Skip to content

Skip to table of contents

Moukerebai er a Jesus​—E Molisechakl el Oba Blekeu

Moukerebai er a Jesus​—E Molisechakl el Oba Blekeu

“A Dios a milskemam a blekeu . . . el mengedecheduch er kemiu ra evangkelio ra Dios.”​—1 THESALONIKA 2:2.

1. Ngera uchul me a ungil el chais er a Renged a kmal olechau a reng?

 NGKMAL klebokel el tekoi sel dorrenges a ungil el chais! E a kot el ungil el chais a chisel a Rengedel a Dios. Tia el ungil el chais a oterekeklii el kmo ngmo diak a ringel me a secher me a klengiterreng me a kodall. Ngmekengii a rael el mo er a diak a ulebengelel el klengar, e meketeklii a moktek er a Dios, e ochotii el kmo kede mekerang e mo er ngii a ungil el deluill er kid me a Dios. Ke locha omdasu el kmo a rokui el chad a mo dmeu a rengrir el orrenges er tia el chais el luluuchais er ngii a Jesus, engdi ngklengiterreng e le ngkmal diak el uaisei.

2. Ka msodii a tekingel a Jesus el kmo: Ak “kmlei el kirel meleakl ra chad.”

2 A Jesus a dilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “Lako momdasu el kmo ak mlei el kirel oba budech el mera belulechad; e ngdiak le budech a kulebang, ak bai mlei el kirel oba saider el mei. Le kmlei el kirel meleakl ra chad era demal, ma chekebil era delal, ma buchelsechal era delal a bechil; mar chad ra blil a chad a mo cherrouel.” (Matteus 10:34-36) Oumesingd el chad a oltngakl er tia el ungil el chais er a Renged. A rebebil a rulleterir el mo cherrouir tirke el omerk er tia el klumech, e dirrek el sebechir a rechedal a telungalek er tir el mo meruul el uaisei.

3. Ngera kede ousbech me bo el sebeched el churrengelii a omesiunged?

3 Kid a ouchais a osisiu el klemerang el tekoi el luluuchais a Jesus. Me a uldesuir tirke el chad el lulerrenges er ngii er sel taem a di uai a uldesuir a rebetok el chad er a chelechang. E tiang a dodengelii el kmo ngsebechel el mo uaisei. A Jesus a dilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “A mesiou a diak le bor bab ra rubak er ngii. A lsekum toldechelakl er ngak, e toldechelakl er kemiu.” (Johanes 15:20) Ngar er a betok el beluu, e ngdiak el bleketakl a odechelakl, engdi ngsebeched el mo chelebangel a otuub me a omelenguul. Me nguaisei, kede mera el ousbech er a klaumerang me a ducherreng e dirrek el ousbech er a blekeu el mo meruul er tia el ureor er a berkel a ungil el chais.​—Monguiu er a 2 Petrus 1:5-8.

4. Ngera uchul me a Paulus a mle kirel el mo ‘bekeu’ el omerk er a klumech?

4 Nglocha ngar er ngii a taem el bo molechesukau el meringel er kau el teloi er tia el ureor er a berkel a klumech. Te betok a dirrek el uai a uldesuem el kirel tia el ureor. A apostol el Paulus a mle bekeu e dimlak lemedakt el olisechakl e kmal mle ungil el medengelii a klemerang, engdi ngdirrek el mle meringel er ngii el omerk er a klumech a lebebil er a taem. Ngmilluches el mo er a Rekristiano el ngar er a Thesalonika el kmo. “Le ko medengelkemam el kmo, ki dimla mukringel e motuub ra Filipi, e a Dios a milskemam a blekeu, ma ki ngara chelsel a meringel telekangel el mengedecheduch er kemiu ra evangkelio ra Dios.” (1 Thesalonika 2:2) Ngar er a beluu er a Filipi, e a rullab a dereder a chillebedii a Paulus me a kldemel el Silas, e ngilititerir el mesuk er tir er a kelebus e remenged a ocherir. (Rellir 16:16-24) Me nguaisei, a Paulus me a Silas a ngiluu a “blekeu” er a Dios, e millemolem el omerk er a klumech. Kede mekerang e mo meruul el uaisei? A bo donger er tiang, e me bo dosaod el kmo ngerang a ngilsuterir a remesiungel a Dios er a taem er a Biblia el mo bekeu el ouchais a klemerang el kirel a Jehovah e bo doukerebai aike el omerellir.

Bo Bekeu Me Bo Mesisiich er a Klauketui

5. Ngera uchul me tirke el milluu er a Jehovah er a irechar a uluusbech er a blekeu?

5 Ngike el kot el ngar er a bab el olechotel a blekeu a Jesus Kristus. Ngar er a uchelel a reksi er a klechad, e tirke el meluu er a Jehovah a mle blechoel el ousbech er a blekeu el reng. E ngera uchul? Uriul er a ultok er a sers er a Eden, e a Jehovah a ulemlaoch el kmo ngmo er ngii a klauketui er a delongelir tirke el mesiou er a Dios me tirke el mesiou er a Satan. (Genesis 3:15) Tia el klauketui a ulebeketakl er sera lemad a melemalt el chad el Abel, el obekul a milekodir. Me a uriul, e tia el kltui a blo lechelebangel er ngii a Henok, el ta er a blak a rengul el chad el kiliei er a uchei er a Ieleb. Ngulemlaoch el kmo a Dios a mei el obengterir a rechanghel er Ngii el me oukerrekeriil er a recherroel. (Judas 14, 15) A rechad a ultngeklii tia el klumech. Te uluuketui er a Henok e mle sebechir el mekodir oleko a Dios a dimlak el mereched el nguu a klengar er ngii. A Henok a mera el ulechotii a klou el olechotel a blekeu!​—Genesis 5:21-24.

6. Ngera uchul me a Moses a uluusbech er a blekeu el mo mengedecheduch er a Farao?

6 Ka molatk er sel blekeu el lulechotii a Moses er a longedecheduch er a Farao, el ngii a merreder el rechad a dimlak di lomes er ngii el ua lomtechei a chelid, e te dirrek el milengull er ngii el ua chelid, el ngelekel a chelid er a sils el Ra. Ngii me ngdirrek el di mle ua tirke el bebil er a Farao er a uchei el milengull er a dilukai el okesiul a medal. A tekingel a Farao a mle llach. Ngmle blkuuk e kedidai a rengul me ngdimlak el soal el orrenges er a rebebil. A Moses el mengkerengel a charm, a mle betok el bo el duum er a medal a Farao, el dimlak lemokedong me a lechub e luluutkeu er ngii. Ngera ngulemlaoch er ngii a Moses? Ngulemlaoch a betok el ringel. E ngera mle soal? Ngmle soal a Farao a lekengei el otebedeterir a rebetok el milliol el sibai er a belual! Me a Moses a mera el uluusbech er a blekeu el mo kutmeklii tia el tekoi!​—Ulecherangel 12:3; Hebru 11:27.

7, 8. (a) Ngera el ringel a lechilebangel tirke el mle blak a rengrir er a irechar? (b) E ngerang a ngilsuterir tirke el kiliei er a uchei er a taem er a Klekristiano el mo bekeu e melemolem el oba bliochel el omengull?

7 A reprofet me a rebebil el blak a rengrir el mesiungel a Dios a millemolem el bekeu el dechor el kirel a bliochel el omengull er sel temir. A beluulechad er a Satan a kmal dimlak el oba klechubechub el bedul tir. A Paulus a dilu el kmo: “Mar bebil er tir a ulebetech ra bad, mar meltuk er cholecholech, mar mlokoad ra saider; mar uluubail a budel a sib ma kaming e merrael el meliuekl, mar mlo diak a tal ngera er tir, mar mloturk a rengrir, mar mlukcharm.” (Hebru 11:37) Ngera el tekoi a ngilsuterir a reblak a rengrir el mesiungel a Dios el mo mesisiich el dechor? A bebil el bades er a uchei a ouchais a tekingel a apostol el kirel a Abel me a Abraham me a Sara me a relmuut el bebil el kirel a klisichir el uluutekangel. Ngdilu el kmo: “E dimlak le nguu sel meltib e mad, e te di ulemes er ngii er cheroid e dmeu a rengrir louetkeu er ngii.” (Hebru 11:13) Me ngbleketakl el kmo a profet el Elias me a Jeremia me a relmuut el bebil el blak a rengrir er a uchei er a taem er a Klekristiano el mle bekeu el dechor el kirel a mera el omengull, a uaisei el mlongeseu el mo outekangel e le tir el ulemes el bedul a otutel a merael mei el telbilel a Jehovah.​—Titus 1:2.

8 Tirke el mle blak a rengrir er a uchei er a taem er a Klekristiano a ulemes el beduluchei el kirel a ungil el klengar. Sel lebo er ngii a okiis e te mo mecherrungel “el mengubet ra blekeradel ra klsibai ra ngemed” el okiu a urerel a Jesus Kristus me tirke el 144,000 el prist er ngii. (Rom 8:21) Me nguaisei, a Jeremia me a relmuut el bebil el bekeu el mesiungel a Dios er a irechar a mle ultebechel a rengrir er a tekingel a Jehovah el medung er a telbilel el mo er a Jeremia el kmo: “Ng diak el sebechir el mo mesisiich er kau, ele ngak a mo obengkem el mesebechakl er kau.” (Jeremia 1:19) Me a chelechang, e kid me ngdirrek el sebeched el omes el beduluchei el kirel aike el telbilel a Dios me a ulekerreuil er a tekoi er a klereng el mo melisiich er kid.​—Osisechakl 2:7; monguiu er a 2 Korinth 4:17, 18.

A Bltikerreng a Silisichii a Jesus el Mo Bekeu el Olisechakl

9, 10. Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a ulechotii a blekeu er a medal a (a) remengeteklel a klechelid, me a (b) a cheldebechel er a resoldau, me a (c) ngar er a bab el prist, me a (d) Pilatus?

9 A Jesus el ungil el kerebai, a ulechotii a blekeu el oeak a kakerous el rolel. El ua tiang, alta e tirke el ullab a dereder a uluuketui er ngii engdi a Jesus a dimlak el meterob el ouchais aike el tekoi el mle soal a Dios a bo lodengei a rechad. Ngmle bekeu el ocholt aike el kldidiul a rengrir a rengar er a bab el mengeteklel a klechelid me a dirrek el aike el klsuul el osisecheklir. A Jesus a mle bleketakl el oturk a blulekngir. A ta el taem e ngdilu el kmo: “Kom chebuul, kemiu el cheblad el chellimosk ra llach mar Farisee! Kom ua debull el chelsbereber ra becheleleu, me ngklebokel a ues ra ikrel, e a chelsel a mui ra chiusir ar ulekoad ma bek el mengelengalek. Kemiu a dirrek el uaisei, el melemalt a ikriu a lomes ar chad, e a chelsiu a mui ra cheleblad ma chelebirukel.”​—Matteus 23:27, 28.

10 A cheldebechel er a resoldau er a lomdechem er a Jesus er a Gethsemane, e ngmle bekeu el di mle ngii el ochotii. (Johanes 18:3-8) A uriul, e te ngiluu el mo er a medal a ngar er a bab el prist me bo loukerrekeriil er ngii. Me alta e ngmle medengei el kmo a ngar er a bab el prist a osiik a uchul e lokodir, engdi a Jesus a mle bekeu el ouchais el kmo ngii a Kristus el Ngelekel a Dios. Ngdirrek el dilechelii el kmo:“Ngak ingii; me kemiu a mo omes ra Ngelekel a chad el dengchokl ra kidekmel a Klisiich el mei el ngara eabed ra eanged.” (Markus 14:53, 57-65) Telkib el taem er a uriul, e a Jesus a dilechor er a medal a Pilatus, el ngii a mle sebechel el ngubetii er a kerrekeriil. Ngdi a Jesus a di liluk el dimlak a ngera el ledung el kirel a ultelechakl el mo er ngii. (Markus 15:1-5) A Jesus a mera el uluusbech er a blekeu el kirel aika el rokui el tekoi el dilubech el mo er ngii.

11. Ngmekerang a blekeu el reng e ngar er ngii a lerellii er a bltikerreng?

11 A Jesus a dilu er a Pilatus el kmo: “Itiakid a uchul ma kmlechell, e uchul e ak mlei ra belulechad, el kirel kuchotii a klemerang.” (Johanes 18:37) A Jehovah a milsa ngerechelel a Jesus el mo omerk er a ungil el chais, e a Jesus a mle dmeu a rengul el meruul er ngii e le ngbltkil a rengul el mo er a Demal el ngar er a eanged a uchul. (Lukas 4:18, 19) A Jesus a dirrek el mle betik a rengul er a rechad. Ngmle medengei el kmo ngkmal meringel a klengar er tir. Me nguaisei, a bltikerreng er kid el mo er a Dios me a rechad a rullid el mo bekeu el omerk er a klumech.​—Matteus 22:36-40.

A Chedaol el Reng a Meskid a Klisiich el Mo Bekeu el Olisechakl

12. Ngera mle uchul a deuil a rengrir a rekot el disaiplo?

12 Aike el uriul el sandei er a kodellel a Jesus, e a redisaiplo a dileu a rengrir e le te mle medengei el kmo a Jehovah a mla mesterir a relmuut el bebil el disaiplo. Chelsel a di ta el sils, e a bekord el 3,000 el chad er a Judea me a rechad er a ngodech el beluu el mle mengedaol er a Baskua a miltecholb! Ngulterekokl el kmal mle klou a omesodel tia el tekoi el dilubech er a Jerusalem! A Biblia a kmo: “Me te mlo medakd a rokuil chad; ma betok longasireng ma cholangch a merruul rar apostel.”​—Rellir 2:41, 43.

13. Ngera uchul me a rudam a milluluuch el olengit er a blekeu, e ngera dilubech?

13 Ngesechel a rengrir a remengeteklel a klechelid a uchul me te mildechemii a Petrus me a Johanes e melsuk er tir er a kelebus el ta el kesus, e mlengelechel er tir me lak louchais el kirel a Jesus. Sera ltobed er a kelebus, e te uluuchais er a rudam er a tekoi el dilubech me te dilak el meluluuch el mo er a Jehovah el kirel a ultok el blo lechelebangel el kmo: “Rubak, . . . mrelleterir ar mesiungem me le bekeu el mengedecheduch a tikingem.” Me ngera dilubech? “Te rokui el mlokeek ra Chedaol Reng, me te mlo bekeu el mengedecheduch a tikingel a Dios.”​—Rellir 4:24-31.

14. Ngmekerang a chedaol el reng a lolengeseu er kid el olisechakl?

14 Ngsebeched el mesang el kmo a mesisiich el chedaol el reng er a Jehovah a ngilsuterir a redisaiplo el mo melekoi a tekingel el oba blekeu. A blekeu el mo ouchais er a klemerang el mo er a rebebil, el uldimukl er tirke el omtok er a klumech el domerk er ngii a diak el ultuil er a di klisiched, e ngbai ultuil er a klisiich el ngar a Jehovah el mei. A Jehovah a soal e sebechel el meskid a chedaol el reng er ngii a lsekum e kede olengit er ngii. Ngoeak a ngelsuil a Jehovah, e ngmo sebeched el olecholt er a blekeu el ngosukid el mo mesisiich er a ngii di el ultok.​—​Monguiu er a Psalm 138:3.

A Rekristiano er a Chelechang a Olisechakl el Oba Blekeu

15. Ngmekerang a klemerang e omii er a rechad er a chelecha el taem?

15 A klemerang a dirk melemolem el omii er a rechad er a chelecha el taem el di ua irechar. A rebebil a kongei er ngii, e a rekuk bebil a diak lodengei me a ka lomekerreu er tia el omengull er kid. A rebebil a oltuub e omtok me a lechub e te ouketui er kid el ua ledilung a Jesus. (Matteus 10:22) Kede blechoel el motelechakl er a cheleuid me a mekngit el tekoi el oeak a chais er a beluu. (Psalm 109:1-3) Nguaisei, engdi meliuekl er a beluulechad el rokir, e a rechedal a Jehovah a bekeu el omerk er a ungil el chais.

16. Ngera el tekoi el dilubech a olecholt el kmo a blekeu a sebechel el ngmodech a osengir tirke el domerk er a klumech el mo er tir?

16 A blekeu el reng er kid a sebechel el ngmodech a osengir a rechad el kirel a klumech er a Renged. A ta el odos er a Kyrgyzstan a dilu el kmo: “A kuleldingel e milengedecheduch er a chad el dilu el kmo: ‘Ak uumerang er a Dios engdi ngdiak el ngike el Dios er a Rekristiano. A lsekum ke lmuut el me er a blik, e ak mecherei a chermek el bilis me ngmengchau!’ Ngar er ngii a chermel el bilis el ulak er a ullel. Sel taem er a omerusel a Chais er a Renged No. 37, el dai er ngii a kmo ‘A Ullebengelel a Klsuul el Klechelid a Kmedang!,’ e  ak liluut el mo er tia el blai el millatk el omes er a rebebil el chedal a telungalek er ngika el chad. E a lechub e ngika el osisiu el chad a mlei er a tuangel. Ak di mle mereched el meluluuch el mo er a Jehovah, e dilu el kmo: ‘Alii, ak dirk melatk er a cheldechedechad er a edei el klebesei er a uchei e dirrek el dirk melatk er a chermem el bilis. Engdi, ngkmal diak el sebechek el di imiu er a blim e le ak di ua ikau el oumerang er a di ta el mera el Dios. Ngkmal di kmedung e ngii el Dios a mo oukerrekeriil aike el klechelid el oltuub er ngii. Ngsebechem el suub a lmuut el betok el kirel tiang sel monguiu er tia el babier.’ Ak kmal kilebetiekl e le ngika el chad a kilengei el nguu tia el Chais er a Renged. Ak mlo er a ta er a blai, e a sese el bung er a uriul e ngika el chad a ulekiuellek el oba tia el Chais er a Renged e dilu el kmo: ‘Ak mla choiuii tia el babier. Me a leuaisei, ngngera sebechek el rullii e ngmo diak knguu a cheldechuderreng er a Dios?’” Ngika el chad a ulemuchel el mesuub a Biblia e mlo er a miting.

17. Ngmilekerang a blekeu el reng er a ta el odos e smisichii a redil el mesuub a Biblia?

17 A blekeu el reng er kid a sebechel el melisiich er a rebebil el dirrek el mo bekeu. A ta el odos er a beluu er a Rosia a mirrous a magazine el mo er a chad el ledilak el ngar er a bus. Ngar er tiaikid el taem, e a chad a milekiis er a kingellel el mesngii tia el magazine er ngika el odos e chimetemetii e nguu el mdesii er a ulaol. Nguleldiu er ngii el mle soal el mo medengelii a address er ngii e dilu er ngii el kmo ngdiak bo lolsisechakl er tia el beluu. Ngika el odos a milluluuch el mo er a Jehovah el olengit a ngeso e millatk a tekingel a Jesus el kmo: “E lako medakd er tirikel omekoad a chelechad.” (Matteus 10:28) Ngmilekiis el mo dechor el dmu er ngika el chad el kmo: “Ngkmal diak kumeskau a address er ngak e dirrek el diak meterob el omerk er a klumech er tia el beluu.” Ngkilerd er a bus, e dimlak lodengei el kmo ngngar er ngii a redil el mesuub el obengkel el ngar er a  chelsel tia el osisiu el bus. Ngika el redil a milecherei a dektel el mo er a rechad me ngmilerrob er ngii er a mo er a miting er a Rekristiano. A uriul er a lesa tia el blekeu el reng er ngika el odos, e ngtilbir el mo omuchel el mo er a miting.

18. Ngera el tekoi a sebechel el ngosukau el mo bekeu el olisechakl el ua Jesus?

18 Ngar er a chelsel tia el beluulechad el ileakl er a Dios, e kede kmal ousbech er a blekeu el ua Jesus. Ngera sebechel el ngosukid el mo meruul er tiang? Momes el bedul a ngar er a medam el klebesei. Molisiich er a bltikerreng er kau el mo er a Dios me a ngar er a bita er kau. Moluluuch el mo er a Jehovah el kirel a blekeu. E kele mobes el kmo, a Jesus a obengkem. (Matteus 28:20) A chedaol el reng a mo melisiich er kau. E a Jehovah a mo omekngeltengat er kau e dirrek el ngosukau. Me a leuaisei, e bo de bekeu me bo el sebeched el melekoi el kmo: “A Rubak a ngelseuik, me ngdiak a kdekdelek; a chad ngera ngsebechel rullii er ngak?”​—Hebru 13:6.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera uchul me a remesiungel a Dios a ousbech er a blekeu?

• El ua dulsaod el kirel a blekeu, ngera kede suubii er a . . .

reblak a rengrir el chad er a uchei er a Kristus?

Jesus Kristus?

Rekristiano er a irechar?

rekldemed el Kristiano er a chelechang?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 25 el llel]

A Jesus a mle bekeu el olecholt a klsuul el osisecheklir a remengeteklel a klechelid

[Siasing er a 27 el llel]

A Jehovah a meskid a blekeu el mo olisechakl