“HVORFOR lige mig? Hvorfor tillod Gud at det her skete for mig?” Det var den slags spørgsmål der plagede den 24-årige Sidnei fra Brasilien. En ulykke i en vandrutsjebane havde lænket ham til en kørestol.

Sorg og smerte som følge af ulykker, sygdom, dødsfald blandt ens nærmeste, naturkatastrofer eller krige kan let få mennesker til at føle sig skuffede over Gud. Det er ikke noget nyt. Job, en af fortidens patriarker, blev ramt af den ene ulykke efter den anden. Med urette gav han Gud skylden og sagde: “Jeg råber til dig om hjælp, men du svarer mig ikke; jeg er blevet stående så du kunne lægge mærke til mig. Du forandrer dig og er grusom imod mig; med din hånds vælde er du mig fjendtligsindet.” – Job 30:20, 21.

Job vidste ikke hvad der var årsagen til hans problemer, hvorfor de ramte ham, og hvorfor Gud tillod at det skete. Heldigvis oplyser Bibelen os om hvorfor den slags sker, og hvordan vi skal reagere når det sker.

Bibelen siger om Gud: “Fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.” (5 Mosebog 32:4) Men stemmer den kendsgerning med eller er det overhovedet til at forstå at en Gud som er “retfærdig og redelig”, ville lade mennesker lide eller gøre brug af ulykker for at straffe eller lutre dem?

Bibelen siger tværtimod: “Lad ingen sige når han prøves: ‘Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.” (Jakob 1:13) I virkeligheden oplyser Bibelen os om at Gud gav menneskeheden en fuldkommen begyndelse. Han gav de første mennesker, Adam og Eva, et smukt hjem, alle livets fornødenheder og et meningsfyldt arbejde. Gud sagde til dem: “Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.” Adam og Eva havde absolut ingen grund til at være skuffede over Gud. – 1 Mosebog 1:28.

Men i dag er forholdene på jorden langtfra fuldkomne. Faktisk har hele menneskehedens historie været præget af store vanskeligheder. Følgende beskrivelse er meget rammende: “Hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.” (Romerne 8:22) Hvad skete der?

For at kunne forstå hvorfor vi rammes af lidelser, må vi gå tilbage til dengang problemerne begyndte. En oprørsk engel, der senere blev kaldt Satan Djævelen, fik Adam og Eva til at forkaste Guds normer for hvad der er rigtigt og forkert. Gud havde nemlig sagt at de ville dø hvis de spiste af “træet til kundskab om godt og ondt”. Djævelen sagde til Eva at de ikke ville dø hvis de var ulydige mod Gud, og anklagede på den måde Gud for at være en løgner. Satan beskyldte også Gud for at forholde sine undersåtter retten til selv at afgøre hvad der er godt og ondt. (1 Mosebog 2:17; 3:1-6) Satan antydede at menneskene ville klare sig bedre hvis de ikke var underlagt Guds herredømme. Alt dette rejste et stridsspørgsmål af meget stor betydning – var Gud egnet til at herske?

Djævelen rejste endnu et stridsspørgsmål. Han beskyldte menneskene for at have selviske motiver til at tjene Gud. Om den trofaste Job sagde Djævelen til Gud: “Har du ikke sat hegn rundt om ham og hans hus og alt hvad han ejer? ... Men til en forandring: ræk engang din hånd ud og rør ved alt hvad han ejer, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.” (Job 1:10, 11) Det Satan sagde drejede sig om Job, men samtidig antydede han at alle mennesker havde selviske motiver til at tjene Gud.

Hvordan ville disse fundamentale stridsspørgsmål bedst kunne afgøres én gang for alle? Gud som  har absolut visdom, havde den bedste løsning – en løsning der ikke vil skuffe os. (Romerne 11:33) Han besluttede for en tid at overlade herredømmet til menneskene selv og lade resultaterne vise hvem der var bedst til at styre.

De ulykkelige forhold på jorden i dag viser klart at menneskers herredømme har været en total fiasko. Regeringerne i verden har ikke været i stand til at gøre os lykkelige og indføre fred og sikkerhed, de har tværtimod været årsag til at vores jord i dag befinder sig på afgrundens rand. Dette bekræfter følgende fundamentale bibelske sandhed: “Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.” (Jeremias 10:23) Kun Guds styre kan sikre os varig fred, lykke og velstand, og det kan det fordi det er Guds hensigt. – Esajas 45:18.

Men hvordan vil Gud opfylde sin hensigt med menneskene? Husk at Jesus lærte sine disciple at bede: “Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.” (Mattæus 6:10) Ja, når Guds tid er inde, vil han ved hjælp af sit rige fjerne alt hvad der er årsag til lidelser. (Daniel 2:44) Fattigdom, sygdom og død vil høre fortiden til. Angående de fattige siger Bibelen at Gud “vil udfri den fattige som råber om hjælp”. (Salme 72:12-14) Når det gælder de syge, lover Bibelen: “Ingen indbygger siger: ‘Jeg er syg.’” (Esajas 33:24) Og vedrørende de døde der er i Guds erindring, sagde Jesus endda: “Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal ... komme ud.” (Johannes 5:28, 29) Hvilke hjertevarmende og opmuntrende løfter!

Omkring 17 år efter ulykken sagde Sidnei der er omtalt i indledningen til denne artikel: “Jeg har aldrig givet Jehova Gud skylden for ulykken, men jeg må indrømme at jeg til at begynde med var skuffet over ham. Der er dage hvor jeg er meget ked af det, og når jeg tænker på mit fysiske handicap, kommer jeg til at græde. Men Bibelen har hjulpet mig til at forstå at ulykken ikke var en straf fra Gud. Det er som Bibelen siger: ‘Tid og tilfælde berører os alle.’ At bede til Jehova og at læse bestemte bibelvers har gjort mig åndeligt stærkere og hjulpet mig til at være positiv.” – Prædikeren 9:11; Salme 145:18; 2 Korinther 4:8, 9, 16.

Når man husker på hvorfor Gud har tilladt lidelser, og at der snart bliver rådet bod på følgevirkningerne af det onde, vil det hjælpe os til at få bugt med enhver skuffelse vi måtte have i forbindelse med Gud. Vi er sikre på at Gud “belønner dem som ivrigt søger ham”. Ingen som tror på ham og hans søn, vil blive skuffet. – Hebræerne 11:6; Romerne 10:11.