1, 2. Ngera me a Paulus a milluches er a babilengel el mo er a Rekristiano el chad er a Hebru?

 NGAR er a rak er a 61, e a Rekristiano el kiliei er a Israel a mle dmeu a rengrir e le ngmla er ngii a budech er a beluu. A apostol el Paulus a mle kelebus er a Rom, engdi ngmillatk el kmo ngdi kmedu el tuobed. Me ngike el kldemel el Timothy a dirk tilobed er a kelebus me te mo dmak el mo oldingel er a rudam er tir el ngar er a Judea. (Heb. 13:23) Me nguaisei, engdi ngdi chelsel a eim el rak e a Rekristiano er a Judea a mlo kirir el chemiis, el ileakl tirke el kiei er a Jerusalem. E ngera uchul? Telkib el taem er a uchei, e a Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo sel lesa Jerusalem el miuekla er a resoldau, e ngkirir el chemiis.​—Lk. 21:20-24.

² Me ngmla mo 28 el rak er a longelechel er a rultirakl er ngii a Jesus. Me ngar tiaikid el taem e a Rekristiano er a Israel a millemolem el blak a rengrir er a chelsel a meringel el odechelakl. (Heb. 10:32-34) Engdi a Paulus a mle soal el olengeseu er tir me bo el kltmokl el kirel a mereku el tekoi. E ngii a kot el klou el omelsemai el kirel a klaumerang er tir. (Mt. 24:20, 21; Heb. 12:4) Ngkirir el kmal mo meduch a rengrir e mui el oumerang, me bo el sebechir el olengesenges a tekingel a Jesus e lechiis. E le klengar er tir a ultuil er a  blekongesenges er tir. (Monguiu er a Hebru 10:36-39.) Me a Jehovah a ulemekrael er a Paulus el mo meluches el mo er tirka el betik er a rengul el rudam me a rudos er ngii. Me tia el babilengel el okedongall el Hebru, a mileketmokl el mo melisiich er tir el kirel a tekoi el kmedu el mo er ngii.

3. Ngera me ngkired el mo semeriar er a babier er a Hebru?

³ Me kid el chedal a Dios er chelechang a kmal kired el mo semeriar er a babier er a Hebru. E ngera uchul? E le kede chelebangel a osisiu el blekeradel el lechilebangel a Rekristiano el mla er a Judea. Kede kiei el blekeradel er a klengar a kmal meringel me a rebetok el blak a rengrir a mla chuarm a odechelakl me a ringel er a klengar er tir. (2 Ti. 3:1, 12) Me nguaisei, engdi a oumesingd er kid a kiei er a beluu el chelellakl el diak a mekemad er ngii, e dirrek el diak a rumtok er a omesiunged. Me kede ua Rekristiano er a taem er a Paulus el kired el mo ungil el kltmokl. E ngerang? E le kede kmal di kmedu el mo chelebangel er a kot el klou el omelsemai er a klaumerang er kid!​—Monguiu er a Lukas 21:34-36.

4. Ngera mo bades er a rak er a 2016, e ngera me ngklou a ultutelel?

⁴ Me ngera mo ngosukid el mo ungil el kltmokl el kirel a tekoi el mochu er ngii? Ngar er a babier er a Hebru e a Paulus a milsaod a betok el tekoi el sebechel el smisichii a klaumerang er kid. E a ta er a klou a ultutelel el uleklatk a debetik er ngii er a Hebru 13:1, el ngii a melisiich er kid el kmo: “Molemolem el kaubltikerreng e le ta rengmiu.” E tiang a mla mengilt el mo bades er a rak er a 2016.

5. Ngera el rolel a bltikerreng a lulsaod er ngii a Paulus er a Hebru 13:1?

⁵ Ngera el rolel a bltikerreng a lulsaod er ngii a Paulus er a Hebru 13:1? A tekoi er a Grik el luluusbech er ngii er tia el bades el phi·la·del·phiʹa, a belkul a kmo “bltikerreng er a klodam.” Tiang a mesisiich el bltikerreng er a delongelir a rechedal a ta el telungalek me a lechub e te kmal kausechelei el chad. (Jn. 11:36) Me kid a diak di dosaod el kmo kede rudam me a rudos e le kede mera el rudam me a rudos. (Mt. 23:8) A Paulus a dilu el kmo: “Bo mungil el kaubltikerreng el odam el ngar a Kristus, e bo le blak a rengmiu el kakull.” (Rom 12:10) Me aika el tekoi a meketeklii el kmo ngkmal dmolech a bltkil a rengud el mo er a rudam er kid. Me tia el “bltikerreng er a klodam,” me a dirrek el a·gaʹpe, el ngii a bltikerreng el mengai a uchetemel er a omellach er a Biblia, a ngosuterir a rechedal a Dios el mo kmes a deleuill er tir, e dirrek el mo oba kltarreng er a delongelir.

6. A remera el Kristiano te omes er a rua techang el odam er tir?

⁶ A oumesingd el taem e kede metik er tia el tekoi el “bltikerreng er a klodam” el ngar er a babilengir a Rekristiano. A rechad er a Judea er a irechar a di uluusbech er a tekoi el “odam” sel losaod er a rechederir me a lechub e ngta er a chad er a Judea. Engdi ngkmal diak lolutk er a Rechisentael. Me nguaisei, engdi a remera el Kristiano a omes er a ta me a tang er a delongelir el kmo te “odam” el diak lultuil er a kmo te chad er ker el beluu. (Rom 10:12) A Jehovah a mla osisecheklid el mo kaubltikerreng er a delongeled. (1 Th. 4:9) Engdi ngera me ngkmal klou a ultutelel el kired el melemolem el kaubltikerreng?

7. (a) Ngera kot el ngaruchei el uchul me ngkired el oubltikerreng? (b) Mosaod er a ta er a uchul me ngklou a ultutelel el dolisiich er a bltikerreng er a delongeled.

⁷ Me sel kot el ngaruchei el uchul me ngkired el oubltikerreng, a Jehovah el mengelechel er kid el meruul el uaisei. Ngkmal diak el sebechel  el mo betik a rengud er a Jehovah a lsekum e ngdiak el betik a rengud er a rudam er kid. (1 Jn. 4:7, 20, 21) A ta er a uchul a kid el rokui a kired el kaingeseu er a delongeled, el ileakl sel bo dechelebangel a meringel el tekoi. Sera loluches er a babilengel a Paulus el mo er a Rekristiano er a Hebru, e ngmle medengei el kmo, ngdi telkib el taem e ngmo kirir el chemoit a blirir me a kloklir e merael. E a Jesus a milsaod el kirel tia el meringel el taem er a klengar. (Mk. 13:14-18; Lk. 21:21-23) Me a uchei er a lemei aika el taem e tirke el Kristiano a mle kirir el melisiich er a bltikerreng er a delongelir.​—Rom 12:9.

8. Ngkired el mekerang er chelechang er a uchei er a lomuchel a kloul ringel?

⁸ Ngkmal di kmedu el mei a kloul ringel el dirkak a ta el lebo er ngii. (Mk. 13:19; Och. 7:1-3) Ngar er sel taem e ngmo kired el olengesenges er a ulekrael el kmo: “Bo msiseb er a re keblimiu e mchesimer a chesmeriu, e mtelkib el berrotel el dimerkmo le chib a ngesechel a rengul a RUBAK.” (Isa. 26:20) Me a tekoi el “re keblimiu” a locha mesaod el kirel a ongdibel er kid. E le aikang a basio el debo er ngii kid me a rudam me a rudos er kid e dmak el mengull er a Jehovah. Engdi ngdiak di el tiaikid a doruul er ngii e merekong. A Paulus a ulemeklatk er a Rekristiano er a Hebru el kmo ngkirir el kasisiich, e dul kaubltikerreng, e kaingeseu er a delongelir. (Heb. 10:24, 25) Me ngkmal kired el mo dul kaubltikerreng er a delongeled er chelechang, e le tiang a ngosukid el mo outekangel a ngii di el odechelakl er a ngar medad el klebesei.

9. (a) Ngera el techall a ngar er ngii el sebeched el olecholt er a bltikerreng el mo er a rudam er kid? (b) Mosaod a bebil el rolel e a rechedal a Jehovah a kaubltikerreng.

⁹ Ngbetok a techall el sebeched el olecholt er a bltikerreng el mo er a rudam er kid er chelecha el dirkak lomuchel a kloul ringel. Te betok a chuarm el desiu me a ieleb me a typhoon me a tsunami, me a lmuut el bebil er a meklou el telemellel a beluu a uchul. E a rebebil a kuk chelebangel a odechelakl. (Mt. 24:6-9) Ngdirrek el bek el sils el chelebuul er a beluu a omekcharm er a rebebil e le kede kiei er a chelsel tia el mekngit el beluulechad. (Och. 6:5, 6) Me nguaisei, engdi a betok el mondai er a rudam er kid a mo uchul a klou el techelled el oubltikerreng el mo er tir. Me kid el kiei er a chelsel a beluulechad el diak a bltikerreng er ngii a uchul me ngkmal kired el melemolem el kaubltikerreng er a delongeled.​—Mt. 24:12. ^[1]

10. Kede mo mesaod a ngerang er chelechang?

¹⁰ Me alta e kede chelebangel a mondai er kid, engdi ngmekerang a dolemolem el kaubltikerreng? Kede mekerang e ochotii el kmo ngbetik a rengud er a rudam er kid? A Paulus er a uriul er a ledu el kmo, “molemolem el kaubltikerreng e le ta rengmiu,” e ngulemasech a bebil el rolel e ngsebeched el meruul er ngii. Mada me bo dosaod a elolem er aika el tekoi.

11, 12. Ngera belkul a domtechakl er a rechad? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

¹¹ “Mo metechakl er a re merael el chad.” (Monguiu er a Hebru 13:2.) Ngera belkul a ‘domtechakl er a re merael el chad’? A tekoi el luluusbech er ngii a Paulus a belkul a kmo, “ungil el omeruul el mocholt el mo er a rengodech el chad.” Me tiang a locha mekltkid er a ungil el omerellel a Abraham me a Lot, el tir a ultuchakl er a rechad el dimlak lodengelterir. Me a uriul e te mlo medengei el kmo tirkang a anghel. (Gen. 18:2-5; 19:1-3) Me a kerebai er tir a millisiich er a Rekristiano el chad er a Hebru el mo kaubltikerreng e omtechakl er a ta me a tang.

¹² Me ngmekerang a domtechakl er a rechad? Ngsebeched el mengemedaol er a rudam me a  rudos er kid el me omengur er a blid me a lechub e kede dmak el kasisiich. Me alta ngdiak dungil el medengelii ngike el odam el oldingel a ongdibel me a bechil, engdi ngsebeched el melekoi er tir me dedak el omengur er sel taem el be loldingel a ongdibel er kid. (3 Jn. 5-8) Ngdiak el belkul a kmo, ngkired el meruul a klou el blengur me a lechub e kede mengoit a klou el udoud el omeka er tirke el domtechakl er tir. A moktek er kid a soad el kasisiich, el diak el soad el di mengas a rengrir. Ngdirrek el diak el kired el di omtechakl er tirke el sebechir el omtechei a suled. (Lk. 10:42; 14:12-14) Me ngkmal klou a ultutelel a lak desal mo mechesang me bo lak a temed el omtechakl er a rudam me a rudos er kid!

13, 14. Kede mekerang e ‘melatk er a re ngar a kelebus’?

¹³ “Molatk er a re ngar a kelebus.” (Monguiu er a Hebru 13:3.) A Paulus a milsaod el kirir a rudam er ngii el mle kelebus el klaumerang er tir a uchul. Me ngchilat er a ongdibel el kirel a omerellir el “mle chubteterir a re ngar a kelebus.” (Heb. 10:34) A rebebil el rudam a ullengeseu er a Paulus er a lekelebus el eua el rak, e a rebebil er tir a kiliei el kmal mle cheroid er ngii. Me te milekerang e ngosuir? Te mle blak a rengrir el meluluuch el kirel.​—Fil. 1:12-14; Heb. 13:18, 19.

¹⁴ Chelecha el taem e te betok el Sioning a kelebus el klaumerang er tir a uchul. Me a rudam me a rudos el kiei el kmeed er tir a sebechir el ngosuterir er aike el lousbech er a bedengir. Engdi kede betok el kiei el cheroid er tirka el kelebus el bebil er kid. Me kede mekerang e ngosuterir e diak dobes er tir? A bltikerreng er a klodam a rullid el mo blak a rengud el meluluuch el kirir. El ua tiang, ngsebeched el meluluuch el kirir tirka el bebil er kid me a rengalek el kelebus er a beluu er a Eritrea, el uldimukl er a rudam er kid el Paulos Eyassu, me a Isaac Mogos, me a Negede Teklemariam, el dirk kelebus el mla engelakl er a 20 el rak.

15. Kede mekerang e ‘mengull a chebechiil’?

¹⁵ “Mongull a chebechiil el bek el chad.” (Monguiu er a Hebru 13:4.) Ngdirrek el sebeched el olecholt er a bltikerreng er a klodam el okiu sel leklikiid a omerelled. (1 Ti. 5:1, 2) El ua tiang, a lsekum kede mo er a deleboes el omeruul el obengkel a odam me a lechub e ngodos er kid, e kede mo uchul a telemellel ngii el chad me a dirrek el telungalek er ngii. Ngdirrek el mo uchul e a rudam me a rudos er kid a mo diak loumerang er kid. (1 Th. 4:3-8) Ka di molatk, oleko a bechiil el redil a metik er a bechil el omes a siasing er a remeau. Ngmo melemolem el omdasu el kmo a bechil a betik a rengul er ngii e mengull er a chebechiielir?​—Mt. 5:28.

16. Ngera me ngmo beot er kid el oubltikerreng sel lungil a rengud er aike el ngar er ngii er kid?

¹⁶ “Bo lungil a rengmiu er a ikel ngar ngii er kemiu.” (Monguiu er a Hebru 13:5) A klaumerang er kid er a Jehovah a ngosukid el mo ungil a rengud er aike el ngar er ngii er kid. Me tiang ngmekerang e ngosukid el mo oubltikerreng? Sel lungilbesul a rengud er aike el ngar er ngii er kid e ngdiak dobes el kmo a klodam er kid a lmuut el klou a ultutelel er a udoud me a klalo. (1 Ti. 6:6-8) Tiang a rullid me ngdiak dongeremrum el kirir a rudam er kid me a lechub e ngblekerdelel a klengar er kid er chelechang. Ngrullid me ngdiak bo demechechei er a rebebil me a lechub e lengibes a rengud. E le sel lungilbesul a rengud er aike el ngar er ngii er kid, e ngrullid el mo bekururau el mo er a rebebil.​—1 Ti. 6:17-19.

17. Ngmekerang a blekeu e ngosukid el mo oubltikerreng?

¹⁷ “Ng diak bo kmedakt.” (Monguiu er a Hebru 13:6) A Jehovah a meskid a blekeu me ngsebeched el outekangel er a chelsel a meringel  el taem. E tia el blekeu a rullid el mo ungil a uldesued el kirel a tekoi. Me sel lungil a uldesued e ngsebeched el oubltikerreng el mo er a rudam me a rudos er kid el okiu sel dolisiich e dongelaod er tir. (1 Th. 5:14, 15) Me sel lemei a kloul ringel, e ngsebeched el melemolem el oba blekeu el medengei el kmo a osebeled a kmedang.​—Lk. 21:25-28.

18. Kede mekerang e smisichii a bltikerreng er kid el mo er a remechuodel er a ongdibel?

¹⁸ “Morrenges er a re mengetekliu e moltirakl a tekingir.” (Monguiu er a Hebru 13:7, 17) A remechuodel er a ongdibel a ousbech a temir el meringel el oureor el kired, el diak luduudel. Me sel dolatk er tir me aike el rokui el loruul, e ngrullid el mo betik a rengud er tir e mereng a sulir. Ngkmal soad a lolemolem el dmeu a rengrir e lak bo el seselk a rengrir el meruul a ngerechelir, sei a uchul me kede kongei el olengesenges er tir. Me ngokiu tiaikid el rolel e kede mo ‘ungil el mengull e betik a rengud er tir el urerir a uchul.’​—1 Th. 5:13.

19, 20. Kede mekerang e lmuut el mo blak a rengud el kaubltikerreng?

¹⁹ A rechad a medengelterir a rechedal a Jehovah el kmo te kmal kaubltikerreng. E tiang a dirrek el mle klemerang er a taem er a Paulus. Me ngmilengelechel er tir el kmo: “Mluut el mengal mo ua isei.” (1 Th. 4:9, 10) Me ngkmal bleketakl el kmo ngsebeched el lmuut el mo blak a rengud el kaubltikerreng!

²⁰ Me sel domes er a bades er kid er chelecha el rak, e ngungil a bo dolatk aika el ker el kmo: Ak mekera e mo ungil el oltuchakl er a rechad? Ak mekera e ngosuterir a rudam er ngak el ngar er a kelebus? Ngak ak mengull a chebechiil? Ngera rullak el mo ungil a renguk er aike el ngar er ngii er ngak? Ak mekera e lmuut el smisichii a klaumerang er ngak er a Jehovah? Ak mekera e lmuut el mo blak a renguk el olengesenges er a remechuodel? Sel bo leblak a rengud el melatk e doltaut aika el elolem el tekoi, e kede rullii tia el bades el mo diak di el tekoi el llechukl er a kboub er a Blil a Ongdibel, e ngbai ngosukid el mo oltaut a tekingel a Paulus el kmo: “Molemolem el kaubltikerreng e le ta rengmiu.”​—Heb. 13:1.