Hvornår kommer krigen ved Harmagedon?
Hvornår kommer krigen ved Harmagedon?
„Se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål . . . Det er dem der kommer ud af den store trængsel.“ — ÅBENBARINGEN 7:9, 14.
SCENEN er sat til krigen ved Harmagedon. Hvordan ved vi det?
Der findes allerede et verdensomspændende samfund af mennesker som tjener Jehova og lever efter Bibelens høje moralnormer. Med Guds hjælp bliver millioner af mennesker fra alle nationer, stammer og sproggrupper knyttet sammen i et kærligt fællesskab. Jehovas Vidner udgør et sådant fællesskab. — Johannes 13:35.
Satan vil snart samle sine hære og indlede sit voldsomme angreb på disse fredelige og tilsyneladende forsvarsløse mennesker. (Ezekiel 38:8-12; Åbenbaringen 16:13, 14, 16) Hvordan kan man vide det? Bibelen nævner nogle konkrete begivenheder som hjælper os til at vide hvornår Harmagedon vil komme. Mange af de begivenheder den forudsiger, finder sted allerede nu.
Forudsagte begivenheder du ser finde sted
Jesu disciple spurgte Jesus hvordan de kunne vide hvornår „afslutningen på tingenes ordning“ ville begynde. (Mattæus 24:3) Han svarede at der ville komme en periode hvor, som han sagde, „nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet“. Derefter sagde han: „Alt dette er en begyndelse til veer.“ (Mattæus 24:7, 8) Apostelen Paulus kaldte den samme periode for „de sidste dage“ og sagde at det vil blive „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Har du indtryk af at disse profetier beskriver begivenheder i vor tid?
Åbenbaringen 12:7-12) Mærker du at der er en atmosfære af vold og vrede blandt folk i dag, ikke bare ét sted men i hele verden?
Hvorfor ville denne periode være så vanskelig? Apostelen Johannes giver grunden. Han forudsagde at der ville være „en kort tidsperiode“ hvor Satans og hans dæmoners aktivitet ville være begrænset til jorden, og det nævnes at han har „stor harme“ i den tid. (Jesus sagde også at der i denne meget vanskelige periode ville blive udført et ganske særligt arbejde: „Denne gode nyhed om [Guds rige] vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) I dag forkynder Jehovas Vidner den gode nyhed om Guds rige i over 235 lande og på mere end 500 sprog. De to bibelske tidsskrifter de udgiver, Vagttårnet og Vågn op!, er de mest udbredte blade i verden. Jehovas Vidner har også oversat Bibelen til omkring 100 sprog. Deres arbejde udføres af frivillige og finansieres udelukkende af frivillige bidrag. Kunne dette bemærkelsesværdige forkyndelsesarbejde være en opfyldelse af Jesu profeti?
Bibelen nævner også nogle begivenheder der vil føre direkte til krigen mellem Jehova Gud og hans modstandere. Her er tre profetier hvis opfyldelse du vil komme til at se:
Begivenheder der snart vil finde sted
Profeti nr. 1: Bibelen siger at nationerne vil fremsætte en markant erklæring om „fred og sikkerhed“. De vil måske mene at de er lige ved at have løst deres største problemer. Men de begivenheder der følger efter denne erklæring, er langtfra fredelige. — 1 Thessaloniker 5:1-3.
Profeti nr. 2: Derefter vil forskellige regeringer beslutte at gribe ind over for de religiøse organisationer i verden. Regeringerne bliver i Bibelen skildret som et vilddyr, og verdens falske religioner skildres som en skøge der rider på dyret. (Åbenbaringen 17:3, 15-18) Uden at være klar over det vil det symbolske vilddyr udføre Guds vilje når det udsletter de religioner som med urette hævder at repræsentere Gud.
I symbolske vendinger beskriver apostelen Johannes dramaet med disse ord: „De ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild. For Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke.“ — Åbenbaringen 17:16, 17.
Profeti nr. 3: Efter det vellykkede angreb på falsk religion vil Satan samle nationerne til et angreb på dem der tilbeder Jehova Gud. — Åbenbaringen 7:14; Mattæus 24:21.
Hvordan vil det berøre dig?
Hvis du ikke før har haft lejlighed til at sætte dig grundigt ind i Bibelen, vil du måske finde det svært at tro at de begivenheder der er nævnt ovenfor, vil finde sted. Men der er god grund til at tro at profetierne vil blive opfyldt til mindste detalje, og at det vil ske i nær fremtid. De mange bibelprofetier der allerede er blevet opfyldt, er en forsikring om dette. *
Prøv at investere lidt tid på at finde ud af hvorfor Jehovas Vidner er så overbeviste om at „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ er nær, og hvorfor du ikke behøver at være bange for den. Spørg dem om hvad Bibelen siger du skal gøre for at være blandt dem Jehova Gud beskytter. (Åbenbaringen 16:14) Højst sandsynligt vil det ændre dit syn på fremtiden.
[Fodnote]
^ par. 17 Oplysninger om bibelprofetier der er blevet opfyldt, kan findes i kapitel 2 og 9 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Udgivet af Jehovas Vidner.
[Tekstcitat på side 8]
Er Jehovas Vidners arbejde en opfyldelse af en bibelprofeti?