Jeg er født i Uganda i det område der hedder Gomba. De fleste der boede der, var meget fattige. Vores by havde ikke engang elektricitet, så når det blev mørkt, måtte vi bruge olielamper.

 Mine forældre var flyttet til Uganda fra Rwanda. De dyrkede kaffe og bananer, og af bananerne lavede de også en meget populær alkoholisk drik der hedder waragi. Ud over det opdrættede de høns, geder, grise og køer. På grund af kulturen og min opdragelse lærte jeg at en kvinde altid skal adlyde sin mand, og at hun aldrig må give udtryk for sin mening.

 Da jeg var 23, flyttede jeg til Rwanda, hvor jeg kom meget på natklubber sammen med andre på min alder. Jeg kom så meget på en af klubberne at ejeren forærede mig et kort der gav mig fri entré. Jeg elskede også at se film der indeholdt slåskampe og realistiske voldsscener. Det miljø jeg befandt mig i, og de film jeg så, gjorde at jeg blev en voldelig dranker uden moral.

 I år 2000 flyttede jeg sammen med en ung kvinde der hed Skolastique Kabagwira, og vi fik tre børn. Som jeg havde lært da jeg var yngre, forventede jeg at hun knælede for mig når hun så mig, eller hvis hun ville spørge om noget. Jeg var også helt overbevist om at alle de ting vi havde, var mine personlige ejendele som jeg kunne gøre med hvad jeg ville. For det meste gik jeg i byen til langt ud på natten og kom fuld hjem. Jeg plejede at banke på døren, og hvis der gik for lang tid før Skolastique åbnede, slog jeg hende.

 Dengang arbejdede jeg som tilsynsførende i et privat vagtfirma og tjente gode penge. Skolastique prøvede ofte at overtale mig til at blive en del af den pinsekirke hun kom i – uden tvivl i håb om at det ville ændre mig. Men det var jeg slet ikke interesseret i. Jeg indledte i stedet et romantisk forhold til en anden kvinde. Min modbydelige måde at være på førte til at Skolastique tog vores tre børn og flyttede hjem til sine forældre.

 En af vores ældre venner tog en snak med mig om den måde jeg levede på. Han opfordrede mig til at vende tilbage til Skolastique og sagde at mine dejlige børn ikke fortjente at være adskilt fra deres far. Så i 2005 holdt jeg op med at drikke, forlod den anden kvinde og fandt sammen med Skolastique igen. I 2006 blev vi gift. Men jeg var stadig voldelig og grov mod hende.

 I 2008 var der et Jehovas Vidne ved navn Joël der bankede på vores dør, og jeg lyttede til hvad han havde at sige. I flere måneder fik jeg regelmæssigt besøg af ham og et andet Jehovas Vidne, der hed Bonaventure, og vi havde nogle interessante bibelske samtaler. Jeg havde mange spørgsmål, især til Åbenbaringens Bog. Egentlig var det mit mål at bevise at de tog fejl. Jeg spurgte dem for eksempel hvordan de kunne påstå at den store skare, der omtales i Åbenbaringen 7:9, skal leve på jorden når verset siger at de står “foran tronen”, Guds trone, og “foran Lammet”, Jesus Kristus. Joël besvarede tålmodigt mine spørgsmål. Han viste mig blandt andet Esajas 66:1, hvor Gud kalder jorden for sin “fodskammel”. Så når den store skare står foran Guds trone, er de altså på jorden. Vi læste også Salme 37:29, hvor der står at de retfærdige skal bo på jorden for evigt.

 Til sidst sagde jeg ja til et bibelstudie, og Bonaventure begyndte at studere med mig og Skolastique. Efterhånden fik jeg lyst til at foretage forandringer i mit liv. Jeg lærte at behandle min kone med respekt. Nu ønskede jeg ikke længere at hun skulle knæle for mig når hun så mig, eller når hun skulle spørge om noget, og jeg holdt op med at påstå at alle vores ejendele kun tilhørte mig. Jeg stoppede også med at se voldelige film. Det var ikke let at foretage disse forandringer, og det krævede virkelig selvkontrol og ydmyghed.

 Nogle få år tidligere havde jeg taget vores ældste søn, Christian, med til Uganda, hvor han skulle bo hos noget familie. Men en dag læste jeg 5. Mosebog 6:4-7 og blev klar over at Gud har givet mig og min kone ansvaret for at tage os af vores børn, og det indebærer også at undervise dem i Bibelen. Vi var alle sammen utroligt glade da vi hentede Christian hjem!

 Jeg har lært at Jehova er en barmhjertig Gud, og har tillid til at han har tilgivet mig for min tidligere indstilling og adfærd. Jeg er meget taknemmelig for at Skolastique gik med til at studere Bibelen dengang. Vi indviede os til Jehova, og den 4. december 2010 blev vi begge døbt. Nu stoler vi på hinanden, og vi elsker at følge Bibelens principper i vores familie. Min kone er glad for at jeg i dag kommer direkte hjem efter arbejde. Hun værdsætter også at jeg behandler hende med værdighed og respekt, at jeg har valgt at holde mig fra alkohol, og at jeg ikke længere er en ond mand. I 2015 blev jeg udnævnt som ældste og glæder mig over at kunne være med til at styrke menigheden. Desuden er tre af vores fem børn døbt.

 Da jeg begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner, troede jeg ikke bare blindt på alt hvad de lærte mig. Men jeg var virkelig imponeret over at de altid besvarede mine spørgsmål ud fra Bibelen. Det gik op for Skolastique og mig hvor vigtigt det er at de der siger at de tjener den sande Gud, også lever i overensstemmelse med hans normer og principper og ikke udvander dem. Jeg er meget taknemmelig for at Jehova har draget mig til sig, og at jeg nu er en del af hans åndelige familie. Når jeg ser tilbage på mit liv, bliver jeg fuldstændigt overbevist om at ethvert oprigtigt menneske med hjælp fra Gud kan foretage de forandringer der skal til for at glæde ham.