Svar på bibelske spørgsmål
Hvordan kan man være en god forælder?
Et hjem hvor forældrene elsker og respekterer hinanden, danner trygge rammer for børnene. (Kolossenserne 3:14, 19) Gode forældre elsker deres børn og roser dem, og efterligner derved Jehova Gud, som roste sin søn. – Læs Mattæus 3:17.
Vores Far i himlen lytter til sine tjenere, og han viser forståelse for deres følelser. Forældre kan tage ved lære af ham og lytte til hvad deres børn har på hjerte. (Jakob 1:19) De bør vise forståelse for deres børns følelser, også når de siger noget negativt. – Læs 4 Mosebog 11:11, 15.
Hvordan kan man lære sine børn at være ansvarsbevidste?
Som forælder er det dig der opstiller reglerne. (Efeserne 6:1) Lær af Guds eksempel. Han viser sine børn kærlighed ved at opstille klare regler og ved at advare om konsekvenserne ved at bryde dem. (1 Mosebog 3:3) Men frem for at tvinge folk til at adlyde ham, lærer han dem hvordan det gavner dem at gøre det der er rigtigt. – Læs Esajas 48:18, 19.
Sæt dig som mål at hjælpe dine børn til at elske Gud. Så vil de gøre det der er rigtigt, også når du ikke er sammen med dem. Ligesom Gud underviser os ved sit eksempel, kan du lære dine børn at elske Gud ved dit eksempel. – Læs 5 Mosebog 6:5-7; Efeserne 4:32; 5:1.