JESU opstandelse er ikke bare en enkeltstående begivenhed i fortiden som ikke har nogen særlig betydning for os i dag. Apostelen Paulus pegede på dens betydning da han skrev: „Kristus [er] . . . blevet oprejst fra de døde, førstegrøden af dem der er sovet ind i døden. For eftersom døden er kommet ved et menneske, er de dødes opstandelse også kommet ved et menneske. For ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ — 1 Korinther 15:20-22.

Jesus blev oprejst den 16. nisan i år 33, den dag på året hvor jøderne frembar førstegrøden af den første kornhøst for Jehova Gud i tempelhelligdommen i Jerusalem. Ved at kalde Jesus for førstegrøden antyder Paulus at der også vil være andre der bliver oprejst fra de døde.

Paulus’ næste ord viser hvad Jesu opstandelse baner vej for. „Eftersom døden er kommet ved et menneske,“ siger Paulus, „er de dødes opstandelse også kommet ved et menneske.“ Vi dør alle fordi vi har arvet synd og ufuldkommenhed fra Adam. Men ved at give sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum, har Jesus gjort det muligt for mennesker at blive udfriet fra trældom under synd og død gennem opstandelsen. I Romerbrevet 6:23 siger Paulus kort og godt: „Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“

Jesus forklarede selv hvilken betydning hans død og opstandelse har for os. Han sagde: „Menneskesønnen [må] nødvendigvis hæves op, for at enhver som tror på ham kan have evigt liv. For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:14-16.

Tænk engang — et evigt liv uden smerte, lidelse eller sorg! (Åbenbaringen 21:3, 4) Sikke et vidunderligt fremtidsperspektiv! Den førnævnte bibelforsker, David E. Garland, har udtrykt det på denne måde: „Mens gravsteder minder os om livets korthed, forsikrer opstandelsen os om dødens korthed.“ Ja, Jesu opstandelse kan føre til evigt liv!