Jeg er født i Ciudad Obregón i det nordlige Mexico som det femte ud af ni børn. Vi boede i udkanten af byen, hvor min far drev et lille landbrug. Det var et rart sted at bo, og vi var en forenet og glad familie. Men da jeg var blot fem år gammel, ødelagde en orkan sørgeligt nok vores landbrug, og vi måtte flytte til en anden by.

 Min far begyndte at klare sig godt økonomisk, men det var også på det tidspunkt at han blev alkoholiker. Det gik ud over hans ægteskab og os børn. Vi begyndte at ryge cigaretter, som vi stjal fra min far, og jeg var kun seks år gammel da jeg blev fuld for første gang. Kort tid efter gik mine forældre fra hinanden, og mine laster blev værre.

 Min mor flyttede sammen med en anden mand og tog os børn med sig. Han gav hende ikke nogen penge, og vi kunne ikke leve for det hun tjente. Så mine søskende og jeg tog det arbejde vi kunne få, men alligevel slog pengene ikke til. Jeg pudsede sko og solgte brød, aviser, tyggegummi og andre ting. Jeg gik også gennem byen og ledte efter mad i rige folks skraldespande.

 Da jeg var ti år, tilbød en mand mig arbejde på byens losseplads. Jeg tog imod tilbuddet, droppede ud af skolen og rejste hjemmefra. Han betalte mig 10 mexicanske peso (der i dag svarer til cirka 3 kroner) om dagen og gav mig mad der var fundet på lossepladsen. Jeg boede i et skur som jeg havde bygget af ting og sager der var smidt ud. De mennesker jeg var iblandt, brugte et grimt sprog og levede et seksuelt umoralsk liv, og mange tog stoffer og var alkoholikere. Det var den værste tid i mit liv, og hver aften græd jeg og rystede fordi jeg var bange. Jeg skammede mig meget fordi jeg var så fattig og havde en begrænset skolegang. Jeg boede på lossepladsen i omkring tre år, og så flyttede jeg til en anden stat i Mexico. Dér arbejdede jeg på nogle marker hvor jeg skulle plukke blomster og bomuld, høste sukkerrør og grave kartofler op.

 Fire år senere flyttede jeg tilbage til Ciudad Obregón. En af min fars søstre, der var healer, sagde at jeg kunne bo på et værelse hjemme hos hende. Men jeg begyndte at få mareridt og blev så deprimeret at jeg fik selvmordstanker. En nat bad jeg til Gud og sagde: “Herre, hvis du findes, vil jeg gerne lære dig at kende, og så vil jeg tjene dig for evigt. Hvis der er en sand religion, vil jeg gerne finde den.”

 Jeg har altid interesseret mig for åndelige emner. Som barn besøgte jeg forskellige kirker og trosretninger, men jeg blev skuffet over dem alle sammen. Der blev ikke talt særligt meget om Bibelen nogen af stederne, og jeg følte ikke at jeg fik dækket mit åndelige behov. I nogle af trosretningerne gik man alt for meget op i penge, og i andre levede menighedernes medlemmer et seksuelt umoralsk liv.

 Da jeg var 19, fortalte en af mine svogre mig at nogle Jehovas Vidner havde vist ham hvad Bibelen siger om brugen af religiøse billeder og figurer. Han læste 2. Mosebog 20:4, 5 for mig. Der står at man ikke må lave udskårne figurer. I vers 5 står der: “Du må ikke bøje dig for dem eller blive lokket til at tilbede dem, for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver at man kun tilbeder mig.” Og så spurgte min svoger mig: “Hvis Gud udfører mirakler gennem billeder og figurer, eller hvis han ønsker at vi skal bruge dem i vores tilbedelse af ham, hvorfor forbyder han dem så?” Det spørgsmål gjorde mig nysgerrig. Efter den dag talte vi tit om bibelske emner. Jeg nød disse samtaler så meget at det føltes som om tiden fløj afsted.

 Senere tog han mig med til et af Jehovas Vidners møder. Jeg var virkelig imponeret over det jeg så og hørte der. Selv børn og unge havde opgaver på podiet, og de talte flydende. Jeg tænkte: ‘Sikke en god undervisning man får her!’ Til trods for at jeg havde langt hår og var usoigneret, blev jeg budt hjerteligt velkommen, og der var endda en familie der inviterede mig med hjem at spise efter mødet.

 Gennem mit studie af Bibelen sammen med Jehovas Vidner lærte jeg at Jehova Gud er en kærlig Far der elsker os uanset vores økonomiske, sociale, etniske eller uddannelsesmæssige baggrund. Han gør virkelig ikke forskel på nogen. (Apostlenes Gerninger 10:34, 35) Endelig blev mit åndelige behov dækket, og den følelse af tomhed jeg altid havde haft, forsvandt efterhånden.

 Nu begyndte der at ske store forbedringer i mit liv. Jeg fik styr på mit alkoholmisbrug og holdt op med at ryge og bruge et grimt sprog. Den vrede jeg havde følt siden jeg var barn, forsvandt lidt efter lidt, og det gjorde mine frygtelige mareridt også. Jeg overvandt også de følelser af mindreværd jeg havde lidt under i mange år, noget jeg tror skyldes min barske opvækst og begrænsede skolegang.

 Jeg har fået en vidunderlig kone der elsker Jehova, og som er en stor støtte for mig. Nu tjener jeg som en af Jehovas Vidners rejsende tilsynsmænd og besøger menigheder for at opmuntre og undervise min åndelige familie af brødre og søstre. Takket være Bibelens helende virkning og den fantastiske undervisning Gud giver os, skammer jeg mig ikke længere over mig selv.