16. DECEMBER 2020
RUSLAND
Russisk domstol idømmer bror Jurij Saveljev seks års fængsel
Den 16. december 2020 idømte Leninskij Distriktsdomstol i Novosibirsk bror Jurij Saveljev seks års fængsel. Vores kære bror, Jurij, forbliver trofast og får styrke til at holde ud ved at gå i dybden med Bibelens profetier i sit personlige studie.
I sin afsluttende tale i retten den 9. december brugte Jurij lejligheden til modigt at fortælle om sin tro. Han sagde: “En profeti som Jesus Kristus udtalte, bliver opfyldt lige for øjnene af os. Den er nedskrevet i De Hellige Skrifter, Bibelen, i Markus 13:9, hvor der står: ‘Men I skal være på vagt. Folk vil overgive jer til lokale domstole, og man vil slå jer i synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger for min skyld så I kan aflægge vidnesbyrd over for dem.’”