JW BROADCASTING
Find lydindspilninger og film på Roku
Find det du leder efter på JW Broadcasting, ved at bruge søgefunktionen.
Gå til startsiden, find sektionen Search, og tryk OK for at få vist søgefeltet.
Brug tastaturet på skærmen for at skrive i søgefeltet. Skriv for eksempel en del af titlen, en bestemt begivenhed eller navnet på en person for at finde det program eller den film du leder efter. Nu vil de matchende søgeresultater blive vist på skærmen. Brug knapperne pil op, pil ned, pil til venstre og pil til højre på din fjernbetjening for at bladre mellem søgeresultaterne. Fremhæv billedet eller titlen på det program du ønsker at se, og tryk OK.
Sæt anførselstegn omkring det du skriver, for at søge på et bestemt udtryk i programmets titel.
Resultaterne for din søgning indeholder både lydindspilninger og film. For at få vist færre resultater kan du vælge Video for kun at få vist film, eller Audio for kun at få vist lydindspilninger.
Søgeresultaterne viser de første 24 resultater der stemmer med det du har tastet. Det samlede antal resultater vil være anført (for eksempel “Viser 24 ud af 28”).
Hvis du ikke finder det program du leder efter, kan du prøve at indtaste mere specifikke søgeord. Hvis du for eksempel leder efter et bestemt af de månedlige programmer, og du har indtastet “broadcasting” som dit søgeord, så prøv at tilføje måned og år, navnet på den bror der er vært for programmet, eller hovedtemaet den pågældende måned.