og under de højtider der var forbundet med frugt- og kornhøst, skabte den atmosfære og en god stemning. Desværre var der også en forbindelse mellem musik og steder med et dårligt rygte. Desuden var musik med til at trøste de efterladte når de sørgede over en der var død.

I Israel blev musik imidlertid også brugt til andre formål. Man vidste at musik kunne virke lindrende og gøre profeter åndeligt modtagelige. Det var ved lyden af et strengeinstrument at Elisa blev inspireret af Jehova. (2 Kongebog 3:15) Musik blev også brugt til at markere visse begivenheder i løbet af året. Højtider og nymåner blev bekendtgjort med lyden af to sølvtrompeter. Den dag det store jubelår begyndte, var hornets lyd en proklamation af frihed for trælle og et signal til at de der havde mistet hus og land, ville få det tilbage. De fattige må have glædet sig meget når de hørte musikken som bekendtgjorde at de kunne vende tilbage til friheden og til deres besiddelser! — 3 Mosebog 25:9; 4 Mosebog 10:10.

Nogle af israelitterne må have været fremragende sangere og musikere. Ifølge et assyrisk basrelief bad kong Sankerib om tribut fra kong Ezekias i form af mandlige og kvindelige musikere. Åbenbart var de meget dygtige, men David stod frem som den dygtigste af dem alle.

En fremragende musiker

David var bemærkelsesværdig ved både at være musiker og digter. Over halvdelen af salmerne i Bibelen tilskrives ham. Som dreng var han hyrde, og hans følsomme og modtagelige sind blev påvirket af den landlige idyl omkring Betlehem. Han kendte til de enkle glæder ved at lytte til rislende bække og til lammenes brægen når de hørte hans stemme. Bevæget af skønheden i „musikken“ i verden omkring ham tog han sin harpe og priste Gud i sang. Det må have været en storslået oplevelse at lytte til den musik David komponerede til Salme 23!

Som ung mand spillede David så smukt på harpe at man anbefalede ham over for kong Saul, og kongen tog ham i sin tjeneste. Når Saul blev ramt af indre kvaler og følelsesmæssig uro, kom David med sin harpe, og de melodier han sang og spillede, virkede beroligende på kongens hjerte. De dystre tanker som plagede Saul, forsvandt, og han faldt til ro. — 1 Samuel 16:16.

Men musik, som David elskede så højt, og som fyldte ham med glæde, kunne også give problemer. Engang da David og Saul  vendte hjem efter at have slået filistrene, hørte kongen at man sang og spillede af glæde over sejren. Kvinderne sang: „Saul slog sine tusinder, og David sine titusinder.“ Af den grund blev Saul så vred og skinsyg at han „fra og med den dag så . . . på David med mistænksomhed“. — 1 Samuel 18:7-9.

Bevæget af musik

Davids guddommeligt inspirerede kompositioner var på mange måder fremragende. Hans sange omfatter både dybsindige salmer og hyrdedigte. Deres indhold spænder lige fra lovprisninger til historiske beretninger, fra glæde over vinhøsten til begejstring over den pomp og pragt man så ved paladsets indvielse, fra erindringer til udtryk for håb, fra anmodninger til bønfaldelse. (Se Salme 32; 23; 145; 8; 30; 38; 72; 51; 86 og overskrifterne). Da Saul og hans søn Jonatan døde, komponerede David en klagesang kaldet „Buen“, som begyndte med ordene: „Din pryd, Israel, ligger slagen på højene.“ Det var en sørgmodig sang. David vidste hvordan man, både i ord og ved at spille på harpe, kunne give udtryk for et bredt spektrum af følelser. — 2 Samuel 1:17-19.

David havde en sprudlende personlighed og elskede musik der var glad, livlig og meget rytmisk. Da han bragte pagtens ark til Zion, sprang og dansede han af alle kræfter for at fejre begivenheden. Bibelens beretning tyder på at musikken må have været yderst inciterende. Kan du se det for dig? Det førte til beskyldninger fra hans kone, Mikal. Men David var ligeglad. Han elskede Jehova, og denne musik som fyldte ham  med så stor glæde, fik ham til at springe og danse for sin Gud. — 2 Samuel 6:14, 16, 21.

Og som om alt dette ikke var nok, udmærkede David sig også ved at udvikle nye musikinstrumenter. (2 Krønikebog 7:6) Alt i alt ser David ud til at have været en overordentlig talentfuld kunstner — han var instrumentmager, digter, komponist og udøvende musiker. Men David udrettede endnu større ting.

Sang og musik i templet

Kong David var den der organiserede sang og musik i Jehovas hus. Han satte Asaf, Heman og Jedutun (som formentlig også blev kaldt Etan) i spidsen for 4000 sangere og musikere, og til dem knyttede han yderligere 288 eksperter som underviste og førte tilsyn med resten af gruppen. De 4000 sangere og musikere var alle til stede i templet under de tre store årlige højtider. Man kan forestille sig hvor storslået deres sang og musik har lydt! — 1 Krønikebog 23:5; 25:1, 6, 7.

Sangerne ved templet var udelukkende mænd. Udtrykket „På ’Unge Piger’“ i overskriften til Salme 46 hentyder formentlig til at instrumenterne eller stemmerne lå i et højt toneleje. Som det fremgår af Anden Krønikebog 5:13, sang man unisont, „som med én røst“. Sangene kunne være ledsaget af musik, som det var tilfældet med Salme 3 og mange andre af Davids salmer, og nogle af dem har et omkvæd, sådan som vi eksempelvis finder det i Salme 42:5, 11 og 43:5. Sange med vekselsang, hvor kor og/eller solister svarede hinanden, var også meget værdsat. Et eksempel på det er Salme 24, som uden tvivl blev komponeret til den lejlighed hvor David bragte pagtens ark til Zion. — 2 Samuel 6:11-17.

Men sang var ikke forbeholdt dem der tjente ved templet. Når man drog op til Jerusalem til de årlige højtider, var det folket der sang. Udtrykket „En valfartssang“ hentyder måske til dette. (Salme 120 til 134) I Salme 133 priser David eksempelvis den følelse af broderskab som israelitterne erfarede ved  disse lejligheder. Han indleder salmen med ordene: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ Prøv at forestille dig hvordan musikken til denne salme har lydt.

Musik i tilbedelsen af Jehova

Omkring en tiendedel af Bibelen består af sange, og Salmernes Bog tilskynder alle mennesker til at bryde ud i lovsang til Gud. (Salme 150) Musik besidder en kraft der kan få en til at glemme livets bekymringer, og sang kan virke som balsam på hjertesorg. Bibelen anbefaler imidlertid også at de der er ved godt mod, synger salmer. — Jakob 5:13.

Gennem sang kan man også give udtryk for sin tro på Gud og sin kærlighed til ham. Aftenen før Jesus blev henrettet, afsluttede han og hans apostle deres måltid med sang. (Mattæus 26:30) Denne ’søn af David’ må have haft en meget smuk stemme — han som havde hørt den storslåede sang i Guds himmelske tronsal! De har sikkert sunget hallelsalmerne, det vil sige Salme 113-118. I så fald har Jesus, sammen med apostlene som ikke vidste noget om alt det der skulle ske, sunget disse ord: „Jeg elsker, for Jehova hører min røst, al min tryglen. . . . Dødens reb omslyngede mig og Sheols trængsler fandt mig. . . . ’Åh, Jehova, bring min sjæl i sikkerhed!’“ — Salme 116:1-4.

Det er ikke mennesket der har ’opfundet’ musik. Bibelen taler om musik og sang i himlene, hvor åndeskabninger i overført betydning spiller på harper og synger lovsange omkring Jehovas trone. (Åbenbaringen 5:9; 14:3; 15:2, 3) Menneskeheden har fået musikken som en gave fra Jehova Gud, og i vores hjerter har han indgivet os en fornemmelse for musik og en uimodståelig trang til at give udtryk for vores følelser ved at synge og ved at spille på forskellige instrumenter. For et troende menneske er musik først og fremmest en gave fra Gud. — Jakob 1:17.

[Tekstcitat på side 27]

„På dagen hvor I fryder jer og til jeres festtider . . . skal I blæse i trompeterne.“ — 4 MOSEBOG 10:10

[Tekstcitat på side 28]

„Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle. På grønne græsgange lader han mig ligge; ved vandrige hvilesteder leder han mig.“ — SALME 23:1, 2

[Tekstcitat på side 29]

„Der [var] . . . fire tusind der sang lovsange til Jehova med akkompagnement af instrumenterne hvorom David sagde: ’Jeg har lavet dem til lovsangen.’“ — 1 KRØNIKEBOG 23:4, 5

[Tekstcitat på side 29]

David gav udtryk for en lang række følelser både i ord og med musik

[Tekstcitat på side 30]

„I skal lovsynge Jah! . . . Lovsyng ham med tamburin og runddans. . . . Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah.“ — SALME 150:1, 4, 6

[Illustration på side 28]

 Instrumenter på Bibelens tid

Strengeinstrumenter omfattede lyrer, harper og tistrengede instrumenter. (Salme 92:3) De var stemt til Alamot eller Sjeminit, udtryk som måske henviser til høje og dybe oktaver. (1 Krønikebog 15:20, 21, fodnote) Til messing- og blæseinstrumenterne hørte fløjten, hornet og trompeterne, som præsterne blæste i. (2 Krønikebog 7:6; 1 Samuel 10: 5; Salme 150:3, 4) Ved indvielsen af templet lovpriste trompetblæserne og sangerne Jehova „som med én røst“. (2 Krønikebog 5:12, 13) Det betyder øjensynlig at instrumenterne var stemt, og at sangerne sang rent så der ikke var nogen disharmoni. Slagtøj omfattede tamburiner og sistra, en form for rasleinstrumenter, foruden alle slags instrumenter af enebærtræ. Desuden var der cymbler — „klingende cymbler“, der var små, og „gjaldende cymbler“, som var store. — 2 Samuel 6:5; Salme 150:5.

[Illustrationer]

Ovenover: Detalje fra Titusbuen i Rom som viser en kunstners gengivelse af trompeter, en del af byttet fra templet i Jerusalem i år 70 e.v.t. Mønter fra cirka år 130 e.v.t. med afbildninger af jødiske musikinstrumenter

[Kildeangivelse]

Mønter: © 2007 af David Hendin. Alle rettigheder forbeholdt.