Året efter begyndte jeg at være med i film, og flere gange havde jeg hovedrollen. Journalister ville have min historie, fotografer ville have mit billede, og andre ville have mig med til premierer, åbningshøjtideligheder, frokoster og middage. Jeg var altid midtpunktet.

Men lidt efter lidt opdagede jeg at alt dette ikke var nær så spændende som jeg havde forestillet mig. Jeg var mest med i actionfilm, og det var farligt. Skuespillere i Hongkong brugte ikke stand-ins så ofte som de gjorde i Hollywood, så jeg udførte mine egne stunts, som for eksempel at køre på motorcykel hen over en bil. Mange af de film jeg spillede med i, var umoralske og voldelige. Og nogle af dem var okkulte.

I 1995 giftede jeg mig med en filmproducent. Selvom jeg havde alt det som de fleste forbinder med lykke – glamour, rigdom og en kærlig mand – var jeg deprimeret og ked af det. Jeg besluttede at holde op som skuespiller.

Jeg begyndte med glæde at tænke tilbage på den tro jeg havde da jeg var en lille pige. Dengang besøgte min storesøster og jeg hver lørdag en familie der var Jehovas Vidner. Faren, Joe McGrath, studerede Bibelen sammen med os og sine tre døtre. Det var en varm og kærlig familie, og “onkel Joe” behandlede sin kone og sine børn med respekt. Jeg var også glad for at gå med dem til de kristne møder. Nogle gange tog vi til store stævner. Det var en lykkelig tid. Jeg følte mig tryg sammen med Jehovas Vidner.

Som kontrast til det oplevede jeg forfærdelige ting i mit eget hjem. Min fars livsform var til stor sorg for min mor, og hun blev dybt deprimeret. Da jeg var omkring ti år, holdt min mor op med at komme sammen med Jehovas Vidner. Jeg fortsatte halvhjertet og blev døbt som 17-årig. Men kort efter holdt jeg op med at følge de kristne  principper og var ikke længere en del af menigheden.

Efter at jeg var blevet gift, kom to ældste fra den lokale menighed af Jehovas Vidner for at besøge mig. De forklarede hvordan jeg kunne vende tilbage til Jehova Gud, og de arrangerede at en missionærsøster der hed Cindy, skulle hjælpe mig. På det tidspunkt havde jeg stort set mistet troen, så jeg bad hende vise mig argumenterne for at Bibelen virkelig er Guds ord. Hun pegede på forskellige bibelske profetier som havde fået deres opfyldelse. Lidt efter lidt blev vi nære venner, og hun tilbød at vi sammen kunne gennemgå Bibelens grundsandheder. Det sagde jeg ja til. For første gang i mit liv forstod jeg at Jehova er en kærlig Gud, der ønsker at jeg skal være lykkelig.

Da jeg igen begyndte at komme til de kristne møder, opdagede jeg at jeg meget bedre kunne lide at være sammen med Jehovas Vidner end med folk i filmbranchen. Men erfaringerne fra min barndom gjorde at jeg ikke havde tiltro til nogen, og jeg kunne heller ikke lide mig selv. Et kvindeligt medlem af menigheden viste mig ud fra Bibelen hvordan man kan håndtere den slags følelsesmæssige problemer. Jeg lærte også hvordan jeg kunne få ægte venner.

I 1997 flyttede min mand og jeg til Hollywood i Californien. Der blev jeg mere engageret i at hjælpe andre til at få gavn af visdommen i Guds ord. At undervise andre i hvad Bibelen lærer, har været mere tilfredsstillende for mig end al den berømmelse der fulgte med at være filmskuespiller. For eksempel traf jeg i 2002 Cheri, en gammel bekendt fra Hongkong. På mange områder havde vores liv formet sig ret ens. Hun var blevet kåret til miss Hongkong året før mig. Da jeg vandt titlen, var det faktisk hende der kronede mig. Hun blev også skuespiller og filmproducent og arbejdede sammen med berømte instruktører. Også hun var flyttet til Hollywood.

Jeg fik stor medfølelse med Cheri da jeg blev klar over at hendes forlovede uventet var død af et hjerteanfald. Hun fandt ingen trøst i sin buddhistiske tro. Hun havde, ligesom jeg, opnået et glamourøst og spændende liv som andre misundte hende, men alligevel var hun ked af det og havde ikke tillid til nogen. Jeg begyndte at fortælle hende om det jeg havde lært ud fra Bibelen, men hendes buddhistiske baggrund gjorde det svært for hende at forstå det.

En dag i 2003 ringede Cheri til mig fra Vancouver i Canada, hvor hun var ved at indspille en film. Begejstret fortalte hun mig at hun under en køretur hvor hun havde beundret landskabet, pludselig var begyndt at bede højt: “Hvem er den sande Gud? Hvad er dit navn?” I samme øjeblik kørte hun forbi en rigssal og så navnet Jehova. Dét var Guds svar, følte hun, og hun ville gerne i kontakt med Jehovas Vidner så hurtigt som muligt. Det sørgede jeg for at hun kom, og i løbet af få dage var hun til møde i en kinesisktalende menighed i Vancouver.

“Disse mennesker viser mig oprigtig interesse,” fortalte Cheri mig senere. “Dem kan jeg fortælle hvordan jeg har det.” Det  var jeg meget glad for at høre, for da Cheri var i filmbranchen, fik hun aldrig nogen venner. Cheri fortsatte med at komme til møderne. Men i 2005 underskrev hun en kontrakt om at producere to storfilm i Kina, og derfor var hun nødt til at flytte tilbage til Hongkong. Men til min store glæde indviede Cheri i 2006 sit liv til Jehova, og hun blev døbt ved et af Jehovas Vidners stævner i Hongkong. Hun ville gerne tjene Jehova i større udstrækning, men hendes arbejde i filmindustrien gjorde livet svært for hende, og hun var meget ulykkelig.

I 2009 skete der en radikal ændring i Cheris situation. Hun besluttede at trække sig ud af filmindustrien så hun kunne tjene Jehova fuldt ud. Hun fik mange nye venner i den kristne menighed. Hun blev heltidsforkynder af den gode nyhed om Guds rige og glædede sig over at hjælpe andre til at finde en bedre livsform. – Mattæus 24:14.

Cheri besluttede at lære nepalesisk så hun kunne støtte den voksende gruppe nepalesisktalende Jehovas Vidner i Hongkong. Det skal siges at man i Hongkong har en tendens til at ignorere eller se ned på de fleste nepalesere fordi de hverken taler særlig godt engelsk eller kinesisk, og fordi deres vaner og skikke er anderledes. Cheri fortalte mig at hun var meget glad for at hjælpe disse mennesker til at forstå Bibelen. En dag da hun gik fra hus til hus, mødte hun for eksempel en dame fra Nepal som ikke vidste ret meget om Jesus og slet intet om den sande Gud, Jehova. Cheri viste hende i Bibelen at Jesus bad til sin Far i himlen. Da kvinden blev klar over at hun kunne bede til den sande Gud, hvis navn er Jehova, tog hun imod den gode nyhed. Kort efter begyndte hendes mand og datter også at studere Bibelen. – Salme 83:18; Lukas 22:41, 42.

Da jeg så hvor glad Cheri var for heltidsforkyndelsen, spurgte jeg mig selv: ‘Hvad afholder mig fra at gøre det samme?’ På det tidspunkt var jeg også kommet tilbage til Hongkong. Jeg besluttede at omprioritere mit liv så jeg kunne være mere med i bibelundervisningsarbejdet. Jeg har fundet ud af at det at lytte til folk og hjælpe dem til at forstå Guds ord gør mig virkelig lykkelig.

For eksempel har jeg studeret Bibelen med en vietnamesisk kvinde som altid var ked af det og ofte havde tårer i øjnene. Nu har hun et positivt livssyn og er meget glad for at komme i menigheden.

Både Cheri og jeg har fundet noget der er langt bedre end glamour. Selvom arbejdet i filmindustrien var spændende og gjorde os berømte, så er det at fortælle andre om Jehova Gud meget mere tilfredsstillende fordi det ærer ham. Vi har helt afgjort erfaret sandheden i Jesu ord: “Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.” – Apostelgerninger 20:35.