Som omtalt i nyhedssektionen på jw.org den 12. maj 2023 er tusindvis af mennesker i Sudans hovedstad, Khartoum, blevet dræbt eller såret som følge af voldsomme kampe mellem to væbnede grupper. Nogle af vores brødre og søstre der boede i eller i nærheden af Khartoum, besluttede at flygte. Midt i den svære situation blev de styrket og opmuntret af de åndelige gaver de fik gennem Jehovas organisation.

En af dem var Ajuja, en pionersøster på 23 fra Khartoum. Nogle dage efter at kampene brød ud, overværede hun et møde online hvor man studerede vagttårnsartiklen “Bevar fornuftens fulde brug, og hold jer vågne!” Hun fortæller: “Da vi gennemgik artiklen, blev jeg mindet om at de ting der sker rundt omkring mig, er en opfyldelse af Bibelens profetier. Det var lige den opmuntring jeg havde brug for på det tidspunkt.” Da situationen i Khartoum blev endnu værre, besluttede Ajuja at flygte. Hun siger: “Mens jeg var på flugt, trøstede det mig at lytte til sange fra Broadcasting og andre lydindspilninger. Jeg bad Jehova om at hjælpe os til at nå sikkert frem.” Ajuja klarede turen og fik en varm velkomst af sine brødre og søstre i Kassala.

Eli, en bror på 24 der er ældste og pioner, boede i El Haj Yousif i nærheden af kampene i Khartoum. Han flygtede til byen Kosti omkring 330 kilometer væk. Han blev budt velkommen af sine brødre og søstre som havde mad parat til ham og tilbød ham et sted at bo. Nu hvor Eli ser tilbage, kan han se at de dagstekster han læste i den uge han var på flugt, virkelig styrkede ham. For eksempel mindede Salme 91:2 ham om hvor vigtigt det er gøre Jehova til sin tilflugt og sin borg. Eli siger: “Der findes ikke ægte fred i den her kaotiske verden, og politikere og militærledere kan ikke tilbyde nogen løsning på problemerne. Den eneste virkelige løsning er Guds rige, der giver hele menneskeheden et håb.”

Tia og hans kone, Julia, var pionerer i Omdurman, der også ligger i nærheden af Khartoum. Da kampene blev voldsommere, tænkte de på hvad der stod i en vagttårnsartikel de for nylig havde læst. Artiklen rådede kristne til at lægge en handlingsplan og være hurtig til at følge den. Da Tia og Julia så at forholdene i byen blev værre, besluttede de at det klogeste for dem ville være at handle hurtigt og forlade byen. Efter at de var kommet i sikkerhed et andet sted og var blevet budt varmt velkommen af de lokale brødre og søstre, tænkte de med taknemmelighed tilbage på de gode råd de havde fået i Vagttårnet. Julia siger: “Vi er stolte over at tilhøre denne kærlige og omsorgsfulde organisation. Vi har selv mærket at Jehovas hånd aldrig er for kort til at frelse.”

Alle de brødre og søstre vi har omtalt her, kom med det samme i gang med deres åndelige rutiner det nye sted – de kommer til møderne, er med i forkyndelsen og har endda startet bibelstudier. De åndelige aktiviteter og det nære fællesskab med brødrene og søstrene i deres nye menigheder har givet dem stabilitet og glæde.

Hvor er det opmuntrende at vores brødre og søstre i Sudan bliver ved med at se hen til Jehova og Bibelen for at få trøst og håb. – Romerne 15:4, 5.